Krimi

Den nye mand i spidsen for PET skal vidne mod den tidligere chef

Sagen har været knap to år undervejs. Tidligere PET-chef Jakob Scharf er tiltalt for brud på tavshedspligten, og den nye chef skal vidne mod ham.

Det er ikke hver dag, det sker.

At en nuværende politichef i Politiets Efterretningstjeneste skal vidne i en retssal - og så mod en mand, der indtil for fem år siden sad på lige netop den post, vidnet sidder på nu. Ikke desto mindre er det det, der skal ske i retssal 41 i Københavns Byret.

Mandag skal Finn Borch, der overtog posten som chef i den hemmelige tjeneste i januar 2016, afgive forklaring i denne ganske usædvanlige sag.

En sag, hvor den tidligere politichef i PET, Jakob Scharf, er tiltalt for brud på tavshedspligten ved i 28 tilfælde, ifølge anklagemyndigheden, at have videregivet fortrolige oplysninger i bogen 'Syv år for PET'. En bog, skrevet af Politiken-journalist Morten Skjoldager, der blev offentliggjort for knap to år siden under stort postyr.

Den 6. oktober 2016 valgte Københavns Byret efter anmodning fra PET at nedlægge et midlertidigt forbud mod offentliggørelse af bogen.

Men bogen lå allerede i flere tusinde oplag hos boghandlere, og flere anmeldere var i besiddelse af den og havde læst den.

PET reagerede på et bogomslag af bogen, hvor der blandt andet stod: "Han blotlægger PET-operationerne, de kendte og de ukendte, og han portrætterer tjenestens dedikerede agenter og kunsten at hverve en meddeler."

Reagerede på et bogomslag

PET havde ikke læst bogen på forhånd, omend tjenesten havde henvendt sig til Jakob Scharf og bedt om det. Tjenesten reagerede derfor alene på bogomslaget.

Dagen efter bragte både Ekstra Bladet og Radio24syv oplysninger fra bogen.

Om natten klokken 02.10 afsagde Københavns Byret ved et retsmøde igen en kendelse, hvor kun PET's advokat var tilstede. JP/Politikens hus, Radio24syv og 98 boghandlere blev ramt af et forbud, der desuden betød, at alle eksemplarer hos medier og boghandlere skulle beslaglægges.

Men Politiken valgte at tilsidesætte kendelsen og udgav den 9. oktober bogen i et særtillæg. To dage efter ophævede byretten efter anmodning fra PET det midlertidige forbud mod offentliggørelse, da det ikke tjente noget formål, når nu alle havde kunnet læse bogen i Politiken.

PET-chef tiltalt

Den 11. oktober 2016 blev Jakob Scharf så anmeldt til politiet for brud på tavshedspligten.

Først halvandet år senere, den 7. marts i år, blev Jakob Scharf sigtet i sagen. Fem dage efter var anklageskriftet klar mod den tidligere PET-chef, der blev tiltalt for under særligt skærpende omstændigheder at have videregivet fortrolige oplysninger af væsentlig betydning for statens sikkerhed.

Den 26. september begyndte sagen i Københavns Byret. Her nægtede Jakob Scharf sig skyldig i anklagerne mod ham og sagde kort ved retsmødets begyndelse:

- Jeg kan bestemt ikke erkende, at jeg skulle have overtrådt min tavshedspligt.

Sagen mod Jakob Scharf bygger på et anklageskrift på 16 sider, og anklagemyndigheden har inddelt sine 28 anklagepunkter i tre forskellige kategorier.

  • Oplysninger, der aldrig har været omtalt før.
  • Oplysninger, der har været omtalt før, men som anklageren ikke mener giver Jakob Scharf ret til at tale om det og dermed bekræfte dem.
  • Oplysninger, der har været omtalt i de retssager der har kørt i sager om terror, men som anklageren alligevel mener, skal omgås med forsigtighed.

Fokus på Glasvej-sagen

Et af punkterne handler om den såkaldte Glasvej-sag, hvor to mænd fik henholdsvis 12 og 8 års fængsel for at planlægge et terrorangreb.

De blev anholdt den 4. september 2007 efter et halvt års efterforskning. Under retssagen mod de to mænd kom det frem, at en udenlandsk efterretningstjeneste havde tippet den danske efterretningstjeneste om, at man skulle se nærmere på en yngre mand, der landede i København fra Pakistan.

Det gjorde man og fandt blandt andet en elektronisk anordning, der kunne bruges som detonator. I første omgang lod politifolkene ham være uvidende om deres kendskab til ham, mens man byggede sagen op og altså anholdt ham og hans ven et halvt år senere.

I bogen 'Syv år for PET' beskriver Jakob Scharf det således:

- I den periode havde man i flere lande set terrorplaner og også gennemførte angreb begået af personer, som havde været i Pakistan for at modtage træning og derefter var blevet sendt tilbage for at udføre angreb. I Glasvejsagen havde vi simpelthen mulighed for i realtid at følge en person, som var blevet sendt hjem fra Waziristan med en opgave. Det mente amerikanerne var ret enestående.

Her mener anklagemyndigheden, at der er blevet videregivet fortrolige oplysninger om PET’s samarbejdspartnere.

Risikerer to års fængsel

I et andet eksempel fra anklageskriftet beskriver Jakob Scharf i bogen, at han havde taget en taxa hjem og efterfølgende fundet ud af, at chaufføren havde ringet til nogle personer og fortalt, at han vidste, hvor ham PET-chefen bor. Personer, som PET aflyttede i en anden forbindelse

- Det var selvfølgelig ikke behageligt, fortæller han i bogen.

Her mener anklagemyndigheden, at der blandt andet er blevet videregivet informationer om PET's operationer.

- Det er PET og kun PET, der råder over oplysningerne og kan afklassificere dem. Dem kan man ikke tage med sig ud ad døren, sagde anklager Jakob Berger Nielsen under sin forelæggelse af sagen.

Jakob Scharf har ikke villet give interview under sagen, men har i sit forord i bogen lagt vægt på, at offentligheden skal have indblik i en tjeneste, der får knap en milliard kroner om året til at tage vare på statens sikkerhed.

Mandag skal Finn Borch altså svare på spørgsmål fra henholdsvis anklager og forsvarer. Der falder afgørelse i sagen i slutningen af november. Jakob Scharf er tiltalt efter straffelovens paragraf 152 stk 2., der kan give op til to års fængsel.

Bliver han kendt skyldig kræver anklagemyndigheden fængselsstraf og beslaglæggelse af knap 400.00 kroner, som man mener, han har tjent på bogen.