Her fotograferer politiet din nummerplade - og det kan være i strid med loven

16x9
Arkivfoto. Foto: Dennis Lehmann / Scanpix Denmark

Politiet registrerer alle bilister med deres nummerplade-scannere - og gemmer alle oplysninger i en måned.

På 24 steder i Danmark og med i alt 106 kameraer registrerer politiet nummerpladen på din bil, hver gang du kører forbi.

Deres nummerplade-scannere blev indført i 2016 med det formål, at politiet kunne spore kriminelle, når de færdedes rundt i landet, men nu - kun halvandet år efter, at de blev sat op - sås der tvivl om, hvorvidt deres datahåndtering er lovlig. Det skriver Information.

I modsætning til det oprindelige formål, gemmer politiet nemlig oplysninger og billeder af alle biler, der passerer scannerne i 30 dage, og det kan være i strid med persondataloven.

- Politiet skal ikke indsamle oplysninger om uskyldige borgere. Det er masseovervågning. Vi skal ikke have et samfund, hvor man kan indsamle alle mulige oplysninger om borgerne til ubestemte formål. De skal selvfølgelig efterforske kriminalitet, men det skal være målrettet, siger Jesper Lund, formand for IT politisk selskab, som er stærk modstander af politiets procedure, til TV 2.

Længere nede i artiklen ses et kort over, hvor i landet politiets scannere står.

Grænsen er helt klar

Det er Rigspolitiet, der står for den omfattende overvågning af de danske veje og bilister, og de bekræfter overfor Information, at de gemmer de mange oplysninger.

I Justitsministeriets Dataråd, som er en del af Datatilsynet, kontrollerer de, at personoplysninger bliver behandlet i overensstemmelse med loven hos blandt andet myndighederne. Rådet afgjorde i 2015, at det kun er lovligt for politiet at gemme oplysninger om bilister, som ikke er under mistanke, hvis en række kriterier er overholdt: At det er led i en "målrettet politiindsats" og at indsatsen er "tidsmæssigt og geografisk afgrænset". 

De stiller sig kritiske overfor politiets håndtering:

- I Datarådet går vi ud fra, at når vi træffer en afgørelse, så bliver den overholdt - specielt af offentlige myndigheder. Men det her virker mere vidtgående, end det var meningen, siger Peter Blume, der er professor i persondata-ret ved Københavns Universitet og medlem af Datarådet til Information.

- Min umiddelbare vurdering er, at den ikke er inden for skiven.

Her er politiets nummerpladescannere

Politiet tolker loven bredt

En aktindsigt, som internet-aktivisten Christian Panton har fået fra Rigspolitiet og overleveret til Information viser, at politiets fortolkning af loven bygger på, at registreringen foregår over hele landet og dermed er "geografisk afgrænset". Derudover har de sat et sluttidspunkt.   

- Det er et problem, at det system, som i offentligheden bliver solgt som et system til målrettet eftersøgning af biler, primært bliver brugt til registrering af hver eneste dansker, når vi kører rundt på offentlige veje. Staten kan gå 30 dage tilbage og se, hvor hver eneste dansker har været de sidste tredive dage, siger Jesper Lund. 

Politiet ser overvågningen som et stærkt værktøj til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, men det argument synes Jesper Lund ikke opvejer, at politiet bryder med danskernes helt grundlæggende rettigheder: 

- De stationære kameraer sidder ved trafikknudepunker, ved grænsen, ved motorveje og Storebæltsbroen. De registrerer ikke, hvilke villaveje, du kører på, men de registrerer, i hvilket område af landet, du er. Jeg synes heller ikke, at der er nogen forskel. Som princip synes jeg ikke, at politiet skal indsamle oplysninger om uskyldige borgere, siger han.