Ny teknik hiver overraskende oplysninger ud af fingeraftryk

Politiet i West Yorkshire, England, havde fået en anmeldelse om en mand, der havde chikaneret en kvinde voldsomt. Han var endda brudt ind i hendes lejlighed og havde råbt og skreget og chikaneret kvinden. Naboerne anmeldte indbruddet, og manden blev efterfølgende anholdt. Han var stærkt ophidset og aggressiv.

I og for sig en temmelig banal sag i en travl hverdag for politiet. Men selvfølgelig traumatisk for kvinden, så manden skulle retsforfølges.

Han blev afhørt på politistationen. En blodprøve viste, at han havde indtaget kokain. Det indrømmede han, men han nægtede at have drukket alkohol. 

Han mente heller ikke, at han havde været særligt ophidset.

Alkohol sammen med kokain er en ren mental hjernebombe. Alkohol forstærker effekten af kokain ganske voldsomt. Derfor var det vigtigt for efterforskerne at finde ud af, om den mistænkte havde været påvirket af begge rusmidler. Det kunne forklare hans aggressive adfærd.

Hvad den mistænkte ikke vidste var, at han skulle blive en af de første kriminelle, som blev udsat for en de mest moderne former for retstekniske undersøgelser nogensinde.

Fingeraftryk fik mænd hængt

Fingeraftryk har i mere end 100 år været en af de mest anvendte metoder til at afsløre og identificere kriminelle. Selv efter fremkomsten af DNA-spor, så foregår tre fjerdedele af identifikationerne af mistænkte i West Yorkshire Politi ved hjælp af fingeraftryk, fortæller Neil Denison, leder af Identifikationstjenesten ved Humber and Yorkshire Politiet, til Dr. Simona Francese i hendes artikel i Analyst.

Brugen af fingeraftryk i England fik alvor et gennembrud ved en retssag i 1905. To brødre Alfred og Albert Stratton var ifølge South Wales politimuseum tiltalt for at have dræbt ægteparret Farrow i deres butik i Deptford.

Det vigtigste for politiet var at kunne bevise, at brødrene havde været i butikken. Én af efterforskerne fik øje på butikkens pengekasse. Han bemærkede, at der på undersiden af kassen var en fedtet plet, der kunne ligne et fingeraftryk.

Med sit lommetørklæde tog han forsigtigt fat i kassen, pakkede den ind i papir og transporterede den ind til det netop oprettede kontor for fingeraftryk i Scotland Yard.

Den videre efterforskning bragte politiet på sporet af Stratton-brødrene, som var kendt for småkriminalitet. De blev anholdt, og politiet tog deres fingeraftryk. Det ene af dem fra Alfred Stratton svarede helt til det aftryk, politiet havde løftet fra pengekassen.

Nu var den ene af brødrene med sikkerhed placeret på gerningsstedet, og det var et gennembrud for anklageren. De øvrige beviser i sagen førte til, at de blev dømt til hængning. De blev begge hængt den 23. maj 1905.

Unikt aftryk

Blandt de syv milliarder mennesker på jorden findes der ikke to ens fingeraftryk. 

Fingeraftryk dannes under fosterets udvikling i livmoderen og er altså helt unikt. På fingrene formes de helt unikke riller eller papillær-linjer blandt andet på en fingers blomme. Det er ganske enkelt det aftryk, man afsætter, når fingeren berører en flade. Aftrykket består af fedtstoffer, sved og vand.

Det er fedt, sved og vand, der binder de særlige pulvere, som politiets teknikere anvender for at fremhæve aftrykket og efterfølgende løfte det af. Normalt anvender politiet et lille stykke gennemsigtigt plastik belagt med en lettere klæbrig substans, som binder aftrykket og pulveret. Når aftrykket er afløftet, sikres det ved at lime et andet stykke gennemsigtigt plastik over det.

Forskerne bag den nye teknologi, vi nu skal ind på, har i øvrigt fundet ud af, at man med fordel kan bruge krydderiet gurkemeje i pulverform til at farve fingeraftrykkene og forbedre deres anvendelse i de højt specialiserede apparater i laboratoriet, fortæller Psyorg/news.

