Unge spiller russisk roulette i nattelivet: Den ene pille er uden effekt - den anden kan slå dig ihjel
Det er ikke til at vide, hvad stofferne i det danske natteliv indeholder. Alligevel eksperimenterer de unge i høj grad med dem.
Hun skulle egentlig bare til en hyggelig privatfest hos nogle venner.
18-årige Laura Terkelsen var den aften i februar taget fra sit hjem i Gredstedbro til festen i Bramming i Sydvestjylland med sin veninde, da den lille pose med pillerne kom på bordet.
Få timer senere modtog hendes forældre det værst tænkelige opkald:
- (Lauras veninde, red.) holdt telefonen over til Laura, og jeg kunne bare høre, at hun råbte og sagde en masse ting, som overhovedet ikke hang sammen. Så sagde jeg bare: "Du ringer 112 nu, for der er et eller andet helt ravruskende galt", siger Lauras far, Marinus Terkelsen, få dage efter til TV Syd.
En del af de unge havde taget det, der angiveligt skulle være ecstasy-piller.
Men Laura Terkelsen var blevet dårligt af det euforiserende stof, og sammen med veninden, som ikke havde taget en pille fra posen, var hun taget hjem for at sove rusen ud. Det var her - tidligt om morgenen - at hun pludselig begyndte at skrige ustyrligt og sparke om sig.
Samme morgen blev hun erklæret død på hospitalet.
'Station 2' undersøger narkotikamarkedet i Danmark torsdag klokken 20.50 på TV 2 eller TV 2 Play.
Hver pille er en ny cocktail
Laura Terkelsen er en af de mange unge, der har været i kontakt med narkotika i Danmark. For den unge kvinde endte det fatalt den ene aften.
Pillen, hun havde slugt, indeholdt udover en ukendt mængde af det aktive stof i ecstasy en cocktail af andre indholdsstoffer. Og det er netop det usikre indhold, der gør stofferne på det danske marked livsfarlige.
Det forklarer Tore Forsingdal Hardlei, som er kemiker på Retskemisk Institut i Aarhus og de seneste seks år har undersøgt de ulovlige stoffer, som politiet konfiskerer.
Ifølge ham er det kendetegnende for alt det ecstasy, amfetamin, LSD, kokain, ketamin og meget andet, som kan købes på gaden i dag, at brugerne sætter livet på spil, hver gang de putter en pille i munden eller suger et pulver op i næsen.
- Man spiller lotteri med sit eget liv. For man kan ikke vide, hvor meget rent stof de her stoffer indeholder. Der er ingen indholdsfortegnelse. Det er køkkenbordskemi, siger han.
I øjeblikket varierer mængden af rent stof i konfiskerede ecstasy-piller, som Retskemisk Insititut analyserer, mellem 25 procent og helt op til 80 procent. Det er altså ikke til at vide, om det eller de stoffer, man tager, er næsten uden effekt eller potentielt kan være så stærke, at det er en overdosis.
- Hvis man vidste, hvor farligt det er, så ville man holde sig fra det, siger Tore Forsingdal Hardlei.
Hendes allerførste pille
Det er familiens klare opfattelse, at aftenen i Bramming var Laura Terkelsens allerførste erfaring med stoffer. På trods af at flere i selskabet havde taget ecstasy-pillerne fra den samme pose, købt fra den samme dealer, havde ingen af de andre reageret som hende.
Den ene forkerte pille blev skyld i, at hendes familie måtte overvære lægernes gentagne forsøg på at genoplive hende, da hendes hjerte gang på gang stoppede. Og til sidst erkende, at hun ikke stod til at redde.
- Det er den mest smertefulde følelse, siger Lauras mor, Anita Terkelsen, om tabet af sin datter.
Hver eneste uge omkommer en ung under 30 år i Danmark, fordi de ikke kan tåle de stoffer, de har taget, fortæller psykiater Henrik Rindom, som er en af Danmarks førende rusmiddel- og misbrugsforskere.
Selvom de unge får masser af undervisning i, at stofferne er farlige, og det ikke er til at vide, hvad de indeholder, så oplever han, at det ikke er en viden, de handler efter, når de ligesom Laura Terkelsen kommer i situationer, hvor de ser deres venner eller jævnaldrende eksperimentere.
- De unge ser kun alle dem, som tager stoffer og har det sjovt med det. Dem, der får det dårligt, finder de ikke på dansegulvet på diskoteket, og de kommer ikke tilbage til festen. De får altså kun indtryk af, at de selv og andre oplever stofferne positivt. De ser slet ikke, hvor farligt det er, siger han.
