Ubådssagen

Pressemøde om den dræbte Kim Wall - blod fundet i ubåden

Selvom den svenske journalist Kim Walls torso har ligget i vand, har det været muligt at fastslå, at det er hende.

Københavns Politi bekræfter onsdag morgen, at det fundne kvindelig er den svenske journalist Kim Wall. 

Vicepolitiinspektør Jens Møller siger onsdag på et pressemøde:

- Vi sikrede en hår og en tandbørste for at sikre hendes dna. Vi fandt også blod i ubåden, og der er et match.

På Kim Walls torso har man fundet et stykke metal, som angiveligt skulle sikre, at kroppen drev til havets bund, oplyser Jens Møller, Københavns Politi.

Udmeldingen fra politiet kommer efter resultatet af en dna-undersøgelse af den kvindetorso, der mandag blev fundet i vandet ved Vestamager.