Kvinde forsvandt sporløst – 18 år senere modtog politiet et nyt tip

I 41 år har mysteriet om Jytte Refsgaards forsvinden hængt over Thulebasen og de personer, der kendte hende. Hvordan kunne hun bare forsvinde?

Han pakkede sin taske og låste døren til barakken bag sig.

Ken Zacamy var på vej i lufthavnen.

Han ville væk fra Thulebasen. Væk fra Grønland.

Tilbage på militærbasen var en eftersøgning i gang. Den 27-årige danske Jytte Refsgaard var forsvundet. Hun var sidst blevet set syv dage tidligere, og siden havde basens beboere og politiet forsøgt at finde hende. Uden held. 

'Thulemysteriet - kvinden der forsvandt'

Dette er andet kapitel af to i fortællingen 'Thulemysteriet - kvinden der forsvandt'. Har du ikke allerede læst første kapitel, kan du læse det her.

Begge afsnit af programmet kan allerede nu ses på TV 2 PLAY.

Ken Zacamy var Jytte Refsgaards chef.

Det var ham, der havde meldt Jytte Refsgaard savnet, da hun en tidlig morgen ikke mødte op på sit arbejde. 

Siden var der ikke blevet fundet et eneste spor efter hende. Hverken på eller uden for basen.

Nu sad Ken Zacamy i et fly på vej væk.

Jytte Refsgaards kolleger stod uvidende tilbage. De anede intet om, at deres chef skulle rejse. Og slet ikke hvorfor. 

Den mistænkte chef

square to 16x9
Jytte Refsgaards amerikanske chef Ken Zacamy. Foto: Privatfoto / TV 2

Rigspolitiets Rejsehold var blevet fløjet til Grønland for at efterforske Jytte Refsgaards mystiske forsvinden, men da de ville indkalde Ken Zacamy til yderligere afhøring, var han allerede rejst. Tilsyneladende uden at fortælle nogen hvorfor.

Ken Zacamy havde en fortid som soldat under Vietnamkrigen og var på basen kendt for at have et eksplosivt temperament. Flere gange havde Jytte Refsgaards kolleger oplevet Zacamy så vred, at han havde råbt og kastet stole efter folk.

Da det gik op for kollegerne, at Ken Zacamy var rejst i tavshed, begyndte mistanken at sprede sig blandt dem.

Var Zacamys temperament denne gang løbet af med ham? 

Da Jytte Refsgaard forsvandt, blev Rigspolitiets Rejsehold tilkaldt. De sendte to efterforskere med speciale i drabssager.
Da Jytte Refsgaard forsvandt, blev Rigspolitiets Rejsehold tilkaldt. De sendte to efterforskere med speciale i drabssager. Foto: TV 2

Den beskidte bil

Dagen efter Jytte Refsgaards forsvinden havde en rengøringskone bidt mærke i Ken Zacamys bil. Den skilte sig ud.

Et tykt lag støv dækkede bilen. Det var ikke i sig selv unormalt, for alle biler på basen blev dækket af skidt, når de kørte i det grove terræn. Men på den ene side af Zacamys bil så det ud som om, noget var blevet slæbt op over ladets kant.

Rengøringsdamen kontaktede basens politi.

Mistanken mod den amerikanske chef blev forstærket i kraft af spekulationerne, der florerede på basen – og også politiet begyndte at undre sig over, at han var rejst.

Rejseholdets efterforskere noterede i deres rapport, at intet tydede på, at Ken Zacamy havde noget med Jytte Refsgaards forsvinden at gøre, men de ville alligevel gerne have ham afhørt.

Men hvor var Ken Zacamy?

Forflyttet til Alaska

Ken Zacamy var ansat af det amerikanske militær. Ved at kontakte dem, nåede Rejseholdets efterforskere frem til, at Ken Zacamy var blevet forflyttet til en militærbase i Alaska.

