Krimi

Politiforbund vil have dna-register efter stenkast

Debatten om brug af dna-spor blusser igen op i sagerne om stenkast fra motorvejsbroer.

Fyns Politi har fået 150 henvendelser i sagerne om stenkast fra forskelige motorvejsbroer på Fyn.

Og nettet strammes nu om gerningsmanden - eller gerningsmændene - bag blandt andet det stenkast, der sidste år kostede en 33-årig tysk kvinde livet, mens hendes 36-årige mand blev svært kvæstet. 

Politiet undersøger nemlig 150 henvendelser nærmere med 20-30 specifikke personer.

Men gerningsmanden eller gerningsmændene kunne formentlig være blevet fanget langt hurtigere, hvis man i Danmark havde et såkaldt centralt dna-register.

Det mener Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet.

- Det kan være en stor hjælp for politiet at have et centralt dna-register, så derfor anbefaler jeg det. Man ville meget, meget hurtigt kunne få lokaliseret nogle personer, hvis man havde et sådan register, siger han. 

- Og så er der hensynet til et uskyldigt mistænkte. Det kan være en brutal oplevelse, så hvis man kan undgå det ved at have mulighed for at udtrække dna, så bør man også bruge det, siger Claus Oxfeldt.

Dna-profiler på sten

I efterforskningen af de mange stenkast på Fyn har politiet fundet et sammenfald af dna-spor fra stenkast fra broer over Fynske Motorvej og en række hærværkssager.

Disse peger i retning af, at gerningsmanden eller gerningsmændene skal findes i Odense-forstaden Tarup.

I netop Tarup har der siden juleaften for to år siden været en lang række tilfælde af hærværk, hvor sten på størrelse med en knytnæve er kastet og brugt til at knuse vinduer hos helt tilfældige borgere.

- Vi kan konstatere, at der er dna-profiler på sten, tilfældige borgere i Tarup har fået kastet ind gennem deres vinduer, som stemmer overens med den dna-profil, der er fundet på en stor marksten fra stenkastet på motorvejen i september, har Per Lydiksen Laursen, efterforskningsleder, sagt til TV 2. 

I den forbindelse er det blevet nævnt, at Fyns Politi eventuelt ville bede en række personer om frivilligt at aflevere en dna-prøve.

Hjælp i politiets arbejde

Men hvis man havde etableret et centralt dna-register, ville politiet langt hurtigere kunne finde frem til gerningsmanden, mener formand for Politiforbundet Claus Oxfeldt.

- I den her sag ville politiet meget tidligere kunne have haft fat i den mistænkte. Det er klart, at et dna-register ikke kan stå alene, men ved hjælp af det kunne man meget hurtigt lokalisere nogle potentielle mistænkte og hive dem ind til afhøring, siger Claus Oxfeldt.

Fire stenkast på Den Fynske Motorvej kædes nu sammen med ti hærværkssager i Tarup. Fyns Politi leder efter en eller flere gerningsmænd, de formod står bag alle hændelserne. Video: Karoline Lunddal Dam

- Det kan være en stor hjælp i efterforskningsøjemed, og jeg kan virkelig ikke se, at det her kan krænke borgernes retssikkerhed. Vi har jo også et personnummer, og vi har mange oplysninger på hinanden. Jeg kan ikke forstå den frygt, fortsætter formanden for politiforbundet.

DF vil arbejde for et register

Debatten om et nationalt dna-register har flere gange tidligere bølget frem og tilbage herhjemme. 

Dansk Folkeparti meldte i september ud, at man vil arbejde på at oprette et sådant register, der skal give poli­tiet adgang til vores genetiske finger­aftryk. 

Peter Skaarup, næstformand i DF, oplyste ved den lejlighed, at han forestillede sig, at man kan få taget en vævsprøve til registeret, når man skal til lægen. 

I november skrev Peter Kofoed Poulsen, retsordfører for DF, ligeledes i en blog på TV 2, at "et dna-register vil være godt for vores fælles tryghed, lette politiets arbejde og gøre det vanskeligere at være kriminel". 

