Internettets mørke side - her kan danskere bestille hårde stoffer, våben og lejemord
Det mørke internet er fyldt med tilbud om køb og salg af alt fra hash til lejemord. Men hvor meget holder politiet øje med de illegale aktiviteter?
- Det svarer lidt til at gå ned på bodegaen i gamle dage, hvor man kunne skaffe forskellige ting, hvis man ville begå ulovligheder.
It-sikkerhedsekspert Keld Norman taler om det såkaldte mørke internet – på engelsk: The Dark Web.
TV 2 møder ham hos hans arbejdsgiver, it-virksomheden Dubex, i Søborg, hvor han sidder omgivet af skærme og kan følge med i hackerangreb verden over.
The Dark Web er ikke en fagterm som sådan, men et udtryk der bruges om en del af internettet, hvor al kommunikation kan foregå fuldstændig anonymt.
- Det et sted, hvor alting er krypteret. Hverken internetudbydere, politiet eller andre kan følge med i, hvad du laver der. Derfor er det også et slaraffenland for folk, der vil lave kriminalitet, forklarer Keld Norman.
Det er netop, hvad en ung mand fra Odense brugte Dark Web til i foråret i år, hvor han bestilte en maskinpistol med dertilhørende patroner.
Og debatten om Dark Web bliver endnu engang aktuel i den kommende uge, hvor en 58-årig kvinde fra Nordsjælland skal i retten tiltalt for at have bestilt et lejemord.
Forsker: Danskere sælger hårde stoffer på nettet
De fleste internetbrugere benytter i dagligdagen den almindelige, overfladiske del af internettet - på engelsk ofte betegnet som Surface Web – der tilgås af browsere som Internet Explorer, Google Chrome og Firefox.
Det mørke internet kan derimod kun tilgås via særlige browsere, hvoraf TOR-browseren er den mest kendte. Her foregår tingene anonymt, og derfor kan denne del af internettet bruges til en række forskellige ting, som det traditionelle internet er mindre egnet til.
Først og fremmest er det mørke internet et sted for folk, der af politiske årsager eller andet ikke ønsker, at myndigheder kan følge med i, hvad de laver.
Men Dark Web har også udviklet sig til en kriminel handelsplatform for eksempelvis børneporno, stoffer, kreditkort, våben, pas, kørekort og forskellige ulovlige ydelser som hackerangreb og mord.
Særligt salg og køb af stoffer er populært på Dark Web og en hollandsk undersøgelse fra 2016 estimerer, at den månedlige omsætning ligger på mellem 12 og 21 millioner dollars svarende til 75 til 131 millioner kroner.
Ph.d.-studerende ved Montreal Universitet i Canada Rasmus Munksgaard forsker i sorte markeder på internettet. Han har analyseret flere af markedspladserne på Dark Web, og TV 2 bad ham derfor analysere et af de største illegale online markeder.
Analysen viser, at 114 af de i alt cirka 95.000 annoncer på markedet bliver afsendt fra Danmark, og at de danske sælgere tilbyder alt fra hash og skunk til hårde stoffer som MDMA og kokain.
Rasmus Munksgaard understreger, at det er svært at sige noget helt konkret om, hvor meget af den samlede andel af handel med stoffer, der foregår på Dark Web, men siger:
- Mit bud er, at stofhandel på nettet er blevet en del af den måde, vi køber og handler stoffer på i dag. Det er ikke alle, der gør det, men der er nogen, der gør det. Nogle folk vil købe til vennerne derinde. Nogle pushere vil købe og sælge videre, så det er blevet en del af forsyningen.
Ekspert: Ikke svært at få adgang til ulovlige markeder
Tilbage hos Dubex fortæller Keld Norman, at han holder særligt øje med Dark Web, fordi der i mange fora foregår diskussioner og handel med hackerservices og -værktøjer. Han har som sikkerhedsekspert derfor opbygget et indgående kendskab til det mørke internet.
- Det indeholder en lang række webshops, der minder om Den Blå Avis, hvor alle slags varer kan sættes til salg, siger han og viser en lang række screenshots frem.
De viser lister over Dankort, stoffer og pas. Alt sammen til salg for Bitcoins - den elektroniske valuta, der den seneste tid har fået stor opmærksomhed for sin eksplosive kursstigning.
Og ønsker man at få adgang til de ulovlige markeder, kræver det ikke de store it-færdigheder, fortæller Keld Norman.