Unge skal kende til faresignalerne
At nogle unge ukritisk køber og tager stoffer i nattelivet, oplever politiet også.
- De er maks 25 år. Desværre er det dem, der tager det, siger politiassistent fra Midt- og Vestsjællands Politi, Michael Kjærsgaard.
Hver weekend patruljerer politiet i nattelivet, og det er ikke svært at se et mønster.
- Her fandt vi så sent som for 14 dage siden en fyr i gang med at sælge kokain, siger han og peger ind i en gyde, som ifølge politiet er et yndet sted at købe, sælge eller indtage stofferne.
Sidste år foretog politiet over 20.000 beslaglæggelser af narko. Det er det højeste antal hidtil.
Selvom politiets tilstedeværelse gør en forskel, så tror Henrik Rindom, at det er svært for alvor at gribe ind og moralisere over for de unge, som har lysten til at eksperimentere med stoffer. Derfor tror han i højere grad, at det handler om at forebygge, at det går så galt, som det gjorde for Laura Terkelsen.
- De skal kende til faresignalerne, så de kan passe på sig selv og hinanden, og vi ikke ser de mange dødsfald, siger han.
Nederst i artiklen kommer han med sine råd til, hvilke forholdsregler unge skal tage omkring stoffer.
- Man ønsker det ikke for sin værste fjende
Den allerbedste løsning mod de alvorlige forgiftninger, som de unge risikerer hver eneste gang, de tager en pille, er der dog ikke tvivl om hos eksperterne:
- Med den upræcise indholdsfortegnelse, der er i de her produkter, så synes jeg, man skal holde nallerne langt fra det. Udover at man skal holde sig fra narko, så giver det - med den viden, vi har omkring, hvad de her ting indeholder - ikke mening at indtage det. Det er tåbeligt at gøre, siger Tore Forsingdal Hardlei.
Laura Terkelsens forældre stiller sig da også selv spørgsmålet, om de har været gode nok til at forklare deres datter, hvor farligt det er. De håber, at deres datters eksempel vil tjene til skræk og advarsel for andre unge.
- Det skulle nødig koste flere nu, som skal sidde i den samme situation, som vi nu skal igennem. Det ønsker man bare ikke for sin værste fjende, det her, siger Marinus Terkelsen til TV Syd.
- Gå i byen. Hyg jer med lidt alkohol, som vi andre gjorde, da vi var i den alder. For guds skyld, hold jer væk fra de der forbandede stoffer, siger han.
'Station 2' undersøger det danske narkotikamarked torsdag klokken 20.50 på TV 2. Følg blandt andet to unge fest-stofbrugere, der fortæller om, hvorfor de tager stoffer, og retsmedicinernes undersøgelser af, hvor farlige stofferne i virkeligheden er.
Henrik Rindoms råd om stoffer
Tag aldrig et stof, uden at du har sat dig ind i, hvordan det fungerer
Ifølge misbrugseksperten bliver unges eksperimenteren med stoffer rigtig farlig, hvis de ikke kender til, hvordan kroppen reagerer på det - og særligt de faresignaler, der viser sig, hvis man har fået noget andet eller for meget af stoffet.
- For eksempel med kokain, så er det et faresignal, hvis man får ondt i brystet som udtryk for, at hjertet bliver overbelastet, og med ecstasy skal man være opmærksom på dehydrering, fordi man er så aktiv og kommer til at svede og svede og svede og ikke kompensere med at få nok at drikke, siger han.
Tag aldrig stoffer til store fester
Henrik Rindom peger på, at det er til store fester eller festivaler, hvor der er mange mennesker samlet, at det kan gå rigtig galt med stoffer.
Her bliver der ikke nødvendigvis lagt mærke til, hvis en får det skidt og faresignalerne bliver overset.
Begræns mængden
Hvis unge er uerfarne med stoffer har de ingen mulighed for at vide, hvor meget de kan tåle. Derfor er der en stor risiko for, at de tager for meget og desuden ikke lægger mærke til faresignalerne før det er for sent.
Derfor anbefaler han, at hvis man slet ikke kan lade være med at prøve stofferne, så tag det i begrænsede mængder. Tag en lille del af det, de andre tager.
Lad være med at blande stofferne
I langt de fleste tilfælde af dødsfald som følge af stoffer, har der været tale om blandinger, fortæller Henrik Rindom.
Derfor er det dummeste, man kan gøre, at blande flere stoffer. Det gælder også lovlige stoffer som alkohol, som også kan have en negativ indvirken på ens krops faresignaler.
