Krimi

Forsvarere kræver dommer fjernet fra kæmpe svindelsag

Protesterne var mange, da 17 forsvarere argumenterede for, at en fair rettergang ikke er mulig i rekordstor svindelsag.

De største retssager

Operation Greed omfatter 17 tiltalte personer og tre tiltalte firmaer. Indtil videre er der berammet 77 retsdage - og flere forventes. Her er en opgørelse over de største retssager, der er behandlet ved danske domstole i de senere år.

  • En sag med 69 retsdage, 7 tiltalte, afsluttet 2013
  • En sag med 64 retsdage, 1 tiltalt, afsluttet 2017
  • En sag med 58 retsdage, 11 tiltalte, afsluttet 2013-2014.
  • En sag med 56 retsdage, 8 tiltalte, afsluttet 2015
  • En sag med 52 retsdage, 16 tiltalte, afsluttet 2015

Kilde: Domstolsstyrelsen

Da en af de mest omfattede straffesager i nyere dansk retshistorie blev indledt onsdag i retten i Glostrup, skete det med et usædvanligt krav fra tre af de involverede forsvarsadvokater.

Forsvarerne krævede indledningsvis, at dommer og retsformand Mette Undall-Behrend erklæres inhabil og dermed fjernes fra sagen.

- De tiltalte føler, at de er dømt på forhånd, sagde advokat Niels Ulrik Heine, der repræsenterer en af de påståede hovedmænd i sagen, som Københavns Politi har efterforsket under kodenavnet 'Greed'.

Greed - et påstået svindelnetværk

Sagen blev offentligt kendt i oktober 2017, da politiet ransagede 39 adresser og anholdt 18 personer. 

Allerede der kom det frem, at sigtelserne handlede om påstået svindel og skattesvig for flere hundrede millioner kroner i et kriminelt netværk, hvor stråmænd og falske fakturaer dannede grunden for den omfattende svindel - anklager, der senere er udbygget i den endelige tiltale.

Efter de indledende ransagninger blev 11 personer varetægtsfængslet. Flere er i familie med hinanden, og de fleste har rødder i det pakistanske miljø omkring hovedstaden.

Varetægt i 14 måneder

I alt er 17 mænd tiltalt i sagen - sammen med tre firmaer. Alle de tiltalte nægter sig skyldige.

Fem af de mænd, der blev varetægtsfængslet i oktober 2017, har ved regelmæssige retsmøder fået deres varetægtsfængsling forlænget, således at de nu har siddet varetægtsfængslet under såkaldt besøgs- og brevkontrol i mere end 14 måneder.

Retsmøder, hvor dommeren har truffet en lang række kendelser, der ifølge forsvarerne i alt væsentligt har rettet sig efter anklagemyndighedens krav.

- Det er vores opfattelse, at retsformanden gennem dette forløb har dannet sig et ret stort kendskab til sagen, og det kan være udmærket, argumenterede forsvarsadvokat Niels Ulrik Heine.

Men ikke, når dommeren efter advokat Heines opfattelse har ageret ensidigt - og hver gang imod forsvarerne.

- Så er det, de tiltalte kan få svært ved at få en retfærdig rettergang, sagde Niels Ulrik Heine.

Dommere afviste protest mod dommer

På trods af forsvarernes protest vurderede de to juridiske dommere dog, at der ikke var belæg for at erklære den ene af dem inhabil, hvilket forsvarsadvokaterne nu kræver behandlet af landsretten.

Desuden protesterede samtlige forsvarsadvokater mod, at de helt til det sidste har manglet væsentligt materiale i sagen.

De mener, at omfanget af sagen er så voldsomt, at især advokaterne med varetægtsfængslede klienter umuligt kan forberede deres forsvar. Og især ikke, når de først umiddelbart inden retssagen har fået udleveret filer med mange hundrede timers rumaflytning, men fortsat mangler at få udleveret en større mængde telefonaflytninger.

Massivt materiale

Materiale der ifølge anklager Maria Cingari vil blive overleveret til forsvarsadvokaterne i løbet af få dage, men som tager tid at kopiere, ligesom der ikke er lavet udskrifter af for eksempel samtlige 3000 timers rumaflytning, politiet har foretaget.

- Der er så meget materiale i denne sag, at hvis vi skal være færdige, før vi alle sammen dør, så kan vi ikke afspille alle telefonaflytninger, vi kan ikke vise alle videoovervågninger, vi kan ikke fremlægge hele materialet, sagde anklager Maria Cingari.

Desuden afsagde retten en kendelse om, at alle navneforbud i sagen ophæves. Det skete på baggrund af pressens protester og argumentation om, at et fortsat navneforbud strider mod sagens samfundsmæssige betydning.

Efter planen fortsætter retssagen i midten af januar.