- Tænk, hvis Danmark havde haft et nationalt dna-register. Et register, hvori alle danskere eller udlændinge med ophold i Danmark var registreret. Det havde været et enormt fremskridt for sikkerheden og trygheden. Så ville politiet i enhver sag, hvor der var fundet dna-spor højst sandsynligt kunne finde et match – og dermed komme videre i sagen, skrev Peter Kofoed Poulsen.

Retsordfører for Socialdemokratiet, Trine Bramsen, afviser imidlertid forslaget:

- Jeg mener, at vi skal holde os til at have fingeraftryk og dna fra de kriminelle. Det er meget voldsomt at registrere alle danskere i et dna-register, siger Trine Bramsen (S) til DR Nyheder.

Stenkast - disse stenkast er forbundet af DNA-spor

  1. 2015

    1. Hus i Tarup - DNA

      Den 24. december 2015 (juleaften) bliver en sten smidt gennem ruden på en villa på Bakkevej i Tarup.

      DNA-spor på stenen svarer til DNA fundet på en sten, der den 9. september 2017 bliver kastet fra motorvejsbroen ved Spedsbjergvej.

  2. 2016

    1. Motorvejen Langesøvej

      Den 31. januar 2016 bliver der to gange smidt genstande mod biler på motorvejen fra motorvejsbroen ved Langesøvej.

      Om eftermiddagen bliver en tysk bil ramt af en ukendt genstand, der bliver kastet fra broen.

      Samme dag om aftenen rammer en 30 kilo tung flise taget på en bil med en familie på fire personer i. Moderen får ikke-livstruende hovedskader.

    2. Hus i Tarup - DNA

      3. marts 2016 bliver en sten smidt gennem ruden til en villa på Tarupvej i Tarup.

      DNA fra denne sten matcher DNA, fundet på en sten, der den 9. september 2017 bliver kastet fra motorvejsbroen ved Spedsbjergvej.

    3. Motorvejen Spedsbjergvej

      Om natten den 18. august 2016 bliver der kastet en stor træstamme ned på køleren af bil fra motorvejsbroen ved Spedsbjergvej nær Skallebølle.

    4. Motorvejen Langesøvej

      Om natten den 21. august 2016 om morgen bliver en 33-årig tysk kvinde dræbt og hendes mand livsfarligt kvæstet og invalideret af en 30 kilo tung betonflise, der bliver kastet ned fra motorvejsbroen ved Langesøvej. Parrets femårige søn, der sidder på bagsædet, slipper med overfladiske skrammer.

    5. Hus i Tarup - DNA

      Den 26. september 2016 bliver der smidt en sten ind gennem ruden hos byrådsmedlemmet Marlene Ambo-Rasmussen på Jernbanevej i Tarup.

      DNA-spor på stenen svarer til DNA fundet på en sten, der et år senere (den 9. september 2017) bliver kastet fra motorvejsbroen ved Spedsbjergvej.

    6. Motorvejen Langesøvej

      29. oktober 2016 om eftermiddagen ramte en stor sten forruden på en bil. Bilisten kom dog ikke til skade. Stenen blev smidt fra motorvejsbroen ved Langesøvej.

      Om aftenen lukkede politiet kortvarigt motorvejen for at undersøge gerningsstedet.

  3. 2017

    1. Motorvejen Spedsbjergvej

      Maj 2017 fik en bil smadret forruden, da den bliver ramt af en sten, kastet fra motorvejsbroen ved Spedsbjergvej.

    2. Motorvejen Spedsbjergvej - DNA

      Om natten den 9 september 2017 bliver en tung marksten kastet ned på motorvejen ved Spedsbjergvej.  En bilist på motorvejen når lige akkurat at undvige stenen.

      DNA fundet på stenen matcher DNA-spor fundet ved tre lejligheder, hvor der er smidt sten ind ad vinduerne på huse i Tarup-kvarteret.

      Nær broen fandt politiet efterfølgende en snusdåse af mærket ’Ink Strong Original’. Det er lykkedes at finde DNA-spor på dåsen, men det svarer ikke til DNA-sporene på stenen eller de tre stenkasterier i Tarup.

       

    3. Motorvejen Langesøvej

      20. december 2017 om natten blev der smidt adskillige sten ned på motorvejen fra motorvejsbroen ved Langesøvej. To biler bliver skadet, da de kører ind i stenene, men ingen mennesker kommer til skade.