Markant færre indberetninger om radikalisering i fængslerne
Faldet skyldes ikke færre radikaliserede, men ændringer i procedurer og bedre uddannelse af fængselsbetjente, lyder forklaringen.
Der bliver lavet langt færre indberetninger om radikaliserede indsatte i de danske fængsler sammenlignet med tidligere år.
Det viser en opgørelse, som TV 2 har fået indsigt i hos Kriminalforsorgen.
I alt blev der i 2017 indgivet 60 bekymringsindberetninger fra fængselsbetjente til PET imod 212 i perioden februar til december i 2015 – året hvor Omar El-Hussein angreb Krudttønden og Synagogen i Krystalgade i København. I 2016 lå tallet på 115.
Om den 29-årige mand, der tirsdag blev fængslet sigtet for et voldsomt økseoverfald i Birkerød, blev indberettet under afsoning, ønsker Kriminalforsorgen ifølge Ritzau ikke at oplyse.
Men PET har oplyst, at efterretningstjenesten havde fået besked fra "andre danske myndigheder" om, at han havde "stiftet bekendtskab med militant islamisme".
Det markante fald af indberetninger betyder ikke nødvendigvis, at der er færre radikaliserede indsatte, vurderer chef for Koncern Sikkerhed i Kriminalforsorgen, Lars Rau Brysting.
- Det, der primært kan ligge til grund for faldet, er, at der er sket en markant udvikling i vores håndtering af radikaliseringssagerne siden 2015. Vi har tilpasset masser af procedurer, ordninger og har uddannet vores personale, siger han til TV 2.
- Vi er blevet bedre til at fange de ting, der er vigtige
I kølvandet på terrorangrebene i København blev der i februar 2015 iværksat et tættere samarbejde mellem Kriminalforsorgen og PET, og der blev indført en systematiseret indberetningspraksis.
Ifølge Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, betød den nye ordning, at der i begyndelsen kom mange indberetninger.
- Der gik fuldkommen panik i systemet efter terrorangrebet. Ethvert blink blev noteret, siger han til TV 2.
Lars Rau Brysting er enig i, at der blev lavet indberetninger, som ikke ville blive lavet i dag:
- Da vi havde episoden i februar 2015, var vi i Kriminalforsorgen af gode grunde meget opsatte på at reagere på alle indikationer, der kunne have sammenhæng med et nyt terrorangreb. Derfor blev der nok også indberettet nogle bekymringer, som vi ikke ville have fået indberettet i dag.
- Essensen er, at vi er blevet bedre til at fange de ting, der er vigtige. Det skyldes de mange tiltag, der er gennemført som led i kriminalforsorgens strategi, og at personalet derfor er blevet bedre til at vurdere situationerne, siger Lars Rau Brysting.
Kim Østerbye mener desuden, at den offentlige debat påvirkede antallet af indberetninger:
- Det handlede også om, at det efter terrorangrebet blev indikeret af politikere og i medier, at fængslerne havde sovet i timen, siger han.
Ifølge Kriminalforsorgen kan antallet af indberetninger fra før februar 2015 ikke oplyses, da der dengang ikke eksisterede en ordning for systematiserede indberetninger.
Men i en artikel fra Jyllands-Posten i 2016 fremgår det, at det samlede tal for 2013 og 2014 var 23 bekymringsindberetninger.
Fængselsforbund: Det værste er den enlige ulv
Ifølge den seneste vurdering af terrortruslen mod Danmark fra Center for Terroranalyse (CTA) ved PET, vil der i de kommende år ”være en skærpet risiko for radikalisering af indsatte i fængsler, da et voksende antal personer vil komme til at afsone domme relateret til terror og derved ville kunne påvirke medfanger i militant islamistisk retning.”
Kim Østerbye mener dog, at fængslerne har godt styr på de tidligere IS-folk, der den seneste tid er blevet dømt.
- Vi er blevet bedre til vurdere, hvem der rent faktisk udgør en risiko, siger han.
Men han er enig med PET’s vurdering af, at nogle radikaliserede indsatte fortsat kan udgøre en trussel:
- Det værste, der kan ske, er ham den enlige ulv, vi ikke opdager. Det kan ske, hvis han opfører sig som alle andre og holder sig under radaren, siger Kim Østerbye.
Forsker: Ændringer har bragt antallet ned
I november udkom en rapport fra Institut for Menneskerettigheder, der undersøgte det nye systematiserede samarbejde mellem PET og Kriminalforsorgen.
En af rapportens to forfattere, Peter Vedel Kessing, fortæller, at det kan have flere negative konsekvenser for den indsatte, hvis vedkommende uberettiget bliver indberettet til PET.
- En af konsekvenserne er, at kompetencen til at give udgang og prøveløsladelse, der normalt ligger hos Kriminalforsorgen, flyttes til PET, når den indsatte indberettes. Det betyder blandt andet, at sagsbehandlingen kan tage længere tid, siger Peter Vedel Kessing til TV 2.
Samtidig kan afgørelsen om prøveløsladelse ende anderledes, når PET skal afgøre den, fordi efterretningstjenesten ikke kender den indsattes adfærd.
- Det er selvfølgelig helt fint, hvis indberetningen er berettiget, men hvis indberetningerne ikke har været velbegrundede, kan det have negative konsekvenser for den indsatte, siger Peter Vedel Kessing.
Siden indførslen af det nye system er der foretaget flere ændringer i proceduren, hvilket ifølge Peter Vedel Kessing er positivt.
- Ændringerne har sandsynligvis været med til at bringe antallet af indberetninger ned på et mere realistisk niveau, siger han.
Taler med de indsatte om indberetning
Lars Rau Brysting fra Kriminalforsorgen er enig:
- Det er en positivt tendens, at vi indberetter færre, idet vi også ser en højere kvalitet i de indberetninger, vi modtager. Indberetningerne er nu bedre beskrevet, hvilket gør dem lettere at følge op på.
Han gør samtidig opmærksom på, at fængslerne forsøger at inddrage de indsatte i processen omkring indberetninger.
- Det er normal procedure, at vi taler med den indsatte om, hvorfor der er blevet skrevet en indberetning. I nogle tilfælde kan der dog være nogle hensyn, der gør, at vi ikke taler med den indsatte. Det kan være af hensyn til personalet eller andre indsatte eller af hensyn til statens sikkerhed, siger Lars Rau Brysting.