Station 2

Flere bliver snydt, når de handler på nettet

Ifølge politiet er det især igennem handler på nettet, at folk bliver snydt.

Du kan se Politirapporten i aften på TV 2 PLAY klokken 20:50 her.

Du sidder trygt og rart med telefonen i hånden på stranden, i haven, til en fødselsdag eller på dit arbejde. Du skal lige købe de der sko eller den der brugte mobiltelefon.

Du indtaster dine oplysninger som så mange gange før, men hvor sikker er du egentlig på, at du får din vare, efter dine penge er suset igennem internettet væk fra din konto og ind på en andens?

Det er ikke altid, at du får dine varer eller dine penge, når du har købt eller solgt noget på nettet, og så er du blevet offer for it-relateret økonomisk kriminalitet.

På fem år er antallet af anmeldelser for bedrageri næsten tredoblet fra 13.200 anmeldelser i 2013 til 38.817 anmeldelser sidste år.

Sidste år steg antallet af anmeldelser for bedrageri med 10,4 procent fra 35.167 anmeldelser i 2016 til 38.817 i 2017.

Politiet skelner ikke imellem fysisk bedrageri, hvor du eksempelvis har fået stjålet dit dankort og derefter tømt din konto, eller bedrageri online. Derfor indbefatter det samlede tal for bedrageri begge typer kriminalitet. Dog udgjorde databedrageri sidste år med 21.939 anmeldelser 56 procent af det samlede antal anmeldelser inden for bedrageri.

- En voldsom stigning

Ifølge politiet handler de fleste anmeldelser om bedrageri på nettet med dankortoplysninger eller bedrageri i forbindelse med køb og salg af varer.

- Der er ingen tvivl om, at internetrelateret kriminalitet er steget voldsomt inden for de seneste fem år, fortæller Peter Reisz, der er vicepolitiinspektør for efterforskningsenheden, der tager sig af Økonomisk Kriminalitet i København.

- I og med at mange handler foregår online, så er det også der, hvor der bliver handlet, at snyden sker, siger han.

Ifølge Peter Reisz er der én helt konkret grund til, at det netop er internettet, de kriminelle kaster sig over.

- Det er nemmere at lave internetkriminalitet i stedet for at røve en bank, hvor man skal stå ansigt til ansigt med nogen. Man føler sig ikke så kriminel, når man bare lige taster nogle tal ind på computeren og får tilsendt noget, siger han.

Flere handler på nettet

Danskerne køber mere og mere over nettet. Fra 2016 til 2017 steg handlen på nettet med 34 procent. I 2017 brugte danskerne knap 84 milliarder kroner på varer købt online.

Rejser er den kategori, som danskerne bruger flest penge på, men varer som tøj, sko og elektronik er også nogle af de ting, som vi i høj grad lægger ned i den digitale indkøbskurv.

Fire gode råd - når du køber brugte varer

  1. Personlig udveksling af varer og penge

    Svindel består som regel i, at der aldrig sendes en pakke. Du sikrer derfor dig selv bedst ved selv at afhente varen. Vær på vagt, hvis sælger ikke vil mødes, bliver ved med at udskyde mødet eller er svær at komme i kontakt med.

  2. Tjek sælger

    Du kan selv undersøge sælgers oplysninger ved en søgning på nettet. Passer adressen, navnet og telefonnummeret? Kommer der måske advarsler frem ved en søgning?

  3. Levering

    Hvis det ikke er muligt at mødes personligt, bør du overveje leveringsmulighederne. Er varen dyr, kan du overveje at betale ekstra for at få leveret varen som anbefalet post. Lav eventuelt en aftale med sælger om at tilbageholde en del af beløbet, til pakken er sendt.

  4. Undgå en tredjepart

    Betal direkte til sælger, og lad aldrig en tredjepart indgå i handlen. Har sælger eksempelvis ikke Mobilepay, og ønsker han eller hun at bruge en tredjepart som mellemmand, bør du insistere på en anden betalingsform. Vær på vagt, hvis sælger er tilbageholdende med dette.

Kilde: Afdeling for Økonomisk Kriminalitet, Københavns Politi.

Det er især to typer kriminalitet, politiet ser finder sted i sager om bedrageri.

- Vi har rigtig mange sager, hvor folk handler med hinanden på nettet og ikke får tilsendt varen, selvom de har overført pengene. Eksempelvis oplever vi lige nu svindel med salg af billetter til Roskilde Festival. Der er mange, der kan gøre en god handel, men man skal i den grad tænke over, hvem man køber billetten af, fortæller Peter Reisz.

