Krimi

Hver dag forsvinder to danskere – her er de fire hyppigste årsager

På et år forsvinder mellem 700-800 danskere. Langt de fleste findes igen, men nogle få vender aldrig tilbage. Sagerne kan inddeles i fire kategorier.

De nyeste tal fra Rigspolitiet viser, at der i gennemsnit er to danskere, der meldes savnet hver eneste dag.

På et år bliver det til mellem 700 og 800 forsvundne danskere. Langt de fleste af disse sager lukkes igen inden årets udgang. Det vil sige, at personerne bliver fundet, enten i live eller døde.

Men i de seneste fire-fem år har der i gennemsnit været 35 sager, som ved årets udgang stadig ikke er lukket. Alene i årets første kvartal er seks danskere fortsat savnet.

En af de danskere, som har været forsvundet i årevis uden at give livstegn fra sig, er den 27-årige universitetsstuderende Fredrick Ntuwa fra Næstved. Han forsvandt i august 2015, efter at han havde fortalt familie og venner, at han ville rejse et par uger til Hamborg for at gå på et dj-kursus.

Han vendte aldrig tilbage

Fredricks sag tages op i dokumentarprogrammet ’Som sunket i jorden’, som sendes torsdag klokken 20.00 på TV 2.

Se kort video fra programmet fra øverst.

Forsvinden kan dække over det perfekte drab

Når en dansker meldes savnet, vil han eller hun med stor sandsynlighed blive fundet igen inden for et døgn.

I årets første kvartal har politiet eksempelvis haft 122 sager om forsvundne danskere, mens 116 er blevet lukket.

- Langt, langt de fleste mennesker, der forsvinder, har frivilligt valgt at isolere sig fra familie og venner i et stykke tid på grund af kærestesorger, pengeproblemer eller andre personlige årsager. Der kan også være tale om demente eller psykisk syge, som går bort, men i langt de fleste tilfælde findes de i god behold igen, siger tidligere politichef Bent Isager-Nielsen, som er forfatter til flere bøger om efterforskning, heraf talrige sager om forsvundne danskere.

Der er dog andre faktorer i spil, når folk forsvinder sporløst og ikke vender tilbage. Se listen over de fire hovedårsager til forsvinden nederst.

En ikke helt ualmindelig årsag er, at personen ønsker at tage sit eget liv i al ubemærkethed. For nogle lykkes det at begå selvmord på et så afsides sted, at de aldrig bliver fundet. Eller måske dukker de op flere år senere, når nogen finder liget.

Ifølge Bent Isager-Nielsen er formodede selvmord dog noget, politiet bør være meget opmærksomme på, da der i nogle tilfælde kan være tale om kamufleret drab.

Hvis ikke et skelet eller ligdele var blevet fundet, havde vi slet ikke været klar over, at der er tale om en forbrydelse

Bent Isager-Nielsen, tidligere chef for Rigspolitiets rejsehold

- I det her gennemregulerede samfund, hvor de fleste drabssager bliver opklaret, kan der måske gemme sig nogle mørketal i statistikkerne. Et af de steder, tror jeg, er selvmordene. Et andet er de forsvundne. For her er der en risiko for, at en forsvinden kan dække over det perfekte drab, hvor det er lykkedes gerningsmanden effektivt at skaffe sig af med liget, siger den tidligere chef for Rejseholdet og fortsætter.

- Det ved jeg af erfaring fra flere sager, jeg har haft. Hvis ikke et skelet eller ligdele var blevet fundet, havde vi slet ikke været klar over, at der er tale om en forbrydelse, siger han.

Et politimæssigt skøn

Men hvad sker der egentlig, når en dansker forsvinder?

Alle sager om forsvundne personer behandles i første omgang ude i de lokale politikredse, som modtager henvendelserne fra bekymrede pårørende eller institutioner.

Da sagerne er meget forskellige, er der ingen faste procedurer for, hvordan de gribes an. Det afhænger af et politimæssigt skøn.

- Vi vurderer hver gang ud fra de konkrete omstændigheder, og hvad der er gået forud. Langt de fleste sager, vi får i hverdagen, drejer sig om folk, som er kørt hjemmefra i deprimeret sindstilstand, hvor man kan være bekymret som pårørende, eller om demente, der er bortgået fra en beskyttet bolig eller plejehjem, siger vicepolitiinspektør Allan Holm fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

I akutte sager, hvor en forsvundet person formodes at være i fare, for eksempel en ældre dement eller et barn, vil politiet straks starte en eftersøgning med helikoptere, hunde og med at ”pinge” telefoner, som det hedder i politisprog, når man lokaliserer folk via deres mobiltelefoner.

I programmet 'Som sunket i jorden' efterlyses den forsvundne 27-årige dansker Fredrick Ntuwa i Hamborg, som han i 2015 fortalte familie og venner, at han ville taget til. Men ingen har set ham hernede.

I andre typer forsvindingssager, hvor folk har været væk i længere tid, vil politiet med jævne mellemrum tjekke op på, om der skulle være nye spor eller livstegn fra personen.

- Vi undersøger blandt andet, om der er aktivitet hos den pågældende. Bliver der hævet penge, eller bruger man sin telefon. Selvfølgelig med det forbehold, at vi skal respektere folks privatliv, lyder det fra vicepolitiinspektøren hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som i øjeblikket har syv sager, hvor folk har været forsvundet gennem længere tid.

De vanskeligste forsvindingssager er dem, hvor personen ønsker at blive væk. Det kan være folk, som er nedtrykte, eller som bare ikke ønsker at blive fundet igen.

Screendump fra Interpols hjemmeside, hvor man kan se nogle af de forsvundne danskere, der for øjeblikket er eftersøgt af Interpol. Mange har været forsvundet i en lang årrække.