For at få svar på, hvorfor han var rejst, og hvad han lavede, da Jytte Refsgaard forsvandt, tog efterforskerne kontakt til basen i Alaska. Rejseholdet bad dem stå for en afhøring af den nytilkomne Zacamy.

Afhøringen gav ingen konkrete svar. Derfor vurderede Rejseholdet, at der ikke var mere, de kunne gøre.

5. september lukkede Rigspolitiets Rejsehold deres del af efterforskningen og rejste hjem til Danmark.

Tilbage stod både kolleger på basen og Jytte Refsgaards familie, som fortsat følte, at Zacamy var sluppet for let.

- At politiet bare har bedt om en afhøring, det holder jo ingen steder, siger Betina Refsgaard, som er niece til den forsvundne Jytte Refsgaard.

Hvorfor var politiet ikke selv rejst efter Ken Zacamy til USA?

square to 16x9
Ifølge Carol Bradford ville den amerikanske chef Ken Zacamy ikke have penge for malingen. Han ville have sex. Foto: Christoffer Laursen Hald

Mistanken vokser

En af de personer, der har mistænkt Ken Zacamy for at have noget med Jytte Refsgaards forsvinden af gøre, er Carol Bradford.

Da hun kom til Thulebasen i 1976, blev hun tildelt et værelse i en barak sammen med 12 andre kvinder. Værelset var slidt og trængte til maling.

Carol Bradford forhørte sig blandt sine kolleger, og de nævnte alle den samme mand, som plejede at kunne hjælpe med den slags: Ken Zacamy.

Og ganske rigtigt. En dag stod han ifølge Carol Bradford i hendes barak med en spand hvid maling.

Han blev upassende. Påtrængende, syntes Carol Bradford. Han ville ikke gå igen og gjorde det klart, at han forventede betaling for malingen. Men ikke penge. Sex.

Efter den oplevelse var Ken Zacamys ansigt indprentet i Carol Bradfords hukommelse. Selv efter 41 år.

- Han var modbydelig overfor kvinder, siger hun.

Ken Zacamys ansigt er som fastbrændt i Carol Bradfords hukommelse, fortæller hun.
Ken Zacamys ansigt er som fastbrændt i Carol Bradfords hukommelse, fortæller hun. Foto: TV 2

Hvorfor satte politiet ikke efter Zacamy?

Politiet havde ingen konkret mistanke mod Ken Zacamy, men ligesom med resten af basens beboere ville Rejseholdet gerne afhøre ham.

Uden en direkte mistanke, kunne politiet dog ikke forsvare at bruge hverken tid eller penge på at sætte efter ham.

Det fortæller Lau Friis, som var stationsleder på Thulebasen i 1977.

Hvis politiet skulle have sat efter Zacamy til Alaska, ville det have krævet en tilladelse, som kun kunne gives af den grønlandske landsret i Nuuk.

- Med transport frem og tilbage, papirarbejde og det ene og det andet vurderede vi, at vi aldrig ville have fået den tilladelse, siger Lau Friis.

Det fremgår derfor ikke af politiets efterforskning, hvorfor Ken Zacamy tilbage i 1977 valgte at forlade Thulebasen bare seks dage efter, at han havde meldt Jytte Refsgaard savnet.

Hvor er Zacamy i dag?

I mere end 40 år har Jyttes familie og kolleger undret sig over, hvad der skete med chefen. Hvorfor forlod han basen? Og havde han mon noget at gøre med Jyttes forsvinden?

Det er lykkedes TV 2 at finde frem til Ken Zacamy for at få svar.

Han har siden 1999 boet i Tjekkiet sammen med sin kone og steddatter.

Ken Zacamy fortæller, at han søgte om at blive forflyttet flere måneder inden, Jytte Resgaard forsvandt.

Hans mor var syg, og hendes døende ønske var at få sin søn hjem til USA. Derfor pakkede Ken Zacamy sine ting og tog afsted.