Ved den anden type it-kriminalitet får folk stjålet og misbrugt deres kreditkortoplysninger.

- Det kan enten blive stjålet i en butik, kopieret af en i omgangskredsen, eller hvis du har købt varer på en hjemmeside, og hjemmesiden efterfølgende er blevet hacket. Det kan også være, at du har en mail på din mailkonto med et billede af dit dankort. Så kan din mail jo blive hacket, og dine dankortoplysninger kan blive misbrugt, siger Peter Reisz.

Lever i et tillidsfuldt samfund

Hans forklaring på, at så mange danskere bliver ofre for bedrageri på internettet, er, at vi i den grad lever i et tillidssamfund.

- Man skal tænke over, hvordan man forvalter sine informationer, og være mere kritisk overfor, hvem man handler med. Vi har stor tillid, når vi bestiller en vare på nettet, men hvis vi ser et tilbud, der er for godt til at være sandt, så er det det nok også, fortæller Peter Reisz.

Ifølge ham er det ikke realistisk, at vi nogensinde kommer helt af med kriminalitet på nettet.

- Vi skal være en del af udviklingen, men være mere kritiske i stedet for blot at have tillid. Og sikre os i højere grad at mødes med personen i stedet for at få tingene tilsendt. Hvis genstanden er et andet sted, så finde en, man kender, der kan hente det for en. Vi skal også passe bedre på vores oplysninger som kreditkort og NemID.

På grund af de mange nye svindelsager på nettet er man nu i gang med at oprette et landsdækkende politicenter under Københavns Politi. Formålet er at samle indsatsen mod økonomisk it-kriminalitet og forbedre håndteringen af anmeldelserne. På centeret vil man stå for den indledende efterforskning og dernæst sende sagerne tilbage til den enkelte politikreds, hvor de skal færdigbehandles. Centeret vil være klar til at modtage de første anmeldelser i slutningen af i år.

I tirsdagens 'Station 2 Politirapporten' kan du se, hvordan politiet arbejder for at anholde dem, der bedrager folk på nettet. Se med klokken 20.50 på TV 2.

Kilder: Rigspolitiet anmeldelser bedrageri og DIBS Rapport om Dansk E-Handel.

Ønsker du at vide, hvordan du bedre kan sikre dig imod at blive snydt på nettet, så læs videre her.

Fem gode råd - databedrageri og misbrug af ID

  1. Tjek din konto ofte

    Ofte bliver identitetstyveri brugt til bestilling af varer. Hvis skaden er sket, kan du begrænse omfanget ved ofte at tjekke din konto for mistænkelige overførsler og betalinger.

    Tag kontakt til banken, hvis der er betalinger, du ikke kender til. I nogle banker kan du også aftale en sms-advisering, så du automatisk får en sms, når der er købt varer for et givent beløb. Har du selv foretaget købet, ignoreres sms’en, men hvis du ikke kender til købet, skal du kontakte banken og få spærret kortet.

  2. Tag indbrud i postkasse alvorligt

    Hvis din postkasse er brudt op, skal du straks ændre dit password til NemID og mail. Derefter skal du kontakte NemID, bank og telefonselskab og finde ud af, om de for nylig har sendt dig post.

  3. Fremmede netværk

    Ved brug af fremmede netværk på caféer, biblioteker og andre offentlige steder skal du sikre dig, at du logger på det rigtige netværk. Der kan være falske netværk med næsten enslydende navne, som kan bruges til at få adgang til dine oplysninger. Hvis du er nødt til at bruge offentlige computere til bank eller e-boks, skal du huske at logge af efter brug. Kontakt personalet på stedet, hvis der sidder et USB-stick i computeren. Det kan være en keylocker, der gemmer dine oplysninger.

  4. Adgangskode

    Det er vigtigt at ændre adgangskoden til især NemID regelmæssigt. Har du svært ved at huske de mange koder, kan du eventuelt skrive dem ned og gemme dem et sikkert og fysisk sted, hvor ingen andre har adgang. 

  5. Kreditadvarsel

    Du kan sikre dig yderligere ved at oprette en kreditadvarsel i CPR, som gør det umuligt at oprette lån i dit navn. Har du selv brug for et lån, kan du nemt deaktivere kreditadvarslen i en kort periode. Det kan dog godt vanskeliggøre lånoptagelse alligevel. Anbefalingen er derfor først og fremmest rettet mod dem, der allerede har været udsat for identitesmisbrug, og hvor der er risiko for, at det sker igen.

Kilde: Afdeling for Økonomisk Kriminalitet, Københavns Politi