Krimi

Derfor skal Peter Madsen mentalundersøges og sådan foregår det

af Cecilie Rex Selmer

Hvis en person bliver erklæret sindssyg i gerningsøjeblikket, vil vedkommende ikke kunne blive straffet med fængsel.

Københavns Byret besluttede tirsdag, at der skal foretages en mentalundersøgelse af Peter Madsen, som er sigtet for drabet på den svenske journalist Kim Wall. Og for usømmelig om med hendes lig.

Peter Madsen har selv modsat sig at lade sig mentalundersøge, men den bliver gennemført, da den kan være afgørende for sagens udfald.

TV 2 har i den forbindelse talt med Dorte Sestoft, der er ledende overlæge på Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik, om hvordan en mentalundersøgelse foretages. I mere end 25 år har hun arbejdet med mentalundersøgelser. Hun understreger, at hun ikke udtaler sig om Peter Madsens sag, men om den generelle fremgangsmetode.  

Om en mental undersøgelse

En mentalundersøgelse på Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik tager omkring to-tre måneder og kræver omkring fire samtaler; to med en retspsykiater, én med en psykolog og én med en socialrådgiver.

- Den psykiatriske del af undersøgelsen er en lang samtale og undersøgelse af konkrete symptomer på psykisk sygdom. Den psykologiske del af undersøgelsen består af en række psykologiske tests, fortæller Dorte Sestoft.

Kurt Kragh, der er tidligere drabschef ved Rigspolitiet, tilføjer:

- Mentalundersøgelsen bygger på en hel stribe interview med pårørende, venner, bekendte og skoler, så man får et billede af, hvad det er for en person.

Her er en række af de elementer, som en mentalundersøgelse ofte indeholder:

Dette undersøges ved en mentalundersøgelse

  1. Vedkommendes livshistorie

    Først bliver vedkommende spurgt ind til sin livshistorie, som retspsykiateren gerne vil have fortalt meget detaljeret. En socialrådgiver vil, efter at have haft en samtale med vedkommende, biddrage med sin viden til denne del af undersøgelsen.

  2. Tidligere psykiatrisk behandling

    Retspsykiateren vil spørge ind til, om vedkommende tidligere har været i psykiatrisk behandling.

  3. Psykiatriske symptomer

    Retspsykiateren vil blandt andet spørge ind til, om vedkommende er plaget af psykiatriske symptomer. Spørgsmålene kan blandt andet omhandle, om vedkommende hører stemmer, føler sig forfulgt eller har oplevet at se og høre ting, som ikke er der. Dette skal være med til at klargøre, om personen er eller har været plaget af en sindssygdom. Særlig vigtigt er det for retspsykiateren at få bestemt, om vedkommende var sindssyg i gerningsøjeblikket.  

  4. Psykologisk undersøgelse

    Psykologens opgave er at undersøge, om vedkommende er normalt begavet via en intelligenstest samt yderligere at belyse, hvorvidt den pågældende lider af en psykisk lidelse.

  5. Fysisk sygdom

    Ved undersøgelsen belyses også, hvorvidt den pågældende lider af en fysisk sygdom, som eksempelvis demens eller fejlbehandlet sukkersyge, der kan være af betydning for gerningsmandens tilstand på gerningstidspunktet.

Mentalundersøgelsens betydning

En mentalundersøgelse spiller i de fleste sager en afgørende rolle i forhold til udfaldet af sagen. 

Kurt Kragh, der er tidligere kriminalkommissær i Rigspolitiets Rejsehold, fortæller, at en mentalundersøgelser er en hel almindelig del af efterforskningen, når det gælder drabs-, voldtægts- og voldssager.

- Mentalundersøgelsen har stor betydning, i forhold til når dommeren skal afgøre, hvilke sanktioner eller foranstaltninger den sigtede skal idømmes, siger Kurt Kragh.

Hvis vedkommende bliver erklæret sindssyg på gerningstidspunktet, og det ikke vurderes, at vedkommende er egnet til fængselsstraf, vil dommen højst sandsynligt blive en af disse:

Hvis personen erklæres sindssyg på gerningstidspunktet

  1. Dom til ambulant behandling

    Ved dom til ambulant behandling er patienten forpligtet til at møde op til psykiatrisk behandling. I de fleste tilfælde vil der også være tilsyn af Kriminalforsorgen. En overlæge kan sammen med Kriminalforsorgen beslutte af indlægge vedkommende.

  2. Behandlingsdom

    Dom til behandling indebærer, at patienten som absolut hovedregel indledningsvis behandles under indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. Foranstaltningen suppleres ofte med tilsyn af Kriminalforsorgen. Afhængig af alvorligheden af den kriminelle handling kan behandlingen enten foregå ved indlæggelse på et psykiatrisk hospital, eller ved at personen opholder sig hjemme og møder op til behandling. Det er en lægelig vurdering, om behandlingen bør afsluttes på et tidspunkt.

  3. Anbringelsesdom

    En anbringelsesdom bruges, hvis den kriminelle er for farlig til at være løsladt, men for psykisk syg til at sidde i fængsel. Den psykisk syge vil blive anbragt på et særligt retspsykiatrisk hospital. Patienten kan ikke udskrives, før retten giver tilladelse hertil i form af en foranstaltningsændring. 
      

  4. Anbringelse på Sikringen

    Sikringen er en særligt sikret institution i Slagelse (Tidligere Nykøbing Sjælland), hvor meget farlige psykisk syge kriminelle kan anbringes. Anbringelse på Sikringen kræver, at Justitsministeriet udsteder et såkaldt Farlighedsdekret.

Er det muligt at snyde?

Ledende overlæge og retspsykiater Dorte Sestoft kan ikke afvise, at nogle personer kan snyde under mentalundersøgelsen.

- Det er dog meget vanskeligt at snyde, fordi de psykiatriske symptomer er meget komplekse. Selvom en person skulle have særlig viden om symptomerne, kan det være svært at snyde overbevisende. Vi har også en række ekstra tests, som vi kan tage i brug, fortæller hun.

Det er endnu uvist, hvilke retspsykiatere der skal bedømme, om Peter Madsen er egnet til fængselsstraf.