Molekyler sladrer

Nu er der kommet en ny teknologi på banen, som kan aftvinge fingeraftrykket endnu flere informationer. Til den proces skal man bruge sådan et her. Et massespektrometer.

Et massespektrometer er et apparat, som kan skelne forskellige typer af molekyler og på den måde give en beskrivelse af, hvilken sammensætning de kemiske stoffer har, som man har sendt gennem apparatet. 

Ikke alene kan videnskabsmændene altså undersøge, hvad der er af bittesmå molekyler i fingeraftrykket. Metoden har også en anden og måske ligeså vigtig fordel.

- Fingeraftryk er en ekstrem vigtig metode i efterforskningen af forbrydelser. Vi kan derudover finde de molekyler, der er udskilt af gerningsmanden. Men vi kan også anvende metoden på fingeraftryk, der ellers ville være ubrugelige. Enten fordi de er udtværede eller fordi gerningsmandens aftryk ikke er registrerede i de nationale databaser, siger Dr. Simona Francese til BBC.

Metoden kaldes MALDI-MSI (Matrix Assisted Laser Desorption Ionisation Mass Spectrometry Imaging and Profiling). Den er udviklet af en særlig enhed på Sheffield Universitets biomolekylære forskningscenter, BMRC.

I laboratoriet omdannes de mikroskopiske prøver i massespektrometeret til en gas, som blæses ind gennem et elektrisk og magnetisk felt. Partikler med forskellig masse opfører sig forskelligt. Det registreres af spektrometeret og betyder, at forskerholdet kan identificere de molekyler, de fandt i aftrykket.

- Vi kan finde ganske forskellige informationer. For eksempel kan proteiner, vi finder, afsløre om personen, der har afsat aftrykket, er en mand eller kvinde. Vi kan finde ud af, om personen har solgt narkotika eller selv taget det, forklarer Dr. Francese.

- Vi kan finde spor efter, hvad personen i øvrigt har indtaget, så vi kan rekonstruere, hvad en person har spist lige før.

- Med vores metode kan vi faktisk fortælle en hel del om gerningsmanden. Både hvad han har spist, hvad han har rørt ved, og hvad han ellers har indtaget af for eksempel narkotika og alkohol, før han afsatte aftrykket. Vi kan levere mange elementer til en profil af en gerningsmand, som kan hjælpe politiet i deres efterforskning, siger Dr. Francese. 

Hos det britiske politi er man, ifølge BBC, klar til at anvende teknologien, så snart der er udarbejdet konkrete retningslinjer for, hvordan metoden rent praktisk anvendes af politifolk i felten når de sikrer spor.

- Forskningen bekræfter vores håb om, hvad denne metode kan. Det er fremtiden. Vi regner med snart at kunne få langt flere brugbare oplysninger ud af fingeraftrykkene, og gøre os bedre til at afsløre og fange de kriminelle, siger Neil Denison.

Den ophidsede mand

Vi skal tilbage til manden i West Yorkshire, der var mistænkt for at have været ekstremt ophidset og som var brudt ind til en kvinde i hendes lejlighed, hvor han havde råbt og skreget.

Han havde tilstået, at han havde indtaget kokain, men nægtede at have drukket alkohol. De to stoffer sammen er en ekstrem sprængfarlig cocktail for hjernen, og det har han måske vidst og derfor ikke villet indrømme, at han også havde drukket.

Men molekylerne kunne han ikke snyde. 

- Det var åbenlyst, at der var adskillige molekyler i fingeraftrykket og et af dem var kokain, fortæller Dr. Simona Francese i sin rapport om sin forskning.

- Vi fandt også et andet, ganske interessant molekyle, cocaethylene. Det opstår kun, hvis man indtager alkohol, samtidig med man tager kokain, siger Dr. Francese.

Uden at vide noget om, hvad den mistænkte havde sagt til politiet, kunne forskerne dermed bevise, at han ikke havde fortalt hele sandheden.