Krimi

Pres på politiet - her ender ressourcerne

(Arkivfoto) På seks er år der blevet op mod 2500 færre betjente, som kan hjælpe borgere og politi med kerneopgaver. Christian Liliendahl / Scanpix Denmark

Politisk pres om øget indsats mod bandekonflikter kan betyde, at politiet ikke længere kan prioritere anmeldelser om vold eller husspektakler.

18 gange siden den 12. juni er der blevet affyret skud i Købehavns gader, og flere gange er tilfældige forbipasserende blevet ramt.

Årsagen er en optrappende bandekonflikt, der lørdag fik politiet til ligefrem at advare unge mænd om at færdes i de mest udsatte områder.

Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg mener dog, at politiet har styr på bandekonflikten, og at man har alle de ressourcer, der skal til for at komme skyderierne til livs.

Den udmelding får dog ingen opbakning fra medarbejderne i Københavns Politi, der på grund af selvsamme udmelding ikke længere mener, at de har tillid til rigspolitichefen.

- Vi kan ikke løse alle opgaver i øjeblikket. Der bliver lavet en benhård prioritering, og vi skal nok få styr på bandesituationen på Nørrebro. Men han (rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg, red.) skal huske at fortælle, hvad det får af konsekvenser, siger Michael Møller, formand for Københavns Politiforening.

Kan ikke længer prioritere sager om vold

Med konsekvenser henviser Michael Møller til, at hvis politiet skal sætte ressourcerne ind på at komme bandekonflikten til livs, så vil det gå udover indsatsen på andre områder.

Jeg kan sige uden at blinke med øjnene, at der mangler folk på alle hylder

Michael Møller, formand for Københavns Politiforening

Politikere har i kølvandet på skyderierne været hurtige til at kræve en langt større indsats fra politiet på bandeområdet. Blandt dem er Venstres Jan E. Jørgensen, som på Twitter skriver, at politiet må tage situationen langt mere alvorligt.

Men skal situationen tages mere alvorligt, så kan borgere ikke længere nødvendigvis regne med politiet, hvis ikke anmeldelserne handler om bandeskyderier, lyder det fra politiet.

- Det kan være, at vi ikke behandler voldssager. Det kan være, at vi ikke kommer ud, når der er husspektakler, fordi vores vagtplan i beredskabet har svært ved at blive besat. Mine medarbejdere oplever frustration over, at der bliver sagt ”vi kan det hele. Vi tager banderne, og i øvrigt så passer vi biksen, som vi plejer”, siger Michael Møller.

I dag er det især ved anmeldelser om indbrud, hærværk, tyveri og personfarlig kriminalitet, at der er den laveste chance for, at politiet ender med at rejse sigtelse. I første kvartal af 2016 endte politiet for eksempel med at rejse sigtelse ved 78,9 procent af alle anmeldelser om vold.

Op mod 2500 færre betjente til rådighed på seks år

- Jeg kan sige uden at blinke med øjnene, at der mangler folk på alle hylder, siger Michael Møller.

Manglen på folk er, ifølge politiet, det grundlæggende problem, hvis de skal kunne løfte flere opgaver samtidig.

Folk føler sig svigtet i forhold til trusler, de føler sig udsat for

Jørgen Olsen, foreningsformand for Rigspolitiforeningen

Kigger man på antallet af ansatte i politiet, kan man dog undre sig over den udmelding.

For i løbet af de sidste år har tallet været næsten stillestående - liggende omkring cirka 15.000 ansatte. Samtidig har politiets samlede budget også helt overordnet været nogenlunde uforandret.

Årsagen til problemet skal dog blandt andet findes ved, at politiets medarbejdertyper har ændret sig markant.

For i løbet af de sidste seks år, har politiet ansat langt flere, der er uddannet jurister, konsulenter eller kontorfolk. Samtidig er mængden af politifolk, der står til rådighed til beredskab og almindelig efterforskning, blevet barberet ned fra over 8000 betjente i 2011 til lidt over 6000 i 2017, viser tal fra Rigspolitiforeningen og Politiet.

