Hvorfor slog du vores piger ihjel?

Børnedrab er uforklarlige – men der er visse faresignaler

Familietragedie i Ulstrup 9. januar 2017. Seks personer blev fundet døde i et hus, efter en 45-årig familiefar havde taget livet af sine fire børn i alderen 3, 6, 11 og 16 år, sin 42-årige kone og sig selv. Norde Ernst Van / Ritzau Scanpix

Det er svært at tegne bestemte profiler af gerningsmænd, der slår deres egne børn ihjel. Men visse fælles træk og mønstre, der går igen.

Hvert år er der sager, hvor forældre er involveret i deres børns død. Alene fra 2016-2018 har 22 danske børn mistet livet i det, politiet kalder ”familietragedier”.

Men hvad kendetegner de gerningsmænd, der begår den slags uforståelige handlinger?

Ifølge professor Henrik Høgh-Olesen fra Aarhus Universitet, som er ekspert i gerningsmandsprofiler, er det et spørgsmål, der er næsten umuligt at besvare.

- Du kan ikke forklare det uforklarlige. Der er tusind grunde til, at folk gør, som de gør, og der kan være alle mulige motiver indover. Man kan prøve at forstå hvert enkelt tilfælde, men der er ingen simple typeinddelinger, siger Henrik Høgh-Olesen til TV 2.

Han medgiver dog, at der er visse motivmønstre, der går igen, når forældre – oftest fædre – slår deres børn ihjel.

Blandt andet kan der være tale om, at man føler et had til sin ekspartner efter en skilsmisse, eller man vil spare sine børn for det liv, der venter.

- I mange tilfælde handler det om, at man bliver så opfyldt af den smerte og det nederlag, man selv oplever, at man ikke kan adskille sig selv fra børnene. Man føler, at man vil spare sine børn for et liv, hvor familien er ødelagt, lyder det fra professoren.

I ’Hvorfor slog du vores piger ihjel?’, som vises torsdag klokken 22.25 på TV 2, forsøger Christina Olsen med hjælp fra blandt andre Henrik Høgh-Olesen at kortlægge de begivenheder, der førte til, at hendes eksmand dræbte deres to fælles døtre i sommeren 2011.

Var der tegn på, at eksmanden var på vej ud over kanten? Og kunne nogen have stoppet ham i tide? De spørgsmål stiller hun undervejs.

Voldsomt statustab kan være faresignal

Ifølge Henrik Høgh-Olesen er det stort set umuligt at forudse eller forebygge de tragiske familiedrab. Men der er nogle faresignaler, man kan være opmærksom på.

Drab i familien

Den seneste undersøgelse af drab i Danmark viser, at der på 25 år, fra 1992-2016, er begået 1417 drab.

44 procent af drabene er begået i familien - altså, hvor gerningspersonen har familiemæssig relation til offeret.

Partnerdrab er langt den største kategori med 379 drab, hvilket svarer til over en fjerdedel af samtlige drab.

På de 25 år er 124 børn blevet dræbt af en forælder. Det svarer til 8,8 procent af samtlige drab.

Kilde: Retsmediciner Asser Hedegård Thomsen.

– I det øjeblik, at en skilsmisse er blevet til en krig mellem parterne, og den ene part voldsomt mister status, kan det være meget ødelæggende for det menneskes selvforståelse og identitet, siger Henrik Høgh-Olesen og fortsætter.

- Hvis familien bliver opløst, hvis man mister sit job, hvis økonomien kuldsejler, og man på mange måder oplever en rutsjetur, kan man komme så langt ud og blive så desperat, at det for et svagt individ kan være nemmest at forlade den her verden. Og så tager man måske nogen med sig, som betyder noget, fordi de skal spares for den her skandale.

Skilsmisser og statustab vil typisk ramme mænd hårdest, da de fra naturens side er mere statusorienterede og ærekære. Det er derfor oftest mænd, der dræber børn ud fra et hævnmotiv.