Mange af de sager, hvor folk har været forsvundet i årevis, sendes videre fra de lokale politikredse til Rigspolitiet, som ligger inde med tandkort og dna-profiler, der kan bruges til identifikation, hvis personen eventuelt skulle blive fundet død i udlandet.

Lovligt at forsvinde

Men hvordan kan det lade sig gøre at forsvinde i et samfund, hvor vi alle efterlader os spor?

Hvis et menneske vælger at gå under jorden og eventuelt begynde en ny tilværelse et andet sted i verden, har vedkommende ikke pligt til at informere familiemedlemmer, ægtefælle eller andre pårørende om det.

For i Danmark er det nemlig lovligt at forsvinde og holde sig skjult.

- Når du er fyldt 18 år og dermed er myndig, er du som dansker i din fulde ret til at skabe dig en ny identitet i et andet land. Du må endda lægge alle mulige falske spor ud, så folk tror, at der er sket dig noget andet, siger tidligere politichef Bent Isager-Nielsen og tilføjer:

- I visse andre lande er lovgivningen anderledes. Der må man ikke bare stikke af og sætte gang i en masse ting, som koster penge, såsom redningsaktioner, eftersøgninger og sådan noget, uden at det får konsekvenser.

Men selvom politiet eller andre myndigheder kommer i kontakt med en dansker, der er meldt savnet og er blevet efterlyst, har den pågældende således ret til at frabede sig, at de pårørende får besked. Politiet har tavshedspligt.

Se dokumentaren lige nu på TV 2 PLAY.

Fire årsager til, at danskere forsvinder

  1. Forsvinder frivilligt

    Den første kategori er også langt den største. Den omfatter alle de tilfælde, hvor mennesker af egen drift er forsvundet fra deres vante omgivelser.

    Ofte drejer det sig om ældre demente borgere, som i al ubemærkethed forlader institutioner og enten bliver fundet efter kort tid eller i enkelte tilfælde længe efter, hvor de typisk er omkommet af kulde.

    Under kategorien hører også folk, der under påvirkning af psykisk sygdom, alkohol eller nedtrykt sindstilstand, eksempelvis på grund af kærlighedssorger eller pengeproblemer, forlader hjem, familie og venner i kortere eller længere tid. Langt de fleste vender dog tilbage igen.

    Men der kan også være tale om folk, der helt bevidst ønsker at ”stå af rotteræset” og kaste sig ud i en ny tilværelse et andet sted. Her vil der ofte være tale om, at den pågældende rejser til udlandet og skifter identitet for at starte på en frisk. Det er helt lovligt at forsvinde på den måde og holde sig skjult, selvom det kan skabe stor bekymring og sorg blandt de pårørende.

  2. Ulykke eller pludselig sygdom

    Med jævne mellemrum bliver politiet kontaktet af dybt bekymrede pårørende, som melder en person savnet, der pludselig er forsvundet i den blå luft, uden at der er nogen indikationer på, at det skulle være sket frivilligt. Indimellem skyldes det, at personen har været udsat for en helt uforudsigelig ulykke, som for eksempel at vedkommende er faldet ned i en dyb brønd. Der kan også være tale om pludselig opstået sygdom.

    En sag, som fik en del omtale i medierne sidste forår, omhandlede en 70-årig mand fra København, som forsvandt efter et arrangement i Tivoli i oktober 2016. Han havde aftalt med sin kone, at han ville tage S-toget hjem til Østerbro, hvor hun stod klar med middagen og nogle gæster. Men han kom aldrig hjem.

    Et halvt år senere, i april 2018, blev hans lig fundet i mumificeret tilstand mellem en hæk og et plankeværk ved en have i Glostrup. Politiet mente ikke, at der var sket en forbrydelse, men at han sandsynligvis havde fået et ildebefindende og var blevet konfus.

  3. Selvmord

    En ikke helt ualmindelig årsag til, at folk forsvinder sporløst, er, at de ønsker at tage deres eget liv, uden at de pårørende finder ud af det. For nogle lykkes det at begå selvmord på et så afsides sted, at de aldrig bliver fundet. Eller måske dukker de op flere år senere, når nogen finder liget.

    Ifølge tidligere drabschef Bent Isager-Nielsen er formodede selvmord dog noget, politiet bør være meget opmærksomme på, da der i nogle tilfælde kan være tale om kamufleret drab. Han mener, at statistikkerne meget vel kan dække over et mørketal på det område.

  4. Offer for en forbrydelse

    Den fjerde og sidste kategori af forsvundne danskere er dem, der har været udsat for en forbrydelse. Her kan der blandt andet være tale om bortførelse og/eller drab. Sidstnævnte har der været nogle eksempler på i de senere år. Heriblandt Emilie Meng-sagen, hvor en 18-årig kvinde fra Korsør forsvandt efter en bytur i juli 2016, og hendes lig blev fundet i en sø 25. december samme år.

    En anden forsvindingssag er Lisbet-sagen, som havde naget Østjyllands Politi i over ni år, men blev opklaret i november 2018.
    Den 46-årige sygeplejerske og mor til to, Lisbet Nielsen, forsvandt i oktober 2009 sporløst fra sit hjem i Aarhus til stor bekymring for sine pårørende. Politiet mistænkte umiddelbart hendes 42-årige kæreste, som tidligere var dømt for drab.

    Men trods omfattende eftersøgning blev Lisbet Nielsens lig ikke fundet, og kæresten begik selvmord i fængselscellen kort før, han skulle fremstilles i grundlovsforhør. Sagen var uopklaret indtil 18. november 2018, hvor jægere fandt Lisbet Nielsens lig i en skov nord for Tirstrup Lufthavn.

Kilde: Bent Isager-Nielsen