Mand idømt fængsel for indsmugling af bedøvelsesmidlet ketamin

16x9
Bussen fra Hamborg skulle passere grænsen ved Kruså. Foto: Claus Fisker / Scanpix Denmark

Ketamin bliver af dyrlæger anvendt som bedøvelsesmiddel til især heste, men det kan også misbruges som rusmiddel.

En 26-årig mand fra Nordjylland er mandag ved retten i Sønderborg blevet idømt fire år og seks måneders fængsel for indsmugling af bedøvelsesmidlet ketamin.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Manden blev 25. maj anholdt ved den dansk-tyske grænse, da en bus fra Hamborg skulle passere grænsen ved Kruså.

I en taske fandt betjente fra Udlændingekontrolafdelingen næsten to kilo ketamin – et bedøvelsesmiddel, som dyrlæger især anvender til heste, men som også kan misbruges som rusmiddel.

Anklager Trine Schjødt er tilfreds med dommen.

- Det er et for mennesker meget farligt stof, så det er godt, at det ikke er kommet i cirkulation i ukyndiges hænder, oplyser siger Tine Schjødt.

Den 26-årige mand har udbedt sig betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen.