Krimi

Forsvundne mails i Tibetsagen kan komme frem under retssag

Arkivbillede. Ben Stansall / Ritzau Scanpix

Forsvarer vil kræve, at mails fra afgåede ministre og embedsmænd fremlægges i retssag mod to betjente.

Nogle af de mails, som Tibetkommissionen aldrig fik at se, kan komme frem under en kommende retssag mod to mellemledere i politiet.

Det skriver Berlingske.

Tibetkommissionen skulle med landsdommer Tuk Bagger i spidsen forsøge at klarlægge, hvem der gav en ulovlig ordre om, at højtstående kinesere skulle spares for at se demonstranter og tibetanske flag under flere besøg i København.

Siden er det kommet frem, at kommissionen ikke fik adgang til en række mails fra tidligere ministre og embedsmænd i Udenrigsministeriet.

Forklaringen lød, at de automatisk blev slettet 30 dage efter, at de pågældende forlod jobbet. Men P1 Orientering på DR har siden afsløret, at der findes backup af de pågældende mails. Det har fået flere til at kræve, at Tibetkommissionen skal genoptage sit arbejde.

Men nu kan de slettede mails komme frem ad en anden vej.

Genfundne e-mails skal udleveres

To mellemledere i politiet - politikommissær Henrik Oryé og vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen - er blevet tiltalt for at lyve i retten.

I forbindelse med sagen mod dem har Claus Hjelm Olsens forsvarer, Anders Nemeth, bedt om at få samtlige genfundne e-mails udleveret.

- For mit eget vedkommende kan oplyses, at jeg - uanset hvad man så i øvrigt måtte have af holdning til en genstart af Tibetkommissionen - har anmodet Statsadvokaten i København om, at samtlige de genfundne e-mails snarest kommer til at indgå som en del af bilagsmaterialet i den sag, man agter at køre mod min klient og en af hans kolleger, siger han til Berlingske.

Professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard vurderer, at forsvareren har en god sag.

- Efter alt foreliggende er der vel grundlag for at antage, at oplysningerne kan være af betydning som bevis. Efter min vurdering har Anders Nemeth et godt grundlag for at begære udlevering af alt tilgængeligt materiale, siger professoren til Berlingske.

I første omgang er det Statsadvokaten i København, der skal tage stilling til forsvarerens begæring. Hvis statsadvokaten ikke er enig med forsvareren, er det retten, som skal afgøre spørgsmålet.