Fuldstændig uvidende om, hvilke spørgsmål han efterlod sine kolleger på Thulebasen med.

"Jeg fjollede aldrig rundt med kvinder"

square to 16x9
Jytte Refsgaards amerikanske chef Ken Zacamy. Han har boet i Tjekkiet siden 1999. Foto: TV 2

I politiets rapporter står der, at den militære base i Alaska, som Ken Zacamy var rejst til, havde afhørt ham. Der var intet at komme efter.

Men ifølge Ken Zacamy blev han aldrig afhørt.

Han husker ganske vist, at han blev stillet en række uformelle spørgsmål omkring en dansk kvindes forsvinden, men han så det på ingen måde som en afhøring.

Da TV 2 fortæller Ken Zacamy, at både det danske politi og Jytte Refsgaards kolleger fandt det meget mistænkeligt, at han forsvandt seks dage efter Jytte Refsgaard, svarer han, at han ikke anede, at han på noget tidspunkt har været under mistanke.

- Jeg havde intet at gøre med denne unge dames forsvinden. Alle, der tror det modsatte, må fortælle mig hvorfor, siger Ken Zacamy på engelsk.

At en rengøringskone studsede over ladet på hans bil, finder Ken Zacamy i dag meget tilfældigt. Han var ikke alene om at bruge den bil, forklarer han.

Om episoden med malingen, som nabokvinden Carol Bradford husker ham for, svarer Ken Zacamy, at han ikke husker det sådan. Faktisk husker han ikke Carol Bradfords navn.

- Jeg fjollede aldrig rundt med kvinder. Jeg havde aldrig tid til det, siger han.

Jytte erklæres død

Ingen spor. Ingen mistænkte. Mere end ti år efter, at Jytte Refsgaard forsvandt, blev hun erklæret død. Sagen blev henlagt.

Familien fik udleveret hendes personlige ejendele og måtte indstille sig på, at de ikke fik hende tilbage i live.

Dødserklæringen er det sidste, familien har været vidende om.

Men det er ikke det sidste, der er sket i sagen.

square to 16x9
Familiefaderen Kenneth Via tog ud for at fiske, men kom aldrig hjem. Foto: Christoffer Laursen Hald

Et mord i USA

En augustaften i 1991 pakkede en mand ved navn Kenneth Via sit fiskegrej, en sovepose, en lanterne og en foldekniv. Han var med sin kone og deres to børn på camping og havde denne aften sat sig for at tage på fisketur.

Han tog sit grej, smed det i sin hvide jeep, forlod campingpladsen og kørte afsted mod Lake Gaston i Virginia, USA.

Da natten var forbi, og to rangers næste morgen stod ved en parkeringsplads 100 meter fra Lake Gaston, gjorde de et uvant fund. Det var blod. Og der var meget af det.

De to rangers kunne følge spor af blod fra parkeringspladsen til søen.
De to rangers kunne følge spor af blod fra parkeringspladsen til søen. Foto: Virginia State Police

Fra blodpølen strakte der sig et spor, som de to rangers fulgte meter for meter.

Sporet førte dem ned mod søen og over de skarpe sten, der indrammede den. De tilkaldte politiet, som få timer senere bjærgede et lig op fra vandet.

Det var Kenneth Via.

Hans hals var skåret over i én lang bevægelse, og fordelt på kroppen talte retsmedicineren hele 131 knivstik. 

I jagten på beviser gennemsøgte politiets dykkere minutiøst det lave vand i det område, hvor Kenneth Via var taget ud for at fiske, men de fandt ingen af Kenneth Vias ejendele.

Kun den hvide jeep og liget var tilbage.

Forklædt om Rambo

Politiet fandt hurtigt et vidne. En 16-årig dreng havde aftenen forinden set Kenneth Via stå og fiske sammen med en mand iført det, han beskrev som et Rambo-kostume.

