Kim Wall var født og opvokset i en lille by ved Trelleborg i Sverige. Hele verden var hendes arbejdsplads, men hendes liv sluttede i Øresund.
Onsdag morgen oplyste Københavns Politi, at den torso, der mandag blev fundet i vandkanten på Amager, tilhører den 30-årige svenske journalist Kim Wall, der har været forsvundet siden fredag den 11. august.
- Vi sikrede en hårbørste og en tandbørste for at sikre hendes dna. Vi fandt også blod i ubåden, og der er et match, kunne drabschef hos Københavns Politi Jens Møller uddybe efterfølgende på et pressemøde.
Den tragiske nyhed har også gjort stort indtryk hos familien til Kim Wall.
Det skriver den svenske journalists mor, Ingrid Wall, i et opslag på Facebook:
- Det er med grænseløs sorg og forfærdelse, at vi modtog nyheden om, at resterne af vores datter og søster Kim Wall er blevet fundet. Omfanget af katastrofen kan vi endnu ikke helt overskue, og der er stadig en række spørgsmål, der skal besvares, skriver hun.
Det är med gränslös sorg och bestörtning vi tagit emot beskedet att kvarlevorna efter vår dotter och syster Kim Wall,...
Vi kan kun vise dig dette Facebook-opslag, hvis du accepterer alle cookies.
Døde ombord på ubåden
Kim Wall stævnede torsdag den 10. august ud i ubåden Nautilus sammen med ejeren af ubåden, Peter Madsen.
Natten til fredag meldte Kim Walls kæreste hende savnet, og da ubåden og Peter Madsen dukkede op i løbet af formiddagen, var hun ikke længere ombord.
Ifølge ubådsejeren havde han sat hende af på Refshaleøen aften forinden. Den forklaring ændrede han dog efterfølgende, og mandag den 21. august kunne politiet oplyse, at Peter Madsen i grundlovsforhøret havde forklaret, at der var sket en ulykke ombord på ubåden, og at han havde skilt sig af med liget til søs – han havde ”begravet hende til søs”, som han selv formulerede det.
- Tragedien har ikke kun påvirket os og den øvrige familie, men også venner og kolleger verden over. I de forfærdelige dage efter, at Kim forsvandt, har vi haft utallige beviser på, hvor elsket og værdsat hun var, både som menneske, som ven og som professionel journalist, skriver Ingrid Wall.
Kim Wall havde taget en kandidat i journalistik på det prestigefyldte universitet i New York Columbia University, og hun havde efterfølgende arbejdet for flere internationalt anerkendte medier som The Guardian, New York Times og Time.
- Hun har fundet og fortalt historier fra forskellige dele af kloden, historier, der skal skrives. Kim rejste i flere måneder i det sydlige Stillehav for at lade verden vide, hvad der sker med befolkningen på øerne, der synker som følge af atomsprængninger. Hun tillod os at komme til jordskælvet i Haiti, til Idi Amins torturkamre i Uganda og minefelterne i Sri Lanka. Hun gav en stemme til de svage, sårbare og marginaliserede mennesker, skriver Ingrid Wall.
Får mange sympati-tilkendegivelser
Allerede to timer efter Ingrid Walls Facebook-opslag har hun fået over 1200 sympati-tilkendegivelser.
- Mine tanker er hos jer. Jeg deler jeres sorg, skriver én.
- Kære Ingrid og familie - mine tanker er hos jer. Ord kan ikke beskrive, hvor skrækkeligt og ondt det her er. Jeg kan intet andet end at lade jer vide, at jeg sender jer ALT den kærlighed, jeg kan, jeres vej, skriver en anden.
OVERBLIK: Ubådssagen fra eftersøgning til drabssag
Ubåden 'Nautilus' stævner ud fra Københavns Havn
Et fotografi af ubåden 'Nautilus' med Peter Madsen og den forsvundne svenske journalist om bord - taget få timer inden, kvinden blev meldt savnet af sin kæreste. Foto: Frederik Brandstrup / TV 2
Københavns Politi modtager en henvendelse fra Joint Rescue Coordination Centre om en mulig søulykke, efter den svenske journalists kæreste har meldt, at hun er savnet. På dette tidspunkt formoder man, at journalisten stadig er sammen med Peter Madsen, som heller ikke er vendt hjem. Ingen ved, hvor ubåden er.
Stor eftersøgning iværksættes
Forsvaret leder efter ubåden "Nautilus", som har været forsvundet siden torsdag aften. Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Denmark
Der bliver skabt visuel kontakt til ubåden, da den ses ved Drogden Fyr i Køge Bugt. Efterfølgende bliver der etableret radiokontakt til båden, der ifølge ejeren satte kurs mod havn.
Københavns Politi oplyser, at der skal sendes dykkere ned til den forliste ubåd, der ligger på syv meter vand. Det er dog ikke muligt at komme ind i ubåden, idet den enten skal stabiliseres på stedet eller bjærges og bugseres til havn, før det vil være muligt. Det vil i stedet formodentligt ske i løbet af lørdagen, oplyser politiet.
Peter Madsen sigtes for drab
Politiet meddeler i en pressemeddelelse, at Peter Madsen er anholdt og sigtet for drab på den savnede, svenske kvinde. Han ventes fremstillet i grundlovsforhør mandag.
Han nægter sig skyldig og fastholder, at han satte kvinden i land ved spidsen af Refshaleøen nær restaurationen 'Halvandet' omkring klokken 22.30.
