Krimi

Forstå skandalen om brugen af teledata

af Sebastian Goos

Justitsminister Nick Hækkerup (S) kalder den såkaldte teledatasag for en 'vaskeægte skandale'. Forstå sagen her.

Informationer fra mobiltelefoner kan bruges i retssager til at kortlægge, hvor en person har befundet sig på et givent tidspunkt.

Men i mindst syv år har der været fejl i de teledata, som politiet har brugt til bevisførelse. Og i den tid har ingen opdaget det.

Konkret betyder det blandt andet:

  • At der er fundet fejl i de oplysninger, som politiet modtager om personers telefonbrug, også kaldet rådata. Derudover er der også fundet fejl i it-systemet, der bruges til at håndtere rådataen.
  • Der er også fundet fejl på de geografiske koordinater for telemasters placering i Danmark. Det betyder, at fejlbehæftede placeringer af master kan være anvendt til at sandsynliggøre, hvor en telefon er i landet.
  • At telefoner eksempelvis har været registreret på to forskellige master med meget stor afstand imellem sig. Der kan altså have været op mod 100 kilometers fejlafstand på de placeringer, som politiet har brugt til at fastslå mistænktes færden.

Informationerne er dog alligevel blevet brugt i retssager.

Og det rejser åbenlyst et spørgsmål om, hvorvidt nogen er blevet dømt på et forkert grundlag.

Det er tidligere meldt ud fra Rigsadvokaten, at man nu vil undersøge 10.700 konkrete sager mellem 2012 og 2019, hvor der er anvendt teledata.

Det er dog ikke kun fejlene i data, men også håndteringen af sagen, der har ført til, at justitsministeren kalder sagen en "vaskeægte skandale".

Derfor har sagen vakt opsigt:

  • Rigspolitiet opdagede fejlen i februar 2019, men der skulle gå 102 dage, før man orienterede Dommerforeningen. Det vil altså sige, at domstolene i den periode alligevel har afgjort sager uden at være klar over fejlene i politiets teledata.
  • Nick Hækkerup har rettet kritik mod Rigspolitiets håndtering af sagen. Han fremhævede primært, at der havde været utilstrækkelig kvalitetskontrol af den teledata, man har brugt i retssager, og at der i Rigspolitiets ledelse havde været utilstrækkelig fokus på fejl i Rigspolitiets Telecenter, hvor dataen blev håndteret.

  • Medarbejdere i Rigspolitiet blev bedt om at lyve i sagen. De fik "ordre om at dække over situationens alvor og om nødvendigt at lyve over for Justitsministeriet", siger en medarbejder i en redegørelse fra ministeriet.

18. august suspenderede Rigsadvokaten midlertidigt enhver brug af telebeviser ved domstolene, men brugen af teledata genoptages 18. oktober i år. Her vil rådata blive benyttet frem for de konverterede data, som har vist sig at være fejlbehæftede.