Krimi

63-årig kvinde dræbt: Mistænkt gerningsmand på fri fod

Det var i det her område, at kvinden blev fundet dræbt Thomas Bernhard / Byrd

Politiet mistænker en jævnaldrende mand, som er på fri fod, oplyser politiet.

En 63-årig kvinde blev tirsdag morgen fundet dræbt i sin lejlighed i Hillerød.

Nordsjællands Politi mistænker en 63-årig mand fra Gørløse for at have forbindelse til drabet.

Politiet skriver, at manden har en relation til den dræbte kvinde, men at der ikke er tale om en familiemæssig relation.

Nordsjællands Politi har som et led i efterforskningen i dag været på mandens adresse i Gørløse.

Manden var ikke til stede på adressen og efterlyses i politiets systemer.

Politiet ønsker omkring klokken 16 ikke at udtale sig yderligere om sagen.