30 år efter brutalt drab mødes drabsmanden og efterforskeren ved gerningsstedet
Tommy Pedersen har afsonet 14 år i fængslet for at dræbe og partere sin gamle ven. Nu fortæller han om sagen.
Artiklen er genudgivet i forbindelse med genudsendelsen af dokumentarserien 'Rejseholdet - Jagten på en morder', der sendes på TV 2 torsdag aften kl. 22.45 den 5., 12., 19. og 26. juli. Alle udsendelserne kan også ses nu på TV 2 PLAY.
Den lille, slanke mand fører an. Han følger stien i skoven og fortsætter ind mellem træerne mod et helt bestemt sted.
Det er næsten 30 år siden, at Tommy Pedersen var her sidst, men grunden i den lille nordjyske by Tolne er bestemt ikke et sted, som forsvinder fra hans erindring.
I en lille lysning peger han mod jorden.
- Så skulle graven ligge her, hvor der er markeret, siger han.
Det var her, han begik et af danmarkshistoriens mest opsigtsvækkende drab, da han i fællesskab med en anden mand dræbte, begravede og siden parterede sin kammerat Tonni Lauritsen.
Nu er den aldrende mand tilbage på gerningsstedet for at fortælle, hvad der skete.
Han er gået med til at mødes med Jens Damborg - den efterforsker, som opklarede drabet dengang - og give et unikt indblik i de tanker, han har gjort sig, efter han tog en anden mands liv.
ADVARSEL: Vi skal på forhånd advare om, at artiklen herunder indeholder beskrivelser af et drab.
Et særligt møde
Sidst de to mænd stod overfor hinanden, var i 1989. Her sad Tommy Pedersen på anklagebænken i Vestre Landsret og blev idømt 14 års fængsel.
Jens Damborg var ung efterforsker i politiets særlige drabsenhed, Rejseholdet, og kunne med dommerens sidste ord ånde lettet op. Nu var næsten et års benhård efterforskning slut.
Igennem sit professionelle virke har Jens Damborg afhørt stribevis af drabsmænd, men det er første gang, han møder en dømt drabsmand igen så mange år efter og hører hans udlægning af en sag.
Som han går rundt på grunden igen, kan Tommy Pedersen sagtens huske og fortælle, hvad der skete den dag, hvor han blev morder.
- Kunne Tonni være nede i graven?, spørger efterforskeren ved det sted, den dømte drabsmand har udpeget.
- Han skulle lige hjælpes lidt, siger Tommy Pedersen.
- Han skulle lige have sådan et tryk for at komme ned, tilføjer han og presser foden ned i jorden for at demonstrere.
Dengang i slut-80'erne var landejendommen Tommy Pedersens hjem, hvor han boede sammen med sin kone og to børn.
Siden han var helt ung, havde han været småkriminel, men han håbede, at den nye ejendom kunne blive rammen for et godt og trygt familieliv.
Sådan endte det dog langt fra.
Besøget, der ændrede alt
En forårsdag i 1987 blev han opsøgt af en gammel ven fra sin tid i Horsens Statsfængsel.
Tonni Lauritsen var kendt for tyveri og for at ryge i slagsmål, og i en alder af 39 år havde han over 20 domme bag sig og havde siddet i fængsel i 11 år i alt.
- Tonni var glad for mig, og jeg kunne godt lide Tonni. Han manglede et sted at bo, og derfor fik han lov til at være hos os, husker Tommy Pedersen.
En af de mentalerklæringer, der blev lavet på Tonni Lauritsen i fængslet, konkluderede, at ”i ædru tilstand er han rolig og velafbalanceret, men i påvirket tilstand er han ganske umulig”.
På det tidspunkt boede der foruden familien Pedersen og Tonni Lauritsen også den anden mand: Kim. En mand fra Aalborg, som Tommy Pedersen var blevet venner med over en kasse øl.
Og alkoholen flød i huset i Tolne. De drak hver mellem 40 og 50 genstande om dagen, og den nye beboers sindstilstand og alkoholmisbrug endte da også meget hurtigt med at skabe splid på ejendommen.
- Han havde det med at sidde og falde i søvn, når han drak, og så løftede han indimellem hovedet, kiggede på Kim og sagde, at han skulle have nogle tæsk, siger Tommy Pedersen.