30 minutters sejlads fra gerningsstedet boede en mand, som tidligere havde tiltrukket sig politiets opmærksomhed. Blandt andet på grund af sin bemærkelsesværdige påklædning.

Hans navn var Stuart Duke, og han var ofte blevet set bevæge sig rundt i området kun iført små, tætsiddende badebukser, bandana og et bredt bælte, hvorfra der han en lang, bredbladet kniv.

Nu var den Rambo-klædte Stuart Duke mistænkt i endnu en sag. 

På billedet ses Stuart Duke sammen med et uidentificeret barn.
På billedet ses Stuart Duke sammen med et uidentificeret barn. Foto: Virginia State Police

Flere liv på samvittigheden?

Otte dage efter fundet af Vias lig eftersøgte politiet den mistænkte Stuart Dukes hjem. Her fandt de flere pistoler, geværer, knive, en armbrøst, bue, pil, pusterør og en maskinpistol. 

På boghylden stod to bøger med titlerne ’Deal the first deadly blow’ og ’The secrets of modern knife fighting’. Bøger, der indeholder billeder og beskrivelser af præcis den måde, hvorpå familiefaren Kenneth Via var blevet slået ihjel otte dagen forinden.

Knive beslaglagt i Stuart Dukes hjem.
Knive beslaglagt i Stuart Dukes hjem. Foto: Virginia State Police

Stuart Duke blev fængslet for ulovlig våbenbesiddelse, men politiet fandt ingen beviser på, at han havde slået nogen ihjel. De afhørte ham, men heller ikke det førte noget med sig. Stuart Duke nægtede sig skyldig i drabet på Kenneth Via.

I stedet begyndte politiet at kortlægge Stuart Dukes færden.  

En række uopklarede drab og forsvindingssager dukkede op.

Stuart Duke nægtede at have haft noget med nogen af sagerne at gøre, men politiet var ikke overbevist om hans uskyld.

I Stuart Dukes garage fandt politiet en plakat af en kvinde, der var blevet brugt som målskrive. En pil sad placeret i kvindens bryst.
I Stuart Dukes garage fandt politiet en plakat af en kvinde, der var blevet brugt som målskrive. En pil sad placeret i kvindens bryst. Foto: Virginia State Police

Gennembruddet

Tre år gik, hvor politiet ingen beviser fandt.

Stuart Duke sad stadig bag tremmer for ulovlig våbenbesiddelse, men politiet havde ikke fundet beviser nok til, at de kunne køre sag mod ham om drabet på Kenneth Via.

Men efter tre år kom der langt om længe et gennembrud.

Politiet havde fået udarbejdet en psykologisk profil på Kenneth Vias morder. Den passede nøjagtigt på Stuart Duke.

Med profilen i hånden gav en dommer politiet lov til at lave en udvidet ransagning af Stuart Dukes hjem – og denne gang også hans bådhus. Her fandt de Kenneth Vias sovepose, lanterne og foldekniv.

I vandet under bådhuset fandt de fiskegrejet og nøglen til Vias hvide jeep.

I sporet på en morder

I november 1994 fandt retten Stuart Duke skyldig og idømte ham to livstidsdomme for drabet på Via. Men mistanken blandt politiets efterforskere var der fortsat. Ikke mindst fordi Duke ifølge en medindsat havde pralet med at have begået mere end 100 drab.

- Jeg er ret sikker på, at han kan have begået flere drab end det, han er blevet dømt for, siger Larry McCann, som dengang arbejdede som profileringsekspert for Virginia State Police.

I efterforskningen af, om Stuart Duke kunne stå bag flere drabs- og forsvindingssager, kortlagde det amerikanske politi hans færden.

Det viste sig, at han i en periode i tidsrummet 1974-1977 opholdt sig på Thulebasen. 

