Nu er han sendt ud af landet: Sagerne mod Said Mansour

Sådanne historier rammer altid på et forkert tidspunkt.

I fredags blev jeg ringet op af aftenens redaktør på TV2 NEWS midt under en 18 års fødselsdag. Radio 24/7 kørte historien om, at Said Mansour var sendt ud af landet.

Jeg ringede hurtigt til hans forsvarsadvokat og fik historien bekræftet. Jeg spiste forret og mødte vores live fotograf rundt om hjørnet på Nørrebro for at fortælle om "Boghandleren fra Brønshøj", der som den første i Danmark fik frataget sit danske statsborgerskab og udvist af landet.

Første gang han mødte op i en dansk retssag i november 2006, var han iklædt en orange t-shirt med 'Guantanomo' skrevet på. Fordi, som han fortalte i retten, han følte sig som en Guantanamo-fange.

Det var bestemt ikke første gang, Said Manour var i kontakt med det danske retssamfund. Ej heller sidste gang.

Den 58-årige Said Mansour er af Politiken blevet kaldt ”Boghandleren fra Brønshøj” – en beskrivelse, han har taget til sig. Jeg lavede det første indslag om ham i 2003, da jeg var reporter på Dags Dato, efter han kom i politiets søgelys første gang. Men først i 2006 lykkedes det at skaffe beviser nok mod ham til at tiltale ham. Og han blev som den første tiltalt, efter den danske terrorparagraf var blevet ændret flere gange efter angrebet på World Trade Center i 2001.

Se også

I dag kan terrordømt boghandler blive udvist - men blive i Danmark

Said Mansour blev i april 2007 kendt skyldig i at have opfordret til terror gennem sit daværende forlag 'Nur Al Islamic Information'. Utallige CD´ere var blevet beslaglagt på hans bopæl. De indeholdte flammetaler og hyldest til de 19 mænd, der stod bag 9/11-angrebet. Det blev takseret til tre et halvt års fængsel.

Dommer og retsformand Jens Stausbøll sagde i begrundelsen for den tre et halvt år lange dom, der faldt den 11. april 2007, at Said Mansour forsøgte at invitere unge til ekstremisme ved at samle og distribuere materiale, der var egnet til at hverve de unge til at begå selvmordsaktioner. Anklagemyndigheden forsøgte historisk at få ham udvist af landet og frataget sit danske statsborgerskab. Men det afviste retten, da han har børn i landet, og fordi man ikke kunne afvise, at han ville blive udsat for tortur, hvis han blev sendt retur til Marokko.

Gense Janni Pedersen i retten i 2006, da sagen gik i gang:

Inden retssagen i 2007 havde Said Mansour længe været i politiets søgelys. 

Kort efter angrebet i New York gik han mistænkeligt rundt på en færge på vej til Oslo og fotograferede overvågningskameraer og deres placering. Han blev hentet ind til afhøring, og blev siden kendt skyldig i at have en stjålet damecykel. Han havde også modtaget flere domme. For vold mod sin tidligere kone, for seksuelle krænkelser mod en mindreårig. For tyveri og dokumentfalsk. Og under sin afsoning af terrordommen fra 2007 advarede Kriminalforsorgen om, at Said Mansour ”prædikede” jihad for unge muslimske mænd.

Forbindelse til unge i terrorsager

Og han har i den grad også forbindelse til flere unge, der har været i kontakt med det danske retssystem i terrorsager.

Den første er terrorsagen fra Glostrup, hvor fire unge mænd var tiltalt for at ville begå et terrorangreb i Danmark eller et andet sted. Said Mansour havde tæt kontakt med den unge mand, der som den eneste blev kendt skyldig. Han havde kontakt til Abdul Basit Abu-Lifa, der i tidligere samme år var blevet idømt syv års fængsel for at planlægge et terrorangreb. Man fandt Said Mansours materiale på hans bopæl, og de to mænd havde brevkontakt, mens de begge sad varetægtsfængslet. Anklageren forsøgte også at få frataget Abdul Basit Abu-Lifa hans danske statsborgerskab, da han også er jordansk statsborger, men det afviste først byretten og siden landsretten. Hans tilknytning til Danmark var for stor, var et af argumenterne.

Enes Ciftci, der var den første Syrien kriger, der blev dømt for at lade sig hverve af IS til at begå kamphandlinger i Syrien og også har mistet sit danske statsborgerskab, havde Said Mansours materiale liggende og lagde en Facebook-opdatering ud, hvor han opfordrede sine venner til at samle penge ind til netop Said Mansour, der på det tidspunkt sad varetægtsfængslet i Vestre Fængsel. Opfordringen lød: "Vil lige sige, I kan give penge til vores bror, det er meget nemt, hans fødselsdag er den 11. oktober 1960".

Skyldig i terroropfordring

Og hver gang Said Mansour har været i retten, har han været støttet af mænd klædt i kjortler og med langt skæg, som undgår pressens kameralinser. Mænd, der troligt møder op, hver gang, der kører en terrorsag ved de danske domstole. De har støttet manden med de konstant smilende brune øjne og krøllede sorte skæg, som efter stuntet med den orange t-shirt aldrig har vist sig i andet end jilbab – den kjortellignende arabiske klædedragt.

Said Mansour blev ved retten på Frederiksberg kendt skyldig for blandt andet at have opfordret til terror på sin Facebook-profil. I et opslag fra 29. april 2013 skrev han: 

”Vi er terrorister, og terror er en pligt. Både øst og vest må vide, at vi er terrorrister, og vi er frygtindgydende. Udrust imod dem så mange kampheste, som I formår dermed at sætte en skræk i Allahs og jeres fjende. Terror er en pligt ifølge Allahs religion".

Han opfordrede også til en kriminel handling ved for eksempel 17. august 2013 at have lagt et billede på Facebook af Kurt Westergaards hoved liggende i et toilet, omgivet af flammer og blod og forsynet med teksten: ”Sandelig I vidste det, så mag den. Ildens straf venter de vantro".

Ved retten i Frederiksberg blev han i 2014 dømt fire års fængsel for at opfordre til terror, men på trods af, at anklageren mente, at Said Mansour hører hjemme i en islamisk stat, mente retten ikke, at han skulle have frataget sit danske statsborgerskab. Igen med henvisning til hans familie i Danmark og at man ikke kunne garantere for hans sikkerhed i hans hjemland.

Gense Janni Pedersen ved retten i 2014:

Østre Landsret traf dog en anden og historisk beslutning i juli 2015. Her mente et flertal af dommere og nævninge, at han skulle miste sit danske statsborgerskab.

Når det overhovedet kan lade sig gøre at fratage ham det danske statsborgerskab, skyldes det en ændring i den danske indfødsretslov i 2004. Her lyder det, at den, som dømmes terror eller landsforræderi ved dom kan frakende sin danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.

Gense Janni Pedersen ved retten i 2015:

Og da Said Mansour ifølge anklageren stadig er marokkansk statsborger, er han ikke statsløs. Det var dermed en historisk afgørelse, der faldt i juni 2016 i Højesteret. Said Mansour mistede som den første i landet sit danske statsborgerskab og har siden siddet fængslet, mens de danske myndigheder fik indgået en aftale med Marokko.

Said Mansour kom til Danmark i 1983, da han var 23 år. Han blev dansk statsborger i 1988, gift med en dansk kvinde, som han har fire voksne børn og tre børnebørn med. Han blev for få år siden far igen med en yngre kvinde. Hans har indbragt sin sag for Menneskerettighedsdomstolen, men er altså nu sendt retur til Marokko.