Indbrudstyv vidste ikke, han havde slået en mand ihjel: - Det har ændret mit liv fuldstændig
I dag har han sin familie og venner i Danmark og lever et anonymt liv i et andet land.
Artiklen er genudgivet i forbindelse med genudsendelsen af dokumentarserien 'Rejseholdet - Jagten på en morder', der sendes på TV 2 torsdag aften kl. 22.45 den 5., 12., 19. og 26. juli. Alle udsendelserne kan også ses nu på TV 2 PLAY.
Det er kun hans nærmeste familie, der ved, at han bor i et lille træhus langt inde i skoven, og der er kun få, som har hans telefonnummer.
Han har forladt Danmark og sin familie og er begyndt på et nyt liv. Et sted, hvor kun få ved, at han har begået den ultimative forbrydelse: at tage et liv. Han dræbte en handicappet mand under et indbrud.
- Jeg ville ønske, jeg kunne gøre det om, men det kan jeg ikke. Jeg har slået ihjel, og det skal jeg leve med resten af mit liv, siger den 52-årige mand, der af frygt for repressalier ikke ønsker at stå frem med sit navn.
Men han vil gerne fortælle sin historie og advare andre om, hvor galt det kan gå, hvis man mister grebet om sit liv.
Gerningsmanden fortæller om sit liv torsdag klokken 20.00 i TV 2s kriminalserie 'Rejseholdet: Jagten på en morder.' Se allerede afnittet nu på TV 2 PLAY.
Kriminel som 13-årig
For at forstå, hvorfor en mand bliver morder, er det nødvendigt at se tilbage på de dunkle skygger i hans liv. For denne mands vedkommende blev året 1990 skæbnesvangert.
Han var i starten af tyverne og på vej ned ad den mørkeste afkrog af sit liv. Det eneste, der fyldte i hans liv, var, hvordan han skulle få mad og finansiere sit tiltagende drikkeri og stofmisbrug – og hvor han skulle sove i nat.
- Jeg blev tvangsfjernet, da jeg var en 12-13 år. Min far slog, og det gik ikke så godt derhjemme. Jeg endte desværre i en plejefamilie, hvor der var andre unge med problemer og gode ideer, og her lærte jeg at lave indbrud og anden småkriminalitet, fortæller han.
- Jeg brød altid kun ind i firmaer og virksomheder, for jeg var bange for at møde nogen. Jeg ville heller ikke stjæle noget, der betød noget for folk. Så jeg stjal lidt fra deres kaffekasse eller spiste deres mad i køleskabet.
Sat af i Næstved
Efter en vild druktur i København den 2. juni 1990 lagde han sig ind i en togvogn for at sove rusen ud, men blev kort efter vækket af en konduktør, der ville se en billet. Det havde han ikke, og han blev sat af toget.
Stationen var Næstved.
- Jeg manglede transport for at kunne komme hjem, så jeg begyndte at lede efter en bil. Men jeg var jo bare en dum lille tyv, der ikke kunne finde ud af at stjæle en bil, medmindre nøglen sad i tændingen. Så fik jeg øje på et autoværksted og tænkte, at heldet måske alligevel var med mig, siger han.
Autoværkstedet tilhørte 62-årige Henning Søren Hansen, der selv boede på førstesalen i bygningen. Mekanikeren lavede dog ikke selv biler længere, efter en hjerneblødning havde delvist lammet ham og gjort det svært for ham at tale. Han lå og sov i sin lejlighed, da den 24-årige mand brød ind i hans bygning.
Den yngre mand fjernede en rude i porten og sneg sig ind. Han søgte efter noget af værdi, men fandt ikke rigtigt noget. Så fik han øje på en dør og en trappe, der gik op til en førstesal.
- Jeg har tænkt så mange gange på, hvorfor jeg gik derop, men jeg kan ikke svare på det, siger han i dag.
På vej fra værkstedet til førstesalen fik han øje på en stor gearstang fra en lastbil. Den tog han med, inden han listede ovenpå.
Døren til lejligheden var åben.
I panik
Han så sig rundt og dannede sig hurtigt et overblik. Dér i hjørnet stod en kommode, der kunne indeholde penge. Han gik derhen, men blev standset af en lyd. Han var opdaget. En ældre mand stod foran ham og råbte noget til ham, som han ikke forstod.
Hvad der skete herefter, ved kun han og den ældre mand.
- Lige pludselig står der så en mand og siger en masse underlige lyde. Jeg blev simpelthen så pissehamrende bange. Så i stedet for at løbe væk, så ryger jeg lige på. Det er, som om fødderne bare bevæger sig. Hjernen slår fra. Han kæmper for at komme op, og så får han et gok mere. Han får temmelig mange tæsk. Da jeg går, er han i live. Han bevæger sig i hvert fald, fortæller den nu 52-årige mand.