En aften havde Kim og Tommy Pedersen fået nok. De blev enige om at give Tonni Lauritsen en lærestreg. Men den nytilkomne på ejendommen endte med at få langt mere end en røvfuld.
Da Tommy Pedersen blev drabsmand
Hvad der præcist skete den 18. april 1987, ved kun Tommy Pedersen og Kim, men faktum er, at Tonni Lauritsen blev slået ihjel af flere knivstik. Efterfølgende skød de to mænd skylden på hinanden for at have givet det dræbende knivstik.
Liget blev dækket til med jord og blade, inden Kim og Tommy Pedersen aftalte, at det, der var sket i skoven, blev i skoven. Underforstået, at det skulle politiet ikke blandes ind i.
Tre dage efter gravede Tommy Pedersen ham op igen, parterede liget på gårdspladsen midt om natten for til sidst at brænde ligdelene i husets kombifyr. Herefter blev knogleresterne støbt ned i betonklodserne til en ny carport på stedet.
Det var her, at Jens Damborg og de øvrige efterforskere senere fandt det fældende bevis – små hvide knoglerester i betonen – efter at have modtaget flere tip om drabet i det kriminelle miljø.
Lægger fortiden bag sig
De to gerningsmænd blev begge dømt 14 års fængsel.
Kim døde efter at have afsonet sin dom, og Tommy Pedersen blev løsladt i 2001 efter at have afsonet 12 år.
I dag synes han, at han har mere end udstået sin straf til samfundet, for selvom han gerne vil indrømme, at han deltog i drabet på Tonni Lauritsen, er hans udlægning stadig, at det ikke var ham, der afgav det dræbende knivstik.
Det var Vestre Landsret dog ikke enig i tilbage i 1989. Retten konkluderede i stedet, at de to mænd havde begået drabet i forening desuagtet, at det ikke var muligt at fastslå, hvem der havde givet det dræbende stik, da liget af Tonni Lauritsen var tilintetgjort.
Selvom billederne fra gerningsstedet stadig hænger fast på Tommy Pedersens nethinde, så fortæller han, at han prøver at lægge fortiden bag sig.
- Du får mig ikke til at sige, at jeg har dårlig samvittighed over det, der skete med Tonni. Det er passé, og hvad der skete i fortiden, skal man ikke gå og tænke på. Så bliver man bare tosset, siger han.
En ændret forklaring
Tommy Pedersen holder fast i, at han gjorde det eneste rigtige, da han efter drabet parterede liget af Tonni Lauritsen.
- Jeg synes jo ikke, Tonni skulle være slået ihjel, så det har jeg det jo ikke godt med. Men det, der er sket efterfølgende, det har jeg det ikke dårligt med. En død mand skal fjernes, siger han.
Han forstår ikke, hvorfor sagen blev stemplet som en af de mest makabre i den danske presse.
Jens Damborg fra Rejseholdet stod selv for afhøringen af Tommy Pedersen tilbage i 1988, og derfor undrer det ham, hvordan den dømte drabsmand fortæller om sagen i dag.
- Jeg synes, det er interessant at høre Tommys forklaring nu. For mig at se var det en voldsom handling at partere et andet menneske og efterfølgende brænde det. Han prøver at skabe distance til det. Jeg har oplevet det i andre situationer, at de (gerningsmændene, red.) egentlig tror mere på sig selv end det, de gjorde dengang. Jeg tror, at dengang i '88 havde han skyldfølelse. Det har han ikke i dag, siger Jens Damborg.
- Det er i min verden noget uforståeligt, men det hænger jo fint sammen med, at han bevæger sig væk fra det. Han har overbevist sig selv om, at det var en nødvendighed. Det lig skulle væk.
Friheden skal værdsættes
Efter et liv med samlet 22 år bag tremmer værdsætter Tommy Pedersen sin frihed.
Han bor med sine otte hunde, der er en god blanding af grand danois, rottweiler, jagtretriever og cockerspaniel, i et hjem, hvor dørene er åbent for dem, som har brug for hjælp eller selskab.
Han skilter ikke med, hvad han har gjort, men mange i den nordjyske by, han bor i, kender godt til historien fra Tolne.
Jens Damborgs møde med Tommy Pedersen er en del af dokumentarserien 'Rejseholdet: Jagten på en morder'.