- Antallet af politifolk, som arbejder med kerneopgaver, er faldende. Hvis knap 1500 mand har fået nye opgaver, hvilket er 15 procent af det, man havde til rådighed tidligere, så er det klart, at med fodboldkampe og bandekrig og hvad er ellers er kommet af ting, som også kræver ressourcer, så reducerer det den gruppe, som laver det borgervendte arbejde. Vi ser også gentagende gange historier fra borgere, som oplever en manglende reaktion fra politiet ved indbrud og chikaner. Folk føler sig svigtet i forhold til trusler, de føler sig udsat for, siger Jørgen Olsen, der er foreningsformand for Rigspolitiforeningen.

Landets politikredse nedprioriterer områder som narkokriminalitet og tilstedeværelse i nattelivet for at lave terrorbevogtning og grænsekontrol.

Grænsekontrol og terrorsikring optager medarbejdere

Det er især terrorangrebet i København i 2015, der optager medarbejdere til sikring ved potentielle terrormål.

Derudover optager indførslen af grænsekontrol den 1. januar 2016 også cirka 1200 betjente, der tidligere lavede andet arbejde. 

- Hvis man ser historisk på det, så har politiet altid været en gruppe, som har fået penge, når de har haft brug for det. Især i krisesituationer. Men politiet er også en organisation, hvor penge ikke gør det alene, der er også brug for hænder. Der er brug for betjente. Og når man kigger på antallet af betjente, så er det overordnet ikke faldet, men hvis man kigger nærmere på tallene, så er der evidens for at betjente på gaden og betjente, der står til rådighed, når der sker noget, dem er der ikke så mange af. Der er flere, der sidder bag skriveborde og andre former for eksperter, som også er vigtige i politiet, siger Mette Volquartzen, der er ph.d ved Københavns Universitet og forsker i politiets kerneopgaver.

Bandeproblem skyldes mangel på betjente

At sommerens problemer med skyderier på åben gade har udviklet sig, kan ifølge Michael Møller skyldes, samme problem med mangel på betjente, der står til rådighed.

- LTF (Loyal to Familia, red.) har fået en styrke, fordi vi ikke har holdt dem under observation de sidste to år. Så nu udvider de, siger han.

I stedet har betjentene ageret grænsevagter eller sikkerhedsfolk ved mulige terrormål.

- Vi har haft terrorangrebet i 2015, hvor der er allokeret massive ressourcer ind for at bevogte jødiske interesser og sikre ro, tryghed og orden for københavnerne. Derudover bliver vi pålagt af rigsadvokaten at behandle sager om økonomisk kriminalitet. Og de folk, som sidder og behandler sager om økonomisk kriminalitet, de kommer primært for vores afdeling for organiseret kriminalitet, som egentlig skal tage sig af fremadrettet efterforskning på bandeområdet, siger Michael Møller.

Politiet skal løfte flere opgaver

Ifølge Mette Volquartzen er det dog ikke kun grænsekontrol og bevogtning af mulige terrormål, der har givet politiet mere arbejde, end de tidligere har haft.

- Det er svært at sige, hvad politiets kerneopgave er, for alt er i princippet en politiopgave. Der er dem, som samler op, når andre myndigheder ikke løfter opgaven. Men når man sparer på behandling af psykisk syge og narkomaner, på uddannelse og på lokalindsats mod bander og alle sådan nogle ting, så får politiet mere at lave. Kriminaliteten er faldet, men politiet har mere at lave, og de har mere travlt. Der er alle de usynlige opgaver, som før blev løst af viceværter, pedeller og andre typer af opsynsmænd i samfundet, som vi har sparet væk, siger hun.

I stedet for at have 1200 politifolk på arbejde ved grænsekontroller og andre stående vagt ved forskellige potentielle terrormål, bør man, ifølge Mette Volquartzen, overveje at ansætte private vagter og kontrollører, ligesom man har det ved Christiansborg og i Københavns Lufthavn.

- Man kan spørge, om det er en politiopgave at stå fast vagt. Eller er det i virkeligheden et arbejde for private vagter, som kunne ansættes af staten. Det er selvfølgelig en politiopgave i det øjeblik, politiet skal stå med våben, men man kunne begynde at tænke i andre teknologiske løsninger - bevogtning på en måde der ikke kræver betjente bevæbnet med skarpladte våben, siger hun.

Rigspolitichef vil kommunikere mere tydeligt

Tirsdag er rigspolitichef Jens Henrik Højberg ude og omformulere sig. Til TV 2 erklærer han sig enig i tillidsfolkenes udmeldinger og siger, at han fremover vil kommunikere mere tydeligt.