Den ældre mand lå blødende på gulvet, mens den yngre mand gennemrodede hans skuffer og skabe. Han fandt 40.000 kroner i kontanter, som han stak i lommen. Inden han efterlod den hårdt sårede mand med kraniebrud og en punkteret lunge, hev han et kaldeapparat ud af væggen, så Henning Søren Hansen ikke kunne trykke på sit nødkald.
Så stak han af. Et par dage efter læste han i avisen, at den ældre mand, Søren Henning Hansen, var hårdt kvæstet, men i live og indlagt på intensivafdelingen på Næstved Centralsygehus. Derefter fløj han til Hamborg og festede i 14 dage.
Samme aften døde Søren Henning Hansen af sine kvæstelser.
Under radaren
Da pengene var brugt, tog han hjem til Danmark igen. Han var ikke stolt af røveriet i autoværkstedet og tænkte, at politiet nok ledte efter ham. Så han holdt sig under radaren og lavede ingen indbrud. En tid.
Han vidste ikke, at han på det tidspunkt var Danmarks mest eftersøgte mand, fordi politiet havde fundet hans fingeraftryk på resterne af den rude, han smadrede, da han brød ind i autoværkstedet.
Men han havde ingen penge og så kun én udvej: at begå indbrud igen. Derfor tog han ud til Bent C Print i Svendborg, hvor han flere gange havde været heldig at finde penge under sine indbrud.
Han vidste ikke, at politiet var lige i hælene på ham, og han vidste heller ikke, at politiet havde en stærk mistanke om, at han ville begå indbrud hos Bent C Tryk igen, og derfor havde lagt en fælde for ham – som han gik i kort efter.
- Jeg var brudt ind i virksomheden og var i gang med at se mig omkring, da der blev råbt ude fra vejen, at det var politiet, og at jeg skulle komme ud. Det tog jeg stille og roligt. Det var jo ikke første gang, jeg var blevet anholdt, siger han.
Men denne aften var anderledes. Udenfor stod betjente med skarpladte pistoler. Og de var mange.
- Jeg tænkte, "hvad foregår der her". Jeg syntes, de overreagerede helt vildt over sådan et lille indbrud.
I sort
Han blev anholdt og kørt ind til politigården, og det var her, under en afhøring, at det gik op for ham, at han havde slået et andet menneske ihjel.
- Min første tanke var, at det var noget lort. Den næste, at mit liv var forbi, og at jeg ville få livstid. Efter jeg er blevet foreholdt, hvad der er sket, så styrter hele min verden, og så er der, for mig at se, ikke andet at gøre end at lægge kortene på bordet.
Et nyt liv
Han valgte at lægge alle kortene på bordet, tilstod røveriet og overfaldet og blev torsdag den 2. maj 1991 dømt for vold med døden til følge. Han fik otte års fængsel.
- Jeg fortryder, jeg ikke tog benene på nakken den aften i 1990 og løb den anden vej, men den chance får man desværre ikke. Jeg kan ikke fortænke hans familie i at ønske mig hen, hvor peberet gror. Jeg har skadet den familie nok, siger han.
Han kunne ikke gøre sin gerning om, men han valgte at ændre det, han havde mulighed for. Sig selv.
- Sagen her blev absolut et vendepunkt. Man fik mange ting at tænke på, hvor man var på vej hen i livet. Jeg blev nødt til at få lavet om på ting og sager i mit liv. Så jeg besluttede mig for at leve et liv uden kriminalitet. Og i dag har jeg en ren straffeattest, siger han.
Han har ikke begået kriminalitet i snart 20 år og har været stoffri siden 2001.
- Jeg kom til den konklusion, at enten stoppede jeg med at lave dumheder, eller også ville jeg sidde i spjældet resten af livet. Hele min identitet skulle ikke være bag murene. Jeg ville have et rigtigt liv, siger han.
I dag er stoffer, alkohol og kriminalitet skiftet ud med gåture med hunden, en forkærlighed for at rode med biler og et stille, anonymt liv et sted, hvor kun få kender hans fortid.
- Jeg tror, at hvis du spurgte mine naboer, ville de sige, at jeg er en flink og hjælpsom mand, siger han og slutter:
- Jeg ville aldrig have troet, at jeg ville ende her med en ren straffeattest og et godt liv, men samtidig er der jo nogle ting i mit liv, jeg aldrig vil glemme, jeg har gjort. Det har betydet, at jeg har måttet forlade min familie i Danmark, men jeg har ikke fortrudt mit valg om at starte forfra et andet sted.
Redaktionen er bekendt med mandens identitet.