Den amerikanske morder

square to 16x9
Den amerikanske Stuart Duke. Foto: Virginia State Police

I 1995 modtog politiet på Thulebasen en henvendelse fra amerikansk politi. Amerikanerne ville gerne vide, om der mon var nogle uopklarede drab eller forsvindingssager på basen fra den periode, hvor Stuart Duke kunne have opholdt sig der. 

Det amerikanske politi havde ikke været i stand til at fastslå, præcis hvornår Stuart Duke var rejst fra Thulebasen. Selvom der blev ført streng kontrol med, hvem der kom ind og ud af basen, var det ikke muligt for myndighederne at finde oplysningerne om Stuart Duke.

Politiet kunne med sikkerhed sige, at Stuart Duke havde været på basen i en periode mellem 1974 og 1977, men de kunne ikke finde dokumentation for, hvornår han var rejst ind og ud af landet. 

Dermed kunne politiet altså hverken be- eller afkræfte, at Stuart Duke var på basen, da Jytte Refsgaard forsvandt.

Profileringsekspert Larry McCann udarbejdede den psykologiske profil af Stuart Duke, der sikrede, at politiet tre år efter drabet på Kenneth Via kunne indsamle beviser nok til at få Duke dømt.

Da Virginia State Police blev opmærksomme på, at en kvinde på Thulebasen var forsvundet, mens Stuart Duke kunne have opholdt sig der, var det ligeledes Larry McCann, der gennemgik sagen om Jytte Refsgaards forsvinden.

- Den, der står bag, hvad end der er sket med Jytte, har den samme tankegang og fremgangsmåde som Stuart Duke, siger Larry McCann.

Kendte han Jytte?

I 1995 var danske Erik Dennit stationsleder på Thulebasen.

Da basens amerikanske politi modtog opkaldet om, at Stuart Duke havde opholdt sig på basen i en årrække i 1970’erne, var det Erik Dennit, de henvendte sig til.

Erik Dennit huskede straks mysteriet om Jytte Refsgaard og satte sig for at afklare, om Stuart Duke havde været på basen på tidspunktet for hendes forsvinden.

Derfor kontaktede stationslederen de mennesker, som havde været på basen 21. juli 1977, og som fortsat var det. Dem viste han et billede af Stuart Duke og spurgte, om de genkendte ham.

Enkelte var i tvivl, men ingen kunne med sikkerhed sige, at de så ham netop dét år. Dermed blev sagen igen parkeret, og Stuart Duke-sporet blev lukket.

Selvom de danske myndigheder bad politiet i Virginia om at afhøre Stuart Duke om hans færden på Thulebasen, skete der aldrig yderligere i sagen.

Stuart Duke blev aldrig udspurgt.

For at finde ud af om han havde noget med Jytte Refsgaards forsvinden at gøre, har TV 2 besøgt ham i fængslet. Her blev han vist et billede af Jytte Refsgaard og spurgt til sin tid på basen.

square to 16x9
TV 2 har talt med Stuart Duke, som sidder fængslet i Sussex, USA. Foto: Christoffer Laursen Hald

Dancingbuck

I dag har Stuart Duke skiftet navn. Han sidder fængslet i Sussex og hedder nu Dancingbuck.

Fængslet tillader ikke tv-interviews, men det lykkedes TV 2 at få lov at lave et telefoninterview med Stuart Duke.

Her afviste han, at han skulle have været på Thulebasen, da Jytte Refsgaard forsvandt. 

- Jeg rejste væk fra det sted i 1976. Jeg var ikke på Thulebasen i 1977, siger Stuart Duke på engelsk.  

Præcis hvornår han rejste, husker Stuart Duke dog ikke. Han fortæller, at han havde pådraget sig en kul- og klorforgiftning og derfor var meget syg, da han rejste hjem fra basen, men han kan med sikkerhed sige, at han i 1977 arbejdede som chauffør tilbage i USA.

Dog viser politiets tidslinje, at Stuart Duke først blev ansat som chauffør i september 1977.

