Krimi

Skatteskandale: Domstol stryger navneforbud mod tidligere ansat i Skat

En tidligere ansat i Skat er sigtet for at være involveret i svindel med udbytteskat - politiet mener, at han modtog 1,7 millioner kroner sort for sin ulejlighed.

Tidligere medarbejder i Skat skal ikke beskyttes af navneforbud - sagen er alt for vigtig, mener dommer i byretten.

Refusion af udbytteskat

Når danske aktieselskaber udbetaler udbytte, indeholdes der en dansk udbytteskat på 27 procent.

Udenlandske aktionærer fra EU eller aktionærer, der er omfattet af visse dobbeltbeskatningsaftaler, kan søge Skat om at få hele eller dele af udbytteskatten refunderet.

Skat anmeldte i 2015 formodet svindel med refusion af udbytteskat i en størrelsesorden på omkring 6,2 mia. kr. Senere er beløbet steget til 12,7 mia. kr.

Skandalen om Skats tabte milliarder og svindel med udbytteskat er så alvorlig, at en tidligere medarbejder i Skat ikke skal beskyttes af et navneforbud.

Det har Retten i Lyngby besluttet mandag.

Pressen er dog fortsat forhindret i at komme nærmere ind på skattemedarbejderens identitet, indtil Landsretten har taget stilling til det afviste navneforbud.

TV 2 kunne tirsdag i sidste uge afsløre nyheden om, at den tidligere ansatte i Skat sidder varetægtsfængslet sigtet for medvirken til, at 37,4 millioner kroner uretmæssigt er blevet udbetalt til et selskab i caribisk skattely - mens han ifølge anklagemyndigheden sideløbende modtog 'løn' fra en medsigtet udlandsdansker, der indsatte 1.728.000 kroner på mandens konto i Nordea.

Vigtig historie

Og selvom udbetalingen fandt sted i 2007 - flere år inden, Skat blev svindlet for mindst 12,3 milliarder kroner i den egentlige hovedsag om uberettiget udbetalt udbytteskat - så er der et personsammenfald mellem de to sager.

Det bekræftede specialanklager Stig Fleischer mandag i byretten, inden dommer Søren Holm Seerup afsagde rettens kendelse:

- Jeg kunne godt trække mig tilbage og få det til at se ud som om, jeg skal tænke mig om, sagde dommer Søren Holm Seerup.

Men det var ikke nødvendigt, og mens retten fandt, at udlandsdanskeren fortsat skal beskyttes af et navneforbud, så gælder det ikke for medarbejderen i Skat:

- Det er en meget vigtig historie at kunne fortælle, sagde dommeren og henviste desuden til sagens meget store samfundsmæssige betydning og til den væsentlige oplysning i sagen, at en medarbejder i Skat nu er blandt de sigtede.

Skattemedarbejderens forsvarer, Lars Henriksen, kærede dog på stedet afgørelsen til landsretten med såkaldt opsættende virkning - og det betyder, at selvom navneforbuddet er ophævet, så må pressen ikke bringe oplysninger, der kan identificere manden, indtil Østre Landsret har behandlet sagen og eventuelt stadfæstet kendelsen.

Som argumentation for, at navneforbuddet skulle opretholdes, fremhævede Lars Henriksen, at hans klient nægter sig skyldig - og at sagen kun har været efterforsket i kort tid.

Det sidste afviste specialanklager Stig Fleischer:

- Der har været efterforsket i noget tid – vi er ikke tidligt i efterforskningens stadie – vi er faktisