Britta Nielsen ville give sin datter en hest - nu er hun anholdt i Sydafrika

Socialstyrelsen mangler 111 millioner kroner. Måske blev de brugt af en snedig kontorfunktionær fra Hvidovre, der ville gøre sin datter glad.

Mor og datter sad lige bag det rækværk, der adskilte de fine gæster fra de knap sÃ¥ fine gæster.

Hun tog altid toget på arbejde

Ellinor Colmorton, tidligere kollega

Der var godt fyldt op på de blå klapstole i ridehallen, og selv om de to kvinder ikke sad ved et VIP-bord, var det alligevel dem, der lige om lidt ville få bragt en flaske champagne og to langstilkede glas op til deres pladser.

Kvinden på den blå klapstol hedder Anna Britta Troelsgaard Nielsen.

Hun var kontorfunktionær i Socialministeriet, boede i et hus i Hvidovre, og som hun sad der på plastikstolen i Vilhelmsborg Ridehal, lignede hun ikke en mangemillionær.

Britta Nielsen var pÃ¥ det tidspunkt 53 Ã¥r gammel, og den dag havde hun en lang khakifarvet jakke pÃ¥ overkroppen og et par briller pÃ¥ næsen.

De blev mest brugt, når Britta Nielsen skulle se langt.

NÃ¥r hun ikke skulle se langt, hang brillerne i hendes kavalergang.

Men lige nu skulle Britta Nielsen se langt. 

Ude pÃ¥ ridehallens strøelse kom to heste travende.

Det dyreste springføl i danmarkshistorien

Det var en rød hoppe med sit føl, og føllet var netop blevet kåret som 'Danmarks mest lovende springføl i 2007'.

Britta Nielsens datter skulle have en hest, og elitedyrskuet pÃ¥ Vilhelmsborg var det helt rigtige sted at købe en.

En ret attraktiv kvinde kom ind og introducerede sig som Britta

Manie Kriel, ejendomsmægler

Føllet, der blev ført rundt i hallen, hed Minnie the Moocher.

Det var opkaldt efter en sang i kultfilmen 'Blues Brothers'.

AltsÃ¥ den film, hvor hovedpersonerne bliver jagtet af militær, hjemmeværn og betjente i mindst 50 politibiler, men alligevel undslipper pÃ¥ mirakuløs vis, lige indtil tre minutter før rulleteksterne.

I 2007 var der ingen, som jagtede Britta Nielsen.

Hun lignede en offentligt ansat som sÃ¥ mange andre med en løn pÃ¥ omkring 25.000 kroner om mÃ¥neden og tre børn at forsørge.

Hendes mand var død to Ã¥r forinden, og hvis Britta Nielsen havde været en helt almindelig offentligt ansat, havde hun nok været nødt til at spare for at fÃ¥ lønchecken til at række.

I stedet købte hun et føl til sin datter.

Britta Nielsen bød 175.000 kroner pÃ¥ Minnie the Moocher - det største beløb, der nogensinde var blevet budt pÃ¥ et dansk springføl.

Et lille smil

Købskontrakten blev bragt op til de blÃ¥ plastikstole oven over VIP-bordene sammen med en flaske champagne og to glas.

Britta Nielsen skrev under, men drak ikke af champagnen.

Hun sagde, at hendes afdøde mand havde to-tre olieboreplatforme

Manie Kriel, ejendomsmægler

Det ekstraordinære bud var det eneste, som afslørede, at hendes bankbog var mere velpolstret end de fleste andre offentligt ansattes.

Ingen ringe på fingrene, ingen kæde om halsen, ingen ringe i ørerne.

Kun et lille smil om munden.

Men den smilende kvinde var rig.

Meget rig.

Der kommer sandsynligvis en retssag om, hvor Britta Nielsens penge kom fra, men Statsadvokaten har et bud.

I dag, 11 Ã¥r efter hesteauktionen pÃ¥ Vilhelmsborg, er Britta Nielsen nemlig sigtet for bedrageri.

