Svindelmistænkte Anna Britta Nielsen bekræftet rejst ind i Sydafrika
Der kan gå op til et år, før Anna Britta Troelsgaard Nielsen er tilbage i Danmark, vurderer ekspert.
Flere kilder fortalte til TV 2 lørdag, at Anna Britta Troelsgaard Nielsen, der er sigtet for at have stjålet 111 millioner kroner fra Socialstyrelsen, var blevet set i den sydafrikanske havneby Durban.
Nogenlunde samtidig lovede den sydafrikanske minister for politi, at de ville gå mere ”entusiastisk” ind i eftersøgningen, og at "hun skal stå til regnskab” for svindlen.
Ingen har dog endeligt bekræftet, at Anna Britta Troelsgaard Nielsen har været i Sydafrika, men nu viser fortrolige rejsedokumenter fra de sydafrikanske myndigheder, at hun rejste ind i Sydafrika 23. september med et fly fra den schweiziske by Zürich.
Det skriver Ekstra Bladet, der er i besiddelse af dokumenterne.
Fløj via Zürich
Ifølge Ekstra Bladet er Anna Britta Troelsgaard Nielsens pas blevet registreret i kontrollen i Johannesburgs internationale lufthavn klokken 9.48 søndag 23. september.
Hun rejste med et fly fra selskabet Swiss fra Zürich, der afgik 22. september klokken 22.40.
Det er bare tre dage før, Socialstyrelsen anmeldte hende til Fyns Politi.
Siden har Anna Britta Troelsgaard Nielsen været internationalt eftersøgt via det internationale politisamarbejde Interpol.
Og spørger man lektor i international ret ved Aalborg Universitet Henning Bang Fuglsang Madsen, behøver hun ikke nødvendigvis være i Sydafrika:
- I princippet burde alle grænseovergange bruge de her elektroniske scannere, hvor ens pas registreres. Ligesom da hun fløj ind. Men man behøver ikke tage længere væk end den tyske grænse ad små veje, hvor man kan krydse uden at blive registreret.
Ifølge ham kan der derfor være ihvertfald to muligheder for at forlade landet. Enten har hun benyttet en uautoriseret overgang, eller hun har fået et falsk pas. Hvis hun derimod pågribes i Sydafrika, går der straks en melding til de danske myndigheder, der har 60 dage til at levere bevismateriale på engelsk, som skal overbevise dem om, at der er en sag.
- Det er et spørgsmål om at levere det materiale, der skal til for at overbevise dem om, at det ikke bare er eksempelvis en politisk modstander af den danske regering, men at der ligger en mistanke om et kriminelt forhold, siger han.
Henning Bang Fuglsang Madsen forventer, at de danske myndigheder, med Udenrigsministeriet og Justitsministeriet i spidsen, formentlig allerede er i gang med at udforme netop dette materiale. Men det kan blive en langstrakt proces at få hende udleveret:
- Det er en diplomatisk øvelse og derfor svært at sige noget om tidsfristen. Man har set sager, hvor det har taget halve og hele år. Jeg vil dog være meget overrasket, hvis hun er tilbage inden for et halvt år. Jeg vil nærmere tro, at det kan nærme sig et år. Det længste, jeg kender til, er en sag, hvor det tog 8,5 år at få den mistænkte udleveret, siger Henning Bang Fuglsang Madsen.
Sådan foregik svindlen
De danske myndigheder har siden sagen tog fart, beslaglagt Anna Britta Troelsgaard Nielsens hjem i Hvidovre og en ødegård i Sverige. Derudover er der både beslaglagt penge fra hendes konto samt pensionsopsparing. Desuden har vicepolitiinspektør Michael Lichtenstein oplyst, at Bagmandspolitiet har beslaglagt biler i sagen.
TV 2 har kunnet fortælle, at hun erhvervede sig mindst fire grunde i Pharlaborwa og ejede et hus i området Dannevang.
Tirsdag kom det frem, at endnu en bolig var beslaglagt i sagen. Denne tilhørte dog en af de to andre sigtede kvinder.
Anna Britta Troelsgaard Nielsen er sigtet for underslæb i Socialstyrelsens tilskudsadministration i en periode på 16 år fra 2002 til 2018, hvor der er foregået over 274 udbetalinger fra satspuljemidler til hendes private konti. I alt er der blevet svindlet for 111 millioner kroner.
Et beløb, der med renterne in mente løber op i et samlet krav på 122.751.069 kroner - altså knap 123 millioner kroner.
Et retsdokument, som TV 2 er i besiddelse af, fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, giver deres bud på, hvordan svindlen kan være foregået.
Dokumentets beskrivelse giver ifølge Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, mindst to svindelmuligheder. Der kan dog være flere.
- Enten har hun oprettet fiktive projekter med fiktive modtagere med sit eget kontonummer - og lagt det i bunken af godkendte projekter.
- Eller hun har skrevet via brev til modtagerne, at de skulle have færre penge, end de er blevet tildelt af puljemidlerne. Det overskydende beløb har hun så overført til sig selv ved at indsætte sit eget kontonummer - i stedet for den rigtige modtagers kontonummer. Dermed fremstår overførslen i det korrekte projekt, men modtageren af de resterende penge er hende.
