Station 2

Psykisk syge presser politiet

Opgaver med psykisk syge fylder hos politiet, som ikke føler sig klædt på til at håndtere det stigende antal psykisk syge, der har brug for hjælp.

- Man skulle tro, det var fuldmåne, siger betjenten og kigger på sin kollega, mens de ræser af sted på vej til aftenens fjerde opgave med en psykisk syg.

Hos Nordjyllands Politi er der pres på denne aften, hvor betjentene Michael Palmgren og Klaus Jørgensen er på vagt.

Som så mange gange før oplever de flere gange på en vagt at skulle rykke ud til psykisk syge, som enten er kommet i konflikt med deres omgivelser eller forsøger at gøre skade på sig selv.

- Vi har rigtig mange opgaver med de psykisk syge, og selv om vi jo meget gerne vil hjælpe med at løse problemerne, så mener jeg ikke, at det er os betjente, der skal ud og løse de her opgaver. Vi er ikke uddannede til det, og vi har ikke det samme indblik i det som læger og andre, der er uddannede til det og har deres daglige gang med det, siger politiassistent hos Nordjyllands Politi, Michael Palmgren.

Tal fra Rigspolitiet vidner også om, at sager med psykisk syge kræver flere og flere af politiets ressourcer. Fra 2007 til 2017 er antallet af tvangsindlæggelser, hvor politiet medvirker, steget med 74 procent, og i dag bruger en betjent 11 procent af sin tid på gaden med at håndtere psykisk syge.

Angrebet med bue og pil

En mand har forsøgt at begå selvmord, men er blevet forhindret i det undervejs. Det er den opgave, som Michael Palmgren denne aften er på vej ud til. Og den udarter sig ganske voldsomt. Betjentene er kun lige steget ud af bilen, da manden går til angreb. Efter kort tids tumult får betjentene situationen under kontrol og kører manden til stationen, hvor han bliver tilset af en læge og indlagt på psykiatrisk afdeling.

Michael Palmgren fortæller, at sådan en opgave langt fra er enestående. Han oplever, at håndtering af psykisk syge lægger et stort pres på ham og kollegaerne, fordi de ofte kommer ud til personer, som er blevet så syge, at de i deres psykose ser politiet som en fjende og ikke nogen, der vil hjælpe dem til behandling.

- Vi ved aldrig, hvor vi har dem. Det er forskellen på psykisk syge overfor alle mulige andre mennesker, som vi møder på vores arbejde. Det ene øjeblik virker situationen rolig, og lige pludselig kan den eskalere og blive farlig. Vi ved aldrig, hvad vi kommer ud til, og hvordan det udvikler sig, forklarer Michael Palmgren.

Og netop de psykisk syges utilregnelighed kender psykiater Lars Martin Nielsen alt til. I 20 år har han i sit arbejde med det psykiatriske akutberedskab kørt ud til mange alvorlige episoder med psykisk syge, som har været til fare for sig selv eller andre. Han forstår godt, at betjentene kan have svært ved at vurdere situationerne, når de kommer ud:

- Det går desværre kun den forkerte vej. Folk er blevet mere syge, når vi kommer ud til dem. Situationerne er blevet mere alvorlige, understreger Lars Martin Nielsen.

Han var bevæbnet med kniv, bue og pil og gik til angreb

Michael Palmgren, Nordjyllands Politi

Flere alvorlige sager

Over de senere år har der været flere alvorlige episoder med psykisk syge, der har angrebet politiet. Senest i januar, hvor to betjente blev overhældt med syre, da de forsøgte at hente en psykisk syg i en lejlighed i Søborg på Sjælland. Hos Nordjyllands Politi har de også haft flere episoder, hvor mødet mellem en psykisk syg og politiet fik en ulykkelig udgang.

- Vi havde en episode, hvor vi skulle ind og hente en psykisk syg, som skulle bringes til behandling. Og så går det helt galt. Han var bevæbnet med kniv, bue og pil og gik til angreb. Én betjent måtte afgive skud, en anden var tæt på selv at blive dræbt, og den tredje fik sprættet armen op ved pulsåren. De er alle i tjeneste igen i dag, men de er stadig meget påvirkede af det, der skete, fortæller Michael Palmgren.

Politiet som serviceorgan

Station 2 har fulgt Nordjyllands Politi i deres arbejde med at håndtere psykisk syge, og her bliver det hurtigt klart, at de opgaver, som betjentene kommer ud til, er meget forskellige. Det stiller store krav til den enkelte betjent, fortæller Michael Palmgren.

I programmet 'Psykisk syge - en opgave for politiet?', som bliver sendt torsdag aften på TV 2, ser man blandt andet, hvordan Michael Palmgren og hans kollega skal hente en psykisk syg mand, som skal bringes til behandling på en psykiatrisk afdeling. Han skal som led i en behandlingsdom selv møde op på psykiatrisk afdeling og tage sin medicin. Men han er ikke dukket op, og derfor skal politiet køre ud til ham.

- Når vi får sådan en opgave, så sidder jeg og krydser fingre og håber, at det bliver en stille og rolig én af slagsen, siger Michael Palmgren på vej derud.

Denne gang bliver det også fredeligt. Manden følger frivilligt med og er endda så snaksaglig, at han får fortalt betjentene, at han har et buskort, så han i virkeligheden godt selv kan tage ind på den psykiatriske afdeling. Han mener dog ikke, at han er syg eller har brug for medicinen.

- I sådan et tilfælde kan man sige, at det er svært, fordi jeg har ikke den fornødne viden om, hvor syg han i virkeligheden er. Men bagefter står man jo og tænker, at det var der nok nogle andre, der kunne have taget sig af. Her kunne jeg godt kunne havde brugt min tid bedre, siger Michael Palmgren.

Samfundets skraldespand

Dén betragtning er historiker Mette Volquartzen enig i. Hun forsker i politiets kerneopgaver og er lige nu i gang med at skrive en ph.d. på Juridisk Fakultet på Københavns Universitet.

- Når det halter ét sted i systemet i samfundet, så mærker man det et andet sted. Politiet er blevet samfundets skraldespand. Det er dem, der rydder op, når andet fejler. Og det er blevet tydeligt de senere år, at når psykisk syge ikke får den nødvendige behandling, så ender de med at blive en opgave for politiet, forklarer hun.

Svigter både politi og psykisk syge

At skabe tryghed er ifølge Mette Volquartzen blevet en vigtigt parameter for os i den måde, hvorpå vi måler politiets indsats:

- Så politiet er nødt til at reagere og er nødt til at tage sig opgaverne med de psykisk syge, når de bliver så syge, at de kommer i konflikt med folk omkring dem eller ikke kan tage vare på sig selv. Hvem skal ellers tage sig af det? Men vi svigter faktisk både de psykisk syge og betjentene ved at lade håndtering af psykiske problemer blive en ordensopgave. Det kan vi som samfund ikke være bekendt, understreger hun.

En anden konsekvens af politiets øgede opgaver med psykisk syge er også, at betjentene nødvendigvis må nedprioritere andre opgaver, siger Mette Volquartzen:

- Det vil jo konkret sige, at politiet må nedprioritere opgaver som opklaring af for eksempel forsikringssvindel, tyveri og indbrud. Altså opgaver, hvor der ikke lige umiddelbart er fare på færde, forklarer Mette Volquartzen.

Se mere om politiets opgaver med psykisk syge i aften kl 21.05 i Station 2: Psykisk syge – en opgave for politiet?