Myndighederne mener, at kontorfunktionæren fra Hvidovre i al hemmelighed havde givet sig selv en uautoriseret "lønforhøjelse".

Helt ulovligt.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet har gjort op, at Britta Nielsens hemmelige "lønforhøjelse" i 2007 var på cirka 830.000 kroner om måneden.

AltsÃ¥ cirka 30 gange sÃ¥ meget, som der stod pÃ¥ den lønseddel, hun fik hver mÃ¥ned fra sin arbejdsgiver - før skat.

Tog fra de fattige og gav til sig selv

I årene mellem 2003 og 2018 mener Statsadvokaten, at kontorfunktionæren fra Hvidovre bevilligede sig selv sammenlagt 111 millioner kroner fra en offentlig kasse, der hedder Satspuljemidlerne.

Man kom ikke tæt på hende

Ellinor Colmorten, tidligere kollega

Pengene fra satspuljemidlerne skulle egentlig være gÃ¥et til at forbedre vilkÃ¥rene for svage grupper i samfundet.

I stedet ser det ud til, at pengene gik til at forbedre vilkÃ¥rene for Britta Nielsen, hendes familie og deres dyr.

For eksempel føllet Minnie the Moocher, der jo ikke kunne bo i haven i Hvidovre.

I stedet fik det lov til at vokse op pÃ¥ en mark i Vindblæs ved Løgstør i Himmerland.

Hø, halm, træning, transport og tilridning var noget, Britta Nielsen mÃ¥tte finde penge til.

Der gik cirka fire år, før føllet var klar til, at der kunne rides konkurrence på det.

Og da havde Britta Nielsen - ifølge Statsadvokaten - igen givet sig selv en uautoriseret lønforhøjelse.

I 2010 tjente hun i omegnen af 1,3 millioner kroner om mÃ¥neden fra sin kontorstol i Socialministeriets departement - ifølge sigtelsen mod hende.

En betroet medarbejder

På overfladen lignede hun en mønstermedarbejder.

Hun var en god kollega. Hun var hjælpsom og hurtig

Ellinor Colmorten, tidligere kollega

Britta Nielsen blev ansat i Socialstyrelsen 27. januar 1977, dengang skrivemaskiner, telefoner med drejeskive og bunker af papir var almindeligt pÃ¥ ethvert offentligt kontor.

Der er ikke noget, der tyder pÃ¥, at Britta Nielsen for alvor havde været i klammeri med loven, da hun i 2002 havde 25-Ã¥rsjubilæum som offentligt ansat.

Men jubilarens arbejdsplads var ved at ændre sig.

Skrivemaskinerne, drejeskivetelefonerne og papirbunkerne var så godt som væk.

Digitaliseringen af den offentlige sektor var i gang, og det ser ud til, at kontorfunktionæren fra Hvidovre var en af de seniormedarbejdere i det offentlige, der kom rigtig godt igennem.

Det nye it-system, Navision Stat, gjorde det nemlig nemt at tjene lidt ekstra, hvis man arbejdede med at overføre penge.

Da vi skulle flyttes til Odense, tilbød hun at køre en bus derover

Ellinor Colmorten, tidligere kollega

Og det gjorde Britta Nielsen.

Ifølge Statsadvokaten udnyttede hun sin adgang til Socialstyrelsens tilskudsadministrationssystem, hvor hun havde ansvaret for at udbetale satspuljemidler.

Overførte penge til egen konto

Præcis hvordan hun gjorde, er endnu ikke fuldstændig klarlagt. Ifølge myndighederne er der to muligheder.

Enten opfandt hun selv projekter eller personer, der skulle have tilskud, og tastede sine egne kontonumre ind i it-systemet, eller ogsÃ¥ stjal hun fra ægte projekter og personers tilskud.

Tyveriet kan være foregÃ¥et ved, at Britta Nielsen skrev breve til modtagerne og fortalte dem, at de skulle have færre penge, end de reelt blev tildelt fra satspuljen.

