Politiet efterforsker voldtægt i nattelivet

16x9
Arkivfoto. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Gerningsmanden bag voldtægt i Tønder er på fri fod, oplyser politiet.

Politiet efterforsker en voldtægt af en 26-årig kvinde, som ifølge anmeldelsen fandt sted natten til fredag i Tønder.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Der er ingen anholdte i sagen, oplyser vagtchefen.

Sket i Tønders natteliv

Derudover har vagtchefen ikke yderligere oplysninger, men henviser i stedet til kommunikationsafdelingen, der dog heller ikke kan bidrage med nyt.

Det er dermed uvist, hvor i Tønder voldtægten skete, eller om politiet har spor at gå efter.

Vist er det dog, at politiet fik anmeldelsen klokken 05.50 om, at voldtægten skulle være sket i forbindelse med, at kvinden havde været til stede i Tønders natteliv.