- Tillidsfolkene har for så vidt ikke sagt noget, jeg ikke er enig i. Vi er nødt til at prioriterer benhårdt hver eneste dag. Og det er klart, at når der kommer en konflikt, som den vi ser i København i øjeblikket mellem skruppelløse og afstumpede bander, så kræver det en indsats, der gør, at man er nødt til at tage ressourcer fra andre områder. Det gjorde vi også i Østjylland. Og vi står sammen om at løse det her, siger han.

Bandeskyderier i København

  1. 2017

    1. 19-årig ramt af skud

      Skyderi på Mimersgade på Nørrebro natten til lørdag.

      Kort efter midnat bliver en 19-årig mand skudt i benet i Mimersgade på Nørrebro. Offeret er en tilfældig mand, der intet har at gøre med bandekonflikten.

    2. En 17-årig dreng ramt af skud

      Politiet har afspærret et område i Tingbjerg.

      En 17-årig dreng bliver det tilfældige offer, da to mænd på knallert skyder ham i foden i Tingbjerg.

    3. En person ramt af skud

      Der bliver kort før klokken 13 affyret skud mellem to biler på Rovsingsgade i København. En bliver ramt. Politiet mener, at der er tale om "en bytter" efter et skyderi i samme gade 25. juli.

    4. 24-årig ramt af skud

      Politi på stedet, hvor en person onsdag 2. august 2017 blev ramt af skud i København.

      En 24-årig mand bliver skudt i ryggen, da han er ved at gå over et fodgængerfelt i lyskrydset ved Frederiksborgvej og Tomsgårdsvej. Det er to mænd på en knallert, der åbner ild.

    5. Mand ramt af skud

      Politiet har afspærret Nørrebrogade efter skyderi.

      To mænd på knallert affyrer flere skud på Nørrebrogade. En mand bliver ramt i den ene balle.

    6. Skud affyret

      Politiet er massivt til stede ved Mjølnerparken på Nørrebro, hvor der fredag aften er blevet affyret skud.

      Flere skud bliver affyret i Mjølnerparken. Tre biler - men ingen personer - bliver ramt.

    7. 26-årig mand ramt af skud

      Tirsdag blev der affyret skud fra en bil på Rovsinggade på Østerbro i København.

      En 26-årig mand bliver ramt af to skud i benet, da en bil stopper op i Rovsinggade, og en mand affyrer 8-10 skud. Kort efter bliver to mænd på 23 og 29 år anholdt i Mjølnerparken. De bliver dagen efter varetægtsfængslet.

    8. Skud affyret

      Skyderi i Mimersgade. Politiet finder efterfølgende afskudte hylstre, og dagen efter finder politiet et skudhul i en kaffebar på Heimdalsgade.

    9. Skud affyret

      Ukendte personer affyrer skud fra en knallert på Frederiksborgvej. To af skuddene rammer ruder i en kiosk og i en lejlighed. Ingen bliver ramt.

    10. Skud affyret mod gruppe

      På Gadelandet i Husum kommer to personer på en knallert kørende forbi en gruppe personer om eftermiddagen. Den ene affyrer mindst 12 skud mod gruppen. Politiet mener, at der er tale om "en bytter" for et skyderi samme morgen på Bogtrykkervej.

    11. Skud affyret

      Der bliver skudt på Bogtrykkervej i Nordvestkvarteret nær Tagensbo Skole natten til 13. juni. Politiet finder flere patronhylstre, men ingen gerningsmænd eller nogen ramte.

    12. Bil ramt ved Mjølnerparken

      Da klokken var 22.06 modtog Københavns Politi en anmeldelse om, at flere skud var afgivet ved Mjølnerparken på Nørrebro i København.

      Ingen personer har henvendt sig på skadestuen med skader efter skuddene - efterfølgende har efterforskere fundet et skudhul i en bil.

      Skyderiet er sket på strækningen mellem Mimersgade og Tagensvej, der ligger på den ydre del af Nørrebro.

Københavns Politi oplyser 10. august, at der har været 20 skudepisoder i hovedstadsområdet siden 12. juni. Desuden har der været flere tilfælde af knivoverfald.

Kilde: Københavns Politi