Københavns Politi har beslaglagt flere kilo sprængstof i bandemiljøet

Politidirektørens udmelding kommer efter Københavns Politi torsdag i sidste uge gennemførte adskillige ransagninger i det københavnske bandemiljø.

Københavns Politi har ad to omgange beslaglagt betydelige mængder sprængstof i bandemiljøet.

Det oplyser politidirektør Anne Tønnes til Politiken.

Der er tale om fem-ti kilo industrielt sprængstof.

- Det er en beslaglæggelse, som bestemt ikke er hverdagskost, og det er noget, vi tager meget alvorligt, siger politidirektøren.

Anne Tønnes oplyser desuden, at Københavns Politi kan udpege en specifik eksplosion ved et pizzeria i Vanløse som relateret til bandekonflikten.

Eksplosionen skete tidligt om morgenen 18. september.

57 skydevåben beslaglagt

Politidirektørens udmelding kommer efter Københavns Politi torsdag i sidste uge gennemførte adskillige ransagninger i det københavnske bandemiljø.

Her blev der fundet knive, narkotika og pengebeløb, men ikke sprængstoffer eller våben.

En enkelt person blev anholdt ved aktionen.

22-årig dræbt

Gennem den seneste måneds tid har hovedstadsområdet været præget af voldsomme uroligheder i det kriminelle miljø.

Det kulminerede 15. september, da en 22-årig mand blev dræbt i en byge af skud i Ishøj.

Baggrunden og motivet for drabet har politiet ikke løftet sløret for, men en række dokumenter hos politiet, som Ritzau har fået aktindsigt i, viser, hvordan banderne Brothas og NNV bekriger hinanden.

Det er uvist, om politiaktionen torsdag i sidste uge har noget at gøre med drabet og konflikten.

Københavnsområdet ramt af 13 eksplosioner i 2019