Det overskydende beløb kan hun så have overført til sig selv ved at indsætte sit eget kontonummer i stedet for den rigtige modtagers kontonummer.

Dermed fremstod overførslen i det korrekte projekt, men Britta Nielsen fik pengene.

Hvordan hun holdt masken i 16 Ã¥r, undrer stadig hendes kolleger.

Ellinor Colmorton arbejdede sammen med Britta Nielsen i seks år - fra 2012 til 2018.

Først i Socialstyrelsens gamle lokaler et stenkast fra RundetÃ¥rn i København og dernæst pÃ¥ Skibhusvej i Odense, da styrelsen blev flyttet dertil.

PÃ¥ det tidspunkt havde Britta Nielsen ifølge sigtelsen overført 110,5 millioner til sig selv.

Alligevel valgte hun at flytte med og pendle 310 kilometer hver dag.

- Hun mødte omkring klokken otte. Hun tog altid toget pÃ¥ arbejde, fortæller Ellinor Colmorton til TV 2.

Britta Nielsen havde i perioder en arbejdsuge pÃ¥ 32 timer med mulighed for en hjemmearbejdsdag om ugen.

NÃ¥r hun var pÃ¥ job, sad hun sammen med fem andre kolleger i et lyst kontor med trægulv. Bordene var sat op over for hinanden, sÃ¥ man ikke kunne se, hvad der foregik pÃ¥ kollegernes computerskærme.

Det store kørekort

Ellinor Colmorton fattede aldrig mistanke.

- Hun var en god kollega. Hun var hjælpsom og hurtig, siger hun.

De to snakkede af og til i frokostpausen, eller når der var fælles morgenkaffe på kontoret.

- Man kom ikke tæt pÃ¥ hende. Det var et rent arbejdsmæssigt forhold, men det tænkte jeg ikke over. SÃ¥dan er der jo mange, der har det, siger Ellinor Colmorton.

Penge var heller ikke noget, Britta Nielsen pralede med - i hvert fald ikke pÃ¥ arbejdet.

Som medarbejder går hun foran

Indstilling til Dronningens Fortjenstmedalje

Til gengæld ved Ellinor Colmorton, at hendes kollega havde stort kørekort.

- Da vi skulle flyttes til Odense, tilbød hun at køre en bus derover. Hun fortalte, at hun havde stort kørekort, fordi hendes datter havde haft en hest, siger Ellinor Colmorton.

Det var en underdrivelse.

Britta Nielsen købte mere end én hest.

Nogle af dem blev købt pÃ¥ det eksklusive Stutteri Schockemöhle i den lille tyske by Mühlen.

Hvor meget hun købte for, vil stutteriet ikke oplyse, men avlskonsulent pÃ¥ Stutteri Schockemöhle Sabine van den Weghe fortæller til TV 2, at hestene her koster mellem 500.000 og 15 millioner kroner.

Stutteriet tilbød ogsÃ¥ træning og ophold pÃ¥ stedet. Det er en service, der ellers kun ydes til særligt gode kunder.

En hilsen fra majestæten

Hestehobbyen, der for alvor tog sin begyndelse med købet af det første føl i ridehallen i 2007, var blevet rigtig dyr.

Kristian Skovrider, der er assisterende landstræner i springridning, vurderer over for TV 2, at hestesporten meget vel kan have kostet Britta Nielsen mellem fem og ti millioner kroner om Ã¥ret, nÃ¥r man medregner udgifter som hotel, kost og transport til og fra stævner i udlandet.

- Der er jo mange inden for sporten, der har det som professionelt erhverv, som så tjener penge ved det og vinder store præmier. Men i det her tilfælde er der ikke vundet præmier, som overhovedet er værd at snakke om, siger han.

Britta Nielsen kom ifølge TV 2s oplysninger pÃ¥ Stutteri Schockemöhle frem til 2015-16.