- Det kræver ikke en doktorafhandling eller it-uddannelse. Det er også det, der er meningen med TOR-nettet. At gud og hver mand skal kunne downloade den her browser og være anonym på nettet, så man kan sidde som menig mand i Kina og ytre sig om systemet uden at blive slået ihjel, siger han.
Retssag mod kvinde, der hyrede lejemorder
Inden for det seneste år har Danmark været ramt af to sager, der har udgangspunkt i det mørke internet.
I oktober blev en 20-årig gymnasieelev fra Odense idømt to års ubetinget fængsel for at have købt og modtaget en maskinpistol af typen Heckler & Koch MP5 med 550 styk ammunition til en pris på 4010 euro svarende til omkring 30.000 kroner.
Ifølge politiets anklager havde den unge mand kommunikeret med en udenlandsk efterretningsagent under handelsforløbet. Det var derfor ikke en våbenhandler, men derimod en PET-agent, der troppede op på en parkeringsplads i Nyborg den 22. marts for at levere våbnet.
Her blev den 20-årige mand anholdt af Fyns Politi og sad, frem til sin dom i oktober, varetægtsfængslet.
Det var også i marts, at en 58-årig kvinde fra Nordsjælland blev anholdt og varetægtsfængslet for sine handlinger på Dark Web. Dansk politi sigtede hende - efter tip fra italienske kollegaer - for at have bestilt og betalt et lejemord via en hjemmeside på det mørke internet.
Italiensk politi havde oplysningerne fra britisk politi - men hvordan briterne kom på sporet af kvinden er fortsat uvist.
I anklageskriftet mod 58-årige kvinde, hvis retssag begynder den 7. december, fremgår det, at kvinden udfyldte en bestillingsformular og angav navn og adresse på den mand, hun ønskede død, ligesom hun vedhæftede et billede af ham.
I bestillingen til den formodede lejemorder-service understregede kvinden desuden vigtigheden af, at der ved mordet skulle bruges lyddæmper, ligesom det var vigtigt, at manden skulle dræbes i første forsøg.
Det fremgår, at kvinden betalte for mordet med Bitcoins.
På hjemmesiden, hvor kvinden ifølge politiet har bestilt lejemordet, og som TV 2 har besøgt, fremgår det, at et lejemord koster minimum 5000 dollars.
Hvor stor en risiko løber de kriminelle på Dark Web?
Set i lyset af de to sager fra Danmark er det nærliggende at spørge, om handlen på det mørke internet overhovedet er reel, eller om der er tale om et netværk styret af efterretningstjenester og politi.
Svaret ligger et sted midt imellem, lyder Keld Normans vurdering. Han påpeger, at man aldrig kan være sikker på, hvem der sidder i den anden ende og modtager ordren.
For selvom der som køber er risiko for at blive snydt af en sælger, der i virkeligheden er politi, så foregår der et reelt salg af eksempelvis stoffer, personlige dokumenter og hackingværktøjer. I disse sager er risikoen ikke nødvendigvis særlig stor.
- Det kommer an på, hvor erfaren man er. Vi og politiet kender nogle tricks, men hver gang man har afsløret én, så finder de andre ud af, hvad fejlen er. Derved kan de lukke hullet, siger Keld Norman.
Han understreger, at sælgere, der er er dygtige nok, kan holde sig under myndighedernes radar i lang tid. For købere, der primært køber ind til eget forbrug af eksempelvis stoffer, er der ifølge Keld Norman mere eller mindre frit spil i øjeblikket.
- Men det kommer an på, hvad og hvor meget, de køber, for myndighederne har jo et fokus på at fange de store fisk først. Men når man har foretaget en handel, afsætter man nogle spor, og så kan det godt være, at myndighederne alligevel finder frem til folk om nogle år, siger Keld Norman.
Hos Rigspolitiets Center for Cyber Crime oplyser politikommissær Sonny Olesen, at også dansk politi er til stede på Dark Web, men erkender, at politiet ikke har ressourcer til at gå efter alle.
- Vi indgår nogle samarbejder blandt andet med Europol omkring fælles efterforskning, og ellers laver vi noget cyberpatruljering, hvor vi er til stede på Darknet. Men ligesom med almindelige patruljer kan vi jo ikke være alle vegne, siger Sonny Olesen.
Torsdag den 7. december begynder retssagen mod en 58-årig kvinde, der anklaget for at bestille et lejemord på Dark Web. Følg sagen på tv2.dk