Krimi

En 39-årig mand får livstid for at dræbe kone og børn

.

Familiefar har erkendt at have slået sin familie ihjel med knivstik og skud i hjemmet i Brønshøj.

En 39-årig mand får fængsel på livstid for at have dræbt sin kone og deres tre børn med adskillige knivstik, snitsår på kroppen og pistolskud en morgen i april sidste år.

Det har et nævningeting afgjort ved Retten på Frederiksberg torsdag.

Manden var dermed ikke sindssyg, da han 07.30 den morgen begik den grove forbrydelse og tog sin families liv i deres lejlighed i Brønshøj i København. Det har Retslægerådet vurderet.

Og derfor er familiefaren egnet til at få en fængselsstraf i stedet for en behandlingsdom.