Men hun fortalte ikke sine kolleger om den dyre hobby.

I stedet arbejdede hun så hårdt og effektivt, at hun blev dekoreret med Dronningens Fortjenstmedalje i sølv for en fortjenstfuld indsats igennem 40 års arbejde i staten.

I indstillingen til medaljen skriver en chef i Socialstyrelsen:

- Britta Nielsen er en engageret medarbejder, der løfter betydelige opgaver i Tilskudsforvaltningen og altid er tjenestevillig, nÃ¥r der kræves en ekstra indsats.

Hun får også ros for at være vellidt blandt kollegerne og for at være en rollemodel:

- Som medarbejder går hun foran og understøtter de værdier og den retning, som organisationen udvikler sig i, hedder det.

Britta Nielsen fik medaljen 27. januar 2018.

Selvom hun var vellidt blandt sine chefer og kolleger, snakkede hun ikke meget om sig selv.

Eventyret i Afrika

Af og til gik snakken i frokostpausen imidlertid på, hvor sommerferien skulle gå hen.

- Jeg ved, at hun har været i Afrika to gange i de seks Ã¥r, jeg var hendes kollega, fortæller Ellinor Colmorton.

Detaljer om ferieturene kom der ikke ret mange af.

Men hvordan foregÃ¥r det egentlig, nÃ¥r en kontorfunktionær fra Hvidovre bruger af sine sparepenge i Afrika?

Det ved ejendomsmægler Manie Kriel.

Han mødte Britta Nielsen pÃ¥ sit kontor i den sydafrikanske by Phalaborwa i 2010.

- En ret attraktiv kvinde kom ind. Hun introducerede sig selv som Britta og fortalte, at hun var fra Danmark. Hun sagde, at hun ville købe nogle ejendomme, fortæller han til TV 2.

Hun var kommet til det rette sted. Manie Kriel havde nemlig flere grunde til salg.

- Jeg tog hende derud og viste hende det. Der var ingen diskussion om stedet eller prisen – 1,7 millioner rand (cirka 768.000 kroner, red.), sådan som jeg husker, siger han.

Og så blev der handlet.

Britta Nielsen købte fire grunde.

- Jeg sagde: "Britta, lad os gennemgå papirarbejdet", men hun sagde: "Nej, nej, bare giv mig kontonummeret på advokaten", fortæller Manie Kriel.

Manie Kriel var overrasket over, at Britta Nielsen ikke ville læse papirerne igennem, men i stedet fokuserede pÃ¥ at fÃ¥ betalt i en fart.

Han husker ogsÃ¥, at Britta Nielsen fortalte ham en historie om sin velstand.

- Hun sagde, at hendes afdøde mand havde to-tre olieboreplatforme, så vi antog, at pengene kom derfra, siger Manie Kriel.

Feriestedet, der skuffede

Opkøbet blev begyndelsen pÃ¥ et projekt ved navn Thula Bush Estate, hvor Britta Nielsens samarbejdspartnere udbød jorden med løfter om, at det ville blive et perfekt ferieresort med vilde dyr og en restaurant.

Nogle af de mennesker, der har købt huse på Thula Estates, er skuffede.

En af dem hedder Hendrik Papenfus.

Han fortæller til TV 2, at han blev lovet et hus ved et rehabiliteringscenter for vilde dyr. Der skulle desuden have været en restaurant pÃ¥ stedet, og han siger, at han blev lovet høj sikkerhed i omrÃ¥det.

Men i dag er der nogle få krokodiller, ingen restaurant og ingen sikkerhedsvagter.

Hendrik Papenfus' kone blev pÃ¥ et tidspunkt sÃ¥ frustreret, at hun klagede til Britta Nielsen, fordi hun vidste, at danskeren delvist havde finansieret projektet.

- De lover folk ting, som de absolut aldrig lever op til. Men Britta sagde, at det havde de ikke noget med at gøre, og bad sÃ¥ min kone om at forlade ejendommen, siger Hendrik Papenfus til TV 2.

