Krimi

Jakob Scharfs forsvarer tegner billede af et mere lukket PET

Mandag var tidligere PET-chef Finn Borch Andersen vidne i sagen mod Jakob Scharf.

Efter godt fem timers afhøring 8. oktober var han mandag tilbage foran dommer og lægdommere i retssal 41 i Københavns Byret.

PET-chef Finn Borch Andersen måtte mandag gennem flere timer svare indgående på spørgsmål om fortrolighed, årsrapporter, trusselvurderinger og samarbejde med pressen fra Jakob Scharfs forsvarer, Lars Kjeldsen.

Endnu et specielt møde i retten i en sag, hvor den nuværende PET-chef har anmeldt den tidligere PET-chef Jakob Scharf for at have brudt sin tavshedspligt i bogen 'Syv år for PET'. Hvor alle implicerede, forsvarer, anklager, tiltalte og anmelder var klædt i pæne jakkesæt og trods omstændighederne og alvoren hilste pænt, men afmålt på hinanden.

Forsøgte at tegne billede af strategiskifte

Forsvarer Lars Kjeldsen forsøgte gennem eksempler fra årsrapporter fra PET, artikler skrevet om PET-operationer og retssager at tegne et billede af, at PET har skiftet strategi, så det, der i dag ifølge PET-chefen er et brud på fortroligheden, ikke nødvendigvis ville have været det for få år siden. Det gjorde han blandt andet med et konkret spørgsmål:

Lars Kjeldsen: Anvender PET analogt eller digitalt aflytningsudstyr?

Finn Borch Andersen: I lighed med det øvrige politi kan vi foretage aflytninger, som står i retsplejeloven. Men det er jo oplysninger, jeg ikke finder grundlag for at besvare af hensyn til min tavshedspligt.

Lars Kjeldsen dokumenterede med en årsrapport fra PET i 2014, hvor der konkret er beskrevet, at PET er overgået fra analog til digital aflytning.  

Lars Kjeldsen: Kan der være sket en udvikling i, hvad PET mener er fortroligt fra dengang og til nu?

Finn Borch: Nej, det tror jeg ikke, men jeg var usikker på, hvad der havde været fremme. Om der kunne være problemer med at videregive sådanne oplysninger. Jeg kan ikke give en hurtig vurdering af relativt komplekse spørgsmål.

Lars Kjeldsen forsøgte gennem sine spørgsmål og eksempler at vise, at tjenesten er blevet mere lukket, end den har været før. For netop i årsrapporten fra 2014 beskrev PET sporing af personer, observationer på gaden og politiagenters arbejde. Men i rapporterne fra 2015 og 2016 var det udeladt.

PET-chef: Vores arbejdsmetoder holder vi for os selv

Jakob Scharf fortæller i bogen om episoder, der har været beskrevet tidligere. Blandt andet i åbne retssager ført ved de danske domstole. Om en hemmelig ransagning i lufthavnen i maj 2007, hvor man gennemsøgte en kuffert tilhørende Hamad Khürsid, der senere blev idømt 12 års fængsel for at planlægge et terrorangreb i den såkaldte Glasvej-sag.

Jakob Scharf beskriver i bogen, at ”paskontrollen er en god lejlighed til at kigge lidt nærmere på folk, uden at du nødvendigvis afslører, at det er en efterretningstjeneste, der er på spil.”

Det mener Finn Borch er i strid med rammerne for, hvad man som tidligere PET-chef må fortælle og derfor er et brud på fortroligheden. Også selv om det er blevet beskrevet under retssagen mod Hamad Khürsid.

- Hvis man prisgiver informationer om arbejdsmetoder, så kan fjenden regne dem ud, og det, at informationen har været ude i offentligheden, fritager ikke den ansatte i PET fra at overholde sin fortrolighed, sagde Finn Borch.

For at illustrere eksemplet blev TV 2s udsendte inddraget i forsvarerens eksempel.

Lars Kjeldsen: Så hvis Janni Pedersen står på TV 2 og fortæller om en arbejdsmetode, hvor hun beskriver, at PET har hængt en usynlig og lydløs drone op for at afsløre en russisk spion, så må en PET-medarbejder ikke sige noget om det?

Finn Borch: Selv om Janni Pedersen har fået gengivet metoden for eksempel i en retssag, så kan en medarbejder ikke udtale sig om arbejdsmetoderne. Arbejdsmetoder for medarbejdere i tjenesten, det holder vi for os selv.

Betjent anmeldt for artikel

I forbindelse med denne sag er det kommet frem, at en betjent er blevet anmeldt af PET til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, da han i bogen 'Dansk Kriminalreportage' fra 2016 har skrevet en artikel om en sag med fire mænd, der ville angribe JP/Politikens Hus. En artikel, som er blevet godkendt af hans chef i Københavns Vestegns Politi, inden den blev trykt. 

- Vi har givet sagen videre til Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Når der opstår en mistanke om, at der er noget, der kan være strafbart, så er det dem, der skal undersøge, forklarede Finn Borch.

Lars Kjeldsen opridsede derefter de personer, der i 2016 fik tilsendt en udgave af bogen, uden at det på det tidspunkt førte til nogen anmeldelse. Det var blandt andre Rigspolitichefen, den daværende PET-chef, advokaturchefen i Københavns Politi og den nuværende juridiske chef i PET. Alle har modtaget bogen uden altså at reagere på den artikel, der nu to år efter er anmeldt af PET.

Den tidligere PET-chef gennem syv år Jakob Scharf er tiltalt for at have brudt sin tavshedspligt og videregivet fortrolige oplysninger i bogen 'Syv år for PET'. Sagen mod Jakob Scharf bygger på et anklageskrift på 16 sider, og anklagemyndigheden har inddelt sine 28 anklagepunkter i tre forskellige kategorier.

  • Oplysninger, der aldrig har været omtalt før.
  • Oplysninger, der har været omtalt før, men som anklageren ikke mener, giver Jakob Scharf ret til at tale om det og dermed bekræfte dem.
  • Og oplysninger, der har været omtalt i de retssager der har kørt i sager om terror, men som anklageren alligevel mener skal omgås med forsigtighed.

Onsdag fortsætter sagen, hvor Jakob Scharf skal svare på spørgsmål fra anklageren. Det bliver første gang, vi hører ham, siden han blev tiltalt.

Anklageren kræver fængselsstraf til Jakob Scharf, hvis han bliver kendt skyldig i brud på tavshedspligten, der kan give op til to års fængsel. Desuden vil han have beslaglagt knap 400.000 kroner, som Jakob Scharf har fået for salget af bogen. Sagen fortsætter frem til begyndelsen af december.