Krimi

Første dom: Mand 14 dage i fængsel for tiggeri

Den rumænske mand var ikke selv til stede i retten.

En rumænsk statsborger, en 47-årig mand, er tirsdag som den første i Danmark blevet dømt efter de skærpede regler for tiggeri, som trådte i kraft 21. juni i år.

Dommen faldt ifølge Københavns Politi i Københavns Byret mandag, tiggeriet fandt sted ved Nørrebro Station den 11. juni.

Rumæneren sad ifølge anklager Marlene Beynon og tiggede med en kop ved Nørrebro Station, da han blev antastet af politiet. 

Han mødte ikke op i retten, så nu er det op til Københavns Politi at finde manden og fortælle ham, at han er dømt. Derefter kan han tage stilling til, om han vil anke afgørelsen.

Anklager Marlene Beynon oplyser til TV 2, at dommen er den første, der er faldet efter regeringen skærpede kursen over for tiggeri.