Skattestyrelsen retter krav på 900 millioner kroner mod Nordea

476 selskaber og personer er blevet sagsøgt som følge af sagen om udbytteskat.

Skattestyrelsen kræver omkring 900 millioner kroner tilbagebetalt fra storbanken Nordea.

Banken skal have hjulpet en udenlandsk pensionskasse med at refundere udbytteskat, lyder det fra Fagdirektør for Selskab i Skat, Kenneth Joensen, på et pressemøde i Skattetyrelsen mandag.

- At kræve så stort et beløb fra en modpart skal kun ske efter grundige overvejelser og et godt juridisk grundlag. Og det er noget, som vi har fået fra Kammeradvokaten, hvorfor vi nu gør det her krav. Det er en knastør juridisk vurdering, siger Kenneth Joensen.

Ifølge TV 2s oplysninger fandt Skattestyrelsen frem til, at det blandt andet er den canadiske pensionskasse Hoopp, der skal have fået refunderet udbytteskat for danske aktier, som de ikke var den reelle ejer af.

Nordea bekræfter

Nordea bekræfter kravet fra Skattestyrelsen i en mail mandag eftermiddag, hvor de samtidig skriver, at de ikke ønsker at biddrage til skatteundragelse:

- Vi tager denne sag meget alvorligt, og det er vores vurdering, at vi har overholdt vores forpligtelser og ikke har et ansvar i sagen. De ansøgninger om refusion af udbytteskat, som sagen drejer sig om, blev ikke sendt via bankordningen, men derimod blanketordningen med de sædvanlige skatteblanketter, skriver Anders Holkmann Olsen, der er chefjurist i Nordea Danmark.

Han tilføjer, at banken løbende samarbejder med myndighederne og har stillet information til rådighed.

Fejl i bankordning

Søndag kom det frem, at sagen om svindel med dansk udbytteskat kan være i omegnen af 940 millioner kroner højere end hidtil antaget.

Der sker som følge af en fejl i den såkaldte bankordning, der blev administreret af Nordea, Danske Bank og SEB Danmark. Det kunne DR Nyheder og Børsen fortælle søndag, da de var kommet i besiddelse af hidtil ikke-offentliggjorte dokumenter fra Skatteministeriets interne revision om sagen.

Man deler sagerne op i to. Dem der har begået noget kriminelt. Og så dem, der har administreret det. Det gjorde tre storbanker. Derfor går man efter Nordea, da man mener, at de har begået fejl. Det er den helt store historie, man går simpelhen efter alle. Skattestyrelsen mener, at banken har administreret ordningen på en måde, så de har handlet ansvarspådragende. Spørgsmålet er, om Nordea erkender og betaler eller tager retssagen. 

De 940 millioner skal lægges oveni de 12,7 milliarder kroner, som udenlandske investorer i forvejen vurderes at have snydt de danske skattemyndigheder for.

Bankordningen var en praktisk anordning, der betød, at bankerne havde lov til selv at stå for refusionen af udbytteskat for udenlandske investorer. Ordningen skulle gøre det lettere for Skat og for de udenlandske investorer.

Bankerne har ifølge Skatteministeriet fejlet ved at have udbetalt den samme udbytteskat flere gange, tilbagesøgt udbytteskat på lånte aktier og søgt om refusion for investorer i lande, hvor det ikke var muligt at få penge tilbage.

Sådan foregik svindlen med udbytteskat

Sagen om udbytteskat begynder i 2015, da Skat opdager, at man mangler 12,7 milliarder kroner i udbytteskat.

Når virksomheder betaler udbytte til sine aktionærer, så går 27 procent af beløbet til udbytteskat.

Hvis aktionæren bor i udlandet, skal skatten i nogle tilfælde betales hjemlandet. Derfor kan man få udbytteskatten refunderet.

Det udnyttede svindlere ved at opfinde fiktive aktiebeholdninger. Med falske papirer fik de skat refunderet, for aktier de ikke ejede.

Skat tjekkede ikke om aktierne rent faktisk eksisterede. Derfor refunderede SKAT fejlagtigt udbytteskat for over 12 milliarder kroner.

Bankordningen blev lukket i 2015. 712 til 940 millioner kroner nåede at blive udbetalt den vej.

Sådan svindlede de

Overalt i Europa har forretningsfolk, pensionskasser og store banker spekuleret i refusion af udbytteskat.

Børsnoterede selskaber kan vælge at dele ud af virksomhedens overskud til sine aktionærer, når året er omme. Det kaldes for udbytte.

Når selskabet udbetaler udbytte, bliver 27 procent sendt direkte til skat. Det kaldes for udbytteskat. Bor personen eller selskabet i udlandet, kan man søge om at få udbytteskatten refunderet.

Skat har mistet 12,7 milliarder kroner som følge af påstået svindel med udbytte. Video: Joachim Claushøj Bindslev

Men kun hvis det pågældende land har indgået en særlig skatteaftale med Danmark om fritagelse af udbytteskat. Det er i dette system, at nogle har fundet et hul og malket det for milliarder.

Det har de gjort ved, at én af dem har købt nogle aktier i et dansk selskab i dagene op til, at selskabet vil betale udbytte. Men i stedet for at beholde aktien, låner vedkommende den ud til de andre svindlere i netværket. Dermed har allesammen et bevis for, at de har haft aktien i hænde og har siden søgt om refusion.

476 selskaber og personer er blevet sagsøgt som følge af sagen.