Kvinde stukket ned - politiet måtte affyre varselsskud

16x9
Offeret tilses af redningspersonale. Foto: Henrik Larsen / HENRIK LARSEN

I samarbejde med TV2 ØST

En mand er anholdt i en sag om knivstikkeri i Benløse.

Politiet er i øjeblikket massivt til stede på en adresse på Roskildevej i Benløse nær Ringsted.

Det sker efter, en mand lørdag eftermiddag har stukket en 56-årig kvinde ned. Manden blev efterfølgende overmandet af politiet og anholdt. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

- Omkring klokken 13:00 får vi en anmeldelse om, at en kvinde er blevet stukket med kniv af en mand. Da vi kommer frem og vores hundepatrulje stiger ud, får de øje på en mulig gerningsmand, og da vi råber ham an, reagerer han ikke. Da han skjuler sin ene hånd i jakken, afgiver politiet et varselsskud, og han bliver anholdt, siger Henriette Heinemann, der er politikommissær hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Øjenvidner har set en person blive fløjet fra stedet med lægehelikopter, ligesom manden er blevet fragtet til sygehuset i ambulance.

Politiet oplyser i en pressemeddelelse, at kvinde er i stabil tilstand.