Tiden frem til september kan han ikke redegøre for, men han er overbevist om, at han ikke var på basen, da Jytte Refsgaard forsvandt. Faktisk er det første gang, han hører hendes navn.

Flere genkender Stuart Duke

Størstedelen af Jytte Refsgaards kolleger havde forladt basen, da stationsleder Erik Dennit 18 år efter hendes forsvinden modtog henvendelsen om Stuart Duke.

Derfor er det først i 2018, da TV 2 viser dem et billede af Stuart Duke, at de bliver bedt om at forholde sig til, hvorvidt de kan genkende ham fra basen eller ej.

Det er derfor helt ny viden for dem, at han nogensinde er blevet sat i forbindelse med Jytte Refsgaards forsvinden.

Da kollegerne ser billedet af Stuart Duke, er der to, der genkender ham prompte.

En fra spisesalen. En anden fra basens værtshus.

Whiskey med mælk

Hans Henrik Thomsen kendte Jytte Refsgaard fra basens værtshus, hvor han var bartender, og hvor størstedelen af basens beboere lagde vejen forbi fra tid til anden.

Han kom dertil i oktober 1976 og rejste igen i 1978. Et tidsrum, som overlappede med den periode, som Stuart Duke ifølge det amerikanske politi kunne have opholdt sig på Thulebasen.

Da TV 2 viser ham et billede af Stuart Duke, genkender han ham straks.

- Hårene rejser sig helt på kroppen, siger han.

- Jeg kan tydeligt huske hans øjne. De var helt mørke – ja, sorte faktisk. Det er sådan nogle øjne, der glor lige gennem en.

Hans Henrik Thomsen husker tydeligt, at han betjente Stuart Duke i baren. Han husker sågar, at det var Jack Daniel’s med sødmælk, han serverede.

Men der gik tre måneder, fra Hans Henrik Thomsen ankom til basen i oktober 1976, til han blev ansat som bartender.

Det kan altså kun have været efter årsskiftet til 1977, at Hans Henrik Thomsen betjente Stuart Duke. Og det er han ikke et sekund i tvivl om, at han gjorde.

Men Stuart Duke nægter ikke alene at have opholdt sig på basen dét år. Overfor TV 2 nægter han også at have drukket Jack Daniel’s med mælk på Thulebasens værtshus.

- Jeg drikker ikke. Det har jeg aldrig gjort.

Så du har aldrig drukket whiskey med mælk?

- Nej. Han forveksler mig med en anden.

Stuart Duke opholdt sig på Thulebasen i en periode mellem 1974 og 1977. Præcis hvornår han er rejst ind og ud af Grønland, er det ikke lykkedes politiet at fastslå.
Stuart Duke opholdt sig på Thulebasen i en periode mellem 1974 og 1977. Præcis hvornår han er rejst ind og ud af Grønland, er det ikke lykkedes politiet at fastslå. Foto: Virginia State Police

Familien fik ikke besked

Det er første gang, Jytte Refsgaards familie hører om Stuart Duke.

Stationslederen Erik Dennit kontaktede dem ikke, da han i 1995 modtog henvendelsen fra det amerikanske politi.

Det burde han have gjort, mener niecen Betina Refsgaard. Hendes moster har været forsvundet i 41 år, og nu viser det sig, at der er en del af sagen, som familien ikke har kendt.

- Det kan godt være, at det ikke var vigtigt for politiet, men det ville have været vigtigt for os, siger niecen og refererer til resten af sin familie.

Betina Refsgaard husker tydeligt den dag, familien fik beskeden om, at Jytte Refsgaard var forsvundet.
Betina Refsgaard husker tydeligt den dag, familien fik beskeden om, at Jytte Refsgaard var forsvundet. Foto: Kristian Dreier / TV 2

Familiens håb

Da Jytte Refsgaards kolleger i forbindelse med programmet ’Thulemysteriet – kvinden der forsvandt’ begyndte at melde sig med deres historier, opstod der et snævert håb hos de få af hendes familiemedlemmer, der sidder tilbage.

