Krimi

Drenge efterlyses for hærværk - kastede fodbold mod bil i fart fra bro

Politi efterlyser fem-seks drenge i alderen 14-17 år.

Drenge i hættetrøjer efterlyses.

En mand fik smadret sin forrude, da en gruppe drenge kastede en fodbold ned mod mandens bil, der kom kørende klokken 04.06 i Aabenraa.

Manden selv slap uden skræmmer.

Antastet ved falsk alarm

Indledningsvis havde manden, der arbejder som nattevagt, kørt ud til en tyverialarm, der viste sig at være falsk.

Her blev der råbt efter ham af to drenge, da han var i færd med at skrive rapport om hændelsen.

Efterfølgende satte manden sig ind i sin bil, da han blev ramt af en fodbold fra en bro over Camma Larsen-Ledets Vej ved Høje Kolstrup Skole.

Her stoppede han op for at se, hvem der har beskød ham, idet et antal drenge, nu en gruppe på fem eller seks, affyrede romerlys mod samme bil.

Drenge i hættetrøjer efterlyses

Politiet formoder, en gruppe drenge i alderen 14 til 17 år står bag.

De var iført mørkt tøj og hættetrøjer.

Bold og bomberør blev fundet på stedet efterfølgende.

- Vi ser med alvor på sagen. De unge har begået hærværk. Det er en overtrædelse af straffeloven, siger vagthavende ved Syd- og Sønderjyllands Politi Ole Aamann.