Marlene og Line døde i august 2011, hvor deres far tog livet af dem i en skov ved Berlin. Deres veninder lægger stadig hilsener til dem på gravstedet i form af små engle og konkylier. Pigerne ville være fyldt 18 og 17 år i dag.

Den hollandske drabsforsker Marieke Liem peger på, at der ved næsten alle hævndrab har været forudgående advarsler.

- I langt de fleste tilfælde har gerningsmanden på forhånd udtrykt en form for trusler. Enten tilslørede trusler i stil med: ”Hvis jeg ikke kan få børnene, vil der ske noget forfærdeligt”, eller åbenlyse trusler om, at vedkommende vil tage sit eget liv, siger Marieke Liem til TV 2 og tilføjer.

- Den slags ytringer er faresignaler, som man skal være meget opmærksom på og tage alvorligt.

Indgriben kræver overblik

Men er der så nogen mulighed for at gribe ind, hvis man oplever, at et menneske er presset helt ud på kanten?

Heller ikke her mener Henrik Høgh-Olesen, at der er nogen nemme løsninger eller opskrifter, der kan følges.

- For at kunne gribe ind over for sådan et menneske, kræver det jo, at han eller hun befinder sig i en tilstand, hvor det er tydeligt, at vedkommende er til fare for sig selv eller andre. Men sådan vil det jo ofte ikke være. Det er en udvikling, der foregår over tid.

- Hvis man selv er en del af konflikten og bare forsøger at overleve, har man sjældent det overblik, der gør, at man kan se det. Men hvis man udefra kan se, at et menneske nærmer sig bristepunktet, så kan man prøve at rådgive, og i nogle tilfælde vil man måske være i stand til at hjælpe, siger han.

Vi har alle et ansvar, men sjældent skyld

Eftersom forældres drab på børn ofte sker som følge af en skilsmisse, eller fordi ekspartneren har fundet en ny kæreste, vil der helt naturligt opstå et spørgsmål om, hvem der bærer på skylden.

Men ifølge Henrik Høgh-Olesen giver det ikke mening at tale om skyld, men derimod om ansvar.

Hvis du har en tikkende bombe i den anden ende, så kan du gøre alt muligt fornuftigt, og bomben eksploderer alligevel

Henrik Høgh-Olesen, professor i social- og personlighedspsykologi

- Vi har alle sammen ansvar for det hele, men vi er sjældent skyld i noget af det. Vi kunne altid have handlet anderledes. Nogle gange ville det have nyttet noget, andre gange ikke. Hvis du har en tikkende bombe i den anden ende, så kan du gøre alt muligt fornuftigt, og bomben eksploderer alligevel, forklarer han.

Har du tanker om selvmord?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, hjælper det at få sat ord på de svære tanker og følelser.

Du kan kontakte Livslinjens telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage i tidsrummet 11.00-04.00. Du er anonym og må gerne ringe flere gange.

Det er også muligt at skrive eller chatte med Livslinjens rådgivere.

Du kan også kontakte Psykiatrifonden, der tilbyder personlig rådgivning og samtale til mennesker med psykiske sygdomme og problemer. Telefonnummeret er 39 25 25 25.

Uanset hvad vil det altid være børnene, der er dømt til at blive taberne i enhver skilsmissekrig. Derfor bør man som ansvarlig voksen sætte sig selv til side og primært have fokus på barnets tarv.

– Når man er i sådan en konflikt, handler det jo om at forstå, hvordan kan vi gøre den her forfærdelige situation mindst skadelig for dem, der virkelig betyder noget? Og det er – eller burde i hvert fald være – børnene, mener Henrik Høgh-Olesen.

Tredje og sidste del af 'Hvorfor slog du vores piger ihjel?' kan ses lige nu på TV 2 PLAY eller torsdag klokken 22.25 på TV 2.