Bjærgningen af ubåden begynder
Klokken 10 begynder bjærgningen af den sunkne ubåd. Arbejdet vil vare flere timer.
Når det teknisk er muligt, vil ubåden blive transporteret til en lukket hal på Nordhavnen i København, hvor der vil blive gennemført en egentlig gerningsstedsundersøgelse.
Peter Madsen fremstilles i grundlovsforhør
Retsmødet mod den drabssigtede opfinder Peter Madsen foregår for lukkede døre. Anklager Louise Nielsen mener, at sagens behandling ved et åbent retsmøde vil hindre sagens oplysning. Hun har fået medhold af dommer Kari Sørensen.
Peter Madsen bliver varetægtsfængslet, men ikke for drab. Bag de lukkede døre har han afgivet forklaring, og anklager Louise Nielsen har rejst en underordnet sigtelse om uagtsomt manddrab. Det er netop sigtelsen for uagtsomt manddrab, som danner grundlag for fængslingen.
På et pressemøde fortæller drabschef ved Københavns Politi, Jens Møller, at der ikke er fundet nogen personer i ubåden. Desuden oplyser han, at det virker til, at det var en bevidst handling, at ubåden fredag sank.
Enheder fra den svenske Søredningstjeneste leder efter liget af den svenske journalist Kim Wall i farvandet mellem Barsebäck og Landskrona d. 15. august 2017 Foto: 50090 Johan Nilsson/TT / Scanpix Denmark
I de følgende dage fortsætter eftersøgningen af Kim Wall. Danske og svenske myndigheder leder i fællesskab efter nye spor og den svenske journalists lig i Øresund og Køge Bugt.
Kim Wall døde ombord på ubåd og smidt i havet
Et af de sidste billeder af Kim Wall ombord på Nautilus Foto: Ritzau
Sådan lyder en del af forklaringen, som ubådsejer Peter Madsen gav under grundlovsforhøret, oplyser politiet.
Peter Madsen bekræfter, at han efterfølgende skilte sig af med hende i havet.
Politi finder lig af kvinde i vandet
Mandag eftermiddag har Københavns Politi modtaget en anmeldelse om, at et lig af en kvinde er fundet i vandet på Vestamager. Det oplyser de på Twitter.
Området ligger ud til Køge Bugt, hvor politiet intensivt har ledt efter Kim Wall, siden hun forsvandt torsdag den 10. august.
Kvindelig mangler hoved, arme og ben
Kvindeliget fundet på amager er en torso.
- Når jeg siger torso, så er det en krop uden hoved, arme og ben, oplyser drabschef ved Københavns Politi Jens Møller Jensen på et pressemøde mandag aften.
Liget bliver kørt til retsmedicinsk institut.
Politiet om fundet lig: Lemmer var bevidst afskåret
Politiet udgiver tirsdag en pressebriefing på video, hvor de orienterer om seneste nyt i sagen om kvindeliget.
- Status er, at der er tale om en torso, hvor både arme, ben og hoved er fjernet som følge af en bevidst afskæring, siger Jens Møller Jensen, der er drabschef ved Københavns Politi.
DNA-match mellem torso og Kim Wall
Onsdag morgen oplyser Københavns Politi i et tweet, at kvindeliget, der blev fundet på Amager, er den svenske Journalist Kim Wall.
- Vi efterlyser en skrigorange bluse med lange ærmer, en sort- og hvidblomstret nederdel, nylonstrømper og et par hvide tennissko, oplyser efterforskningsleder ved Københavns Politi Jens Møller Jensen til TV 2.
Politiet fremlægger nye beviser
Specialanklager Jakob Buch-Jepsen siger på et retsmøde, at politiets teknikere har fundet videoer, der viser tortur og henrettelser, på en harddisk, der er blevet konfiskeret fra Peter Madsens værksted.
- Det er vores opfattelse, at der er tale om videooptagelser af ægte drab på kvinder, sagde anklageren, der understregede, at videoerne ikke er lavet af Peter Madsen.
Peter Madsens varetægtsfængsling blev forlænget med fire uger.
Politiet offentliggør fund af Kim Walls hoved og ben
Det siger efterforskningsleder Jens Møller Jensen fra Københavns Politi på et pressemøde
- Vi har fundet en pose, hvori vi fandt Kim Walls tøj - trøje, nederdel, strømper og sko. I samme pose lå der en kniv og blylodder til at holde posen nede.
Saven er fundet i Køge Bugt nær den rute, som politiet vurderer, at den drabssigtede Peter Madsens ubåd sejlede den 11. august i år. Politiet oplyser desuden, at der fortsat ledes efter Kim Walls arme, og derfor er indsatsen med dykkere ikke afsluttet.
Peter Madsen ændrer forklaring
Drabschef Jens Møller fortæller på et pressemøde, at Peter Madsen igen har ændret forklaring.
Det er sket under et lukket politiforhør den 14. oktober, hvor Peter Madsen har fortalt, at Kim Wall døde i ubåden, mens han selv stod i tårnet. I forbindelse med, at hun døde, var der mange udstødningsgasser i ubåden.
Københavns Politi og dykkere fra Forsvaret finder en arm i Øresund nær den rute, ubåden sejlede. Det er ikke fastslået, at armen kan forbindes med ubådssagen - men det er en teori, politiet arbejder ud fra.