Krimi

Højesteret skal i dag afgøre om masseanholdelse var lovlig

30 personer kræver erstatning, fordi de ulovligt blev anholdt, da andre begik hærværk på Amagertorv. Politiet har ønsket sagen for Højesteret.

Onsdag afsiges der dom i Højesteret i en sag om en masseanholdelse af 30 personer i København en oktobernat i 2014.

Skyldspørgsmålet drejer sig om, hvorvidt 21 mænd og ni kvinder har ret til en erstatning på 2500 kroner, fordi de sammen med mange andre forbipasserende blev anholdt under gadeuroligheder i København.

Sagen har været prøvet ved to retssager: Københavns Byret sagde nej, Østre Landsret sagde ja til, at det var ulovlig frihedsberøvelselse.

Sagen skal i dag afgøres af Højesteret, fordi Københavns Politi ikke var enig med landsrettens afgørelse og fik lov til at prøve den ved landets øverste domstol.

Optøjer på Amagertorv

Indgrebet skete natten mellem 17. og 18. oktober tilbage i 2014. En demonstration mod racisme og med deltagelse af gruppen 'Reclaim the Streets' endte i uroligheder på Strøget i København.

Der blev blandt andet kastet romerlys og kanonslag mod politiet, som var talstærkt til stede ved Amagertorv.

En politileder advarede i en megafon den urolige menneskemængde, at samtlige tildstedeværende ville blive visiteret, hvis det fortsatte.

Alligevel skete der flere angreb, og nogle personer brugte også laserlys mod politifolkene og mod gæster på Café Norden. Desuden var der hærværk mod flere forretninger.

Klagede og krævede erstatning 

Det fik politiet til i en knibtangsmanøvre at omringe og tilbageholde en stor gruppe personer, som også blev visiteret.

Flere af de tilbageholdte klagede og krævede erstatning for ulovlig frihedsberøvelse. Det blev i første omgang afvist af Københavns Byret, som frifandt politiet for at have handlet forkert.

Men i marts i 2017 nåede Østre Landsret til det modsatte resultat, da 30 personer hver blev tilkendt en erstatning på 2500 kroner, fordi de i halvanden time var ulovligt frihedsberøvet.

Burde have sorteret i mængden

I dommen sagde landsretten, at det var i orden at gribe ind. Problemet var, at ordensmagten ikke sorterede i mængden.

Under den såkaldte indkapsling måtte det have stået klart for politiet, at et større antal personer, der ikke havde deltaget i uroen, ville blive indfanget, og at det også ville kunne gå ud over tilfældigt forbipasserende.

Det kan ikke udelukkes at personer, som ellers ville have forladt stedet, ikke var klar over politiets indkapsling, hed det i landsrettens dom.

Københavns Politi fik Procesbevillingsnævnets tilladelse til at tage sagen videre til Højesteret i dag onsdag.