Måske de nu langt om længe ville få nogle svar?

Men kollegernes historier gav ikke de svar, niecen havde håbet på. I dag ved hun stadig ikke, hvad der skete med hendes moster.

Alligevel er hun blevet klogere. Ikke på mysteriet, men på Jytte Refsgaard som person.

- Jeg føler, at jeg har lært hende lidt bedre at kende gennem de mennesker, der husker hende fra Thulebasen, siger Betina Refsgaard.

Ifølge niecen er der stadig flere mulige scenarier. Selvom Jytte Refsgaard for længst er blevet erklæret død, tror og håber Betina Refsgaard fortsat den dag i dag, at hendes moster er i live. Et sted derude.

square to 16x9
Tre personer mente at have set Jytte Refsgaard stige ind i en taxa den 22. juli. Foto: Christoffer Laursen Hald

Taxa-sporet

En af de kolleger, som har valgt igen at fortælle, hvordan han oplevede Thule-mysteriet, er Theil Vinter Horn. Han fortæller den samme historie, som han tilbage i 1977 gik til politiet med.

En historie, der sår tvivl om en central del af politiets efterforskning.

Tilbage i 1977 holdt Theil Vinter Horn i sin bil foran spisesalen på Thulebasen.

Det var 22. juli 1977. Uret viste 6.00. Et par af hans venner var inde for at hente madpakker, mens Theil Vinter Horn selv ventede i bilen. Han lod motoren gå.

Vinduet i passagersiden var rullet ned, og en kvinde kom hen mod bilen. Hun efterlyste en taxa, men Theil Vinter Horn kunne ikke hjælpe.

Kvinden gik tilbage til spisesalen. Her antager Theil Vinter Horn, at hun ringede efter et lift, for kort tid efter kom en anden bil til stedet. Den trak ind til siden og samlede kvinden op.

Theil Vinter Horn er ikke et sekund i tvivl om, at kvinden var Jytte Refsgaard. 

Chaufføren så han aldrig. Han så bare bilen forsvinde.

Senere samme dag blev Jytte Refsgaard meldt savnet, og Theil Vinter Horn gik derfor til den danske betjent på basen og fortalte, hvad han havde set. Betjenten troede ikke på ham.

- Han virkede nærmest ligeglad med, hvad jeg sagde, siger Theil Vinter Horn.

Derfor gik han til sine to kolleger og spurgte, om de også havde set den savnede kvinde den morgen.

Det havde de.

Hvornår forsvandt Jytte?

De tre kolleger gik til stationslederen Lau Friis og fortalte den samme historie. Alligevel afviste han, at det var det sidste tidspunkt, Jytte Refsgaard var blevet set.

Ifølge Lau Friis var det alt for tidligt på dagen til, at Jytte Refsgaard ville have været oppe.

Hun havde ry for at være alt andet end et morgenmenneske, så det ville ikke give mening, at hun var stået op klokken 6.00. Hvorfor skulle hun?

Stationslederens teori var, at Theil Vinter Horn havde fortalt sin historie til sine kolleger og overbevist dem om, at det var rigtigt. Overbevist dem om, at de havde set det samme som ham, selvom det ikke var tilfældet.

- Jeg tror, de har taget fejl af dagene. Efter min opfattelse er hun allerede væk 22. juli. Forsvundet, siger Lau Friis.

Theil Vinter Horns vidneudsagn blev noteret, men aldrig valideret.

Samtlige af politiets teorier har bygget på, at Jytte Refsgaard forsvandt 21. juli 1977, da hun bandt sine løbesko, låste døren bag sig og aldrig kom hjem.    

På TV 2 Play kan du allerede nu se begge afsnit af programmet 'Thulemysteriet - kvinden der forsvandt'.