Krimi

Voldssager i bunkevis ligger ubehandlet hen - offer ventede 11 måneder på afklaring

Professor i strafferet kalder lange behandlingstider i voldssager for "i strid med retsstatsprincippet".

Egentlig siger juraen, at der ikke skal gå mere end 37 dage, fra en anmeldelse om vold tikker ind, til der falder dom. 

Virkeligheden i Københavns Politikreds er imidlertid en helt anden. 500 sager ligger lige nu ubehandlede hen, skriver Radio24syv.  

Hanne Le Fevre er et af de voldsofre, der alt for godt kender til den lange ventetid. 11 måneder gik der, fra hendes eksmand havde angrebet hende, til hun fik afklaring, og han fik dom.

- Vi står i vores husbåd, da han bliver meget aggressiv og vred og vælger at tage en kasserolle fyldt med kogende te, der simrer over blusset, og kaster det ud over mig i en fejende bevægelse, så det rammer mine arme og mit bryst, siger hun.

Strafferetsprofessor: Utroligt bekymrende

Trine Baumbach er professor i strafferet på Københavns Universitet, og hun kalder den lange behandlingstid for "utroligt bekymrende" og "i strid med retsstatsprincippet".

Hun peger på, at man bør have en berettiget forventning om, at ens sag behandles inden for rimelig tid. 

- Ved voldssager er det både ens psykiske og fysiske integritet, der har været udsat for en forbrydelse. Det er sjældent en økonomisk kompensation, der kan gøre noget. Det handler om at få lagt sagen bag sig og komme videre i sit liv, siger Trine Baumbach. 

Lang behandlingstid risikerer ikke kun at være en belastning for offeret, mens vedkommende venter. Retsprocessen kan også blive påvirket negativt. Tekniske beviser kan miste værdi, og vidneforklaringer blive svagere, mener professoren. 

- Hvis anklagemyndigheden vælger at føre sagen, kan retten være nødsaget til at frifinde, fordi bevisbyrden ikke kan hæves over enhver rimelig tvivl på grund af den lange ventetid, siger Trine Baumbach.

Politi presset af mange nye udfordringer

Justitsministeriet afviser at kommentere på det høje antal sager over for TV 2, men henviser til Københavns Politi. 

Her understreger politiinspektør Mikael Wern, at man er i gang med en afviklingsplan, der skal banke antallet af ubehandlede sager i bund. 

Alligevel har han det dårligt med den lange ventetid over for de forurettede.

Han forklarer udfordringen med de mange opgaver, Københavns Politi er involveret i.

- Vi har hyret ekstra ind til grænsekontrol på grund af det ekstra pres på vores grænser. Samtidig er der den ekstra indsats mod banderne i København og de tryghedsskabende foranstaltninger på grund af trusselsniveauet i Europa. Så vi bruger mange ressourcer på områder, vi ikke har gjort tidligere, siger Mikael Wern. 

S: I det mindste kunne de få et brev

Hos Socialdemokratiet kalder retsordfører Trine Bramsen antallet af ubehandlede voldssager for "kæmpestort" og helt urimeligt. Hun mener imidlertid ikke, man kan klandre politiet, men derimod regeringen.

- Politiet er presset, og derfor synes jeg ikke, vi skal rette skytset mod dem, men ministeren. Det er et ministeransvar at sikre, at politiet bliver aflastet. 

Trine Bramsen ser gerne, at flere faggrupper kommer i spil for at sænke antallet af ubehandlede sager og som minimum give den nødvendige respons til voldsofre, hvis sag er under behandling. 

- Det her bør have absolut højeste prioritet. Det mindste man kunne gøre, var at sende et brev og give et pænt svar til ofrene, hvis sagerne er forsinket. Den opgave kan andre faggrupper end politiet løse, eksempelvis jurister eller HK’ere.

Venstre: Vi kan ikke opdrive flere betjente

Hos Venstre kalder man den lange sagsbehandlingstid for uacceptabel.

Retsordfører Preben Bang Henriksen er åben over for alle forslag, men påpeger med henvisning til Trine Bramsens forslag, at man i vidt omfang allerede har overdraget bureaukratisk arbejde til HK'ere. 

- På kort sigt kan vi ikke opdrive betjente til aktiv tjeneste. På lang sigt er vi i gang med at uddanne nye kadetter, benytte os af militær og hjemmeværn og optage flere på politiskolen, siger Preben Bang Henriksen. 

Dansk Folkeparti foreslår at hive tidligere politifolk ind igen for at løse problemet?

- Jeg er ikke afvisende overfor noget. Vi har møde i forligskredsen til en evaluering af politiets forhold.

Voldsoffer glad for afklaring

I Hanne Le Fevres sag blev eksmanden dømt for grov vold i byretten, men ankede. Først knap et år efter blev dommen stadfæstet, da manden udeblev fra landsretten. Han var flygtet ud af landet.

Hanne Le Fevre priser sig i dag lykkelig for, at hun har fået klarhed over sin sag: 

- Jeg føler, jeg har fået retfærdighed og, endnu vigtigere, at det, jeg har været udsat for, er blevet anerkendt, siger hun.