Det var imidlertid ikke kun i Sydafrika, at Britta Nielsen kom på kant med sine naboer.

Hun har nemlig ogsÃ¥ været med til at købe en ødegÃ¥rd i Rolfstorp lidt syd for Gøteborg.

Det svenske hegn

Hun købte gÃ¥rden i 2015, og en af de første ting, der blev gjort pÃ¥ den nye ejendom, var at hegne grunden pÃ¥ 2,21 hektar ind med et højt hegn.

Prisen for hegnet var 220.000 kroner, viser dokumenter, som TV 2 har set.

Naboerne forsøgte efterfølgende at få Britta Nielsen til at rive hegnet ned, men det ville hun ikke, så sagen endte i retten.

Resultatet blev, at det høje hegn mÃ¥tte erstattes af et mindre.

Næste gang Britta Nielsen kommer i retten, er der sandsynligvis udsigt til en retssag, hvor der er noget mere på spil end højden på et hegn.

Myndighedernes samlede krav mod Britta Nielsen lyder på 122.751.069 - inklusive renter.

Hvornår Britta Nielsen fandt ud af, at hun risikerede at komme i fængsel, vides ikke med sikkerhed.

Indtil august 2018 boede hun i sit hus i Hvidovre.

Men i slutningen af august skete der noget på Britta Nielsens arbejde.

Den forsvundne funktionær

En intern kontrol i Socialstyrelsen afslørede, at der var fejl i udbetalingen af midler fra satspuljen.

Kort tid derefter udeblev Britta Nielsen fra sit job i Odense og forsvandt fra huset i Hvidovre.

Navnet på postkassen blev kradset ud.

25. september blev Britta Nielsen meldt til politiet, og efter en intern undersøgelse i Socialstyrelsen stod det klart, at hun med stor sandsynlighed har svindlet sig til 111 millioner kroner.

Sø- og Handelsretten har foreløbigt fundet et par af millionerne, men resten er væk.

Det er Britta Nielsen ogsÃ¥.

10. oktober blev hendes navn offentligt kendt.

Jeg købte den i god tro

Tina Carlsen, ny ejer af Minnie the Moocher

Afsløringen kom som en overraskelse hjemme hos en hesteglad kvinde i Kastrup.

Hun hedder Tina Carlsen og er den lykkelige ejer af en hest ved navn Minnie the Moocher.

Britta Nielsen solgte hende hesten i 2014, og da Tina Carlsen hørte om svindelsagen fire år senere, frygtede hun et øjeblik, at hun også var blevet snydt.

Hun var bange for, at politiet ville hente hesten.

- Da navneforbuddet blev ophævet, ringede jeg til min advokat med det samme, men heldigvis er der ikke noget at komme efter, da jeg købte den i god tro, siger hun til TV 2.

Tina Carlsen fortæller, at Minnie the Moocher har det godt i dag.

Hun købte den egentlig til sin datter for at gøre hende glad.

Men nu er datteren flyttet hjemmefra, sÃ¥ i dag er det mest Tina Carlsen, der rider pÃ¥ den.

Hun forsøger nu at lære hesten at ride dressur.

Den anden mor - altsÃ¥ hende, som købte Minnie the Moocher i 2007 - blev anholdt 5. november 2018.

Klokken 5.30 mandag morgen rykkede sydafrikansk politi ud til en adresse i Johannesburg, hvor Britta Nielsen blev pÃ¥grebet.

Hun risikerer en længere fængselsstraf, hvis hun ikke har en rigtig god forklaring på, hvor hendes penge kom fra.

Denne artikel er korrigeret 1. november og opdateret 5. november 2018. Det fremgik tidligere, at Tina Carlsen ville sælge Minnie The Moocher, det er ikke korrekt. Desuden er den opdateret med oplysninger om, at Britta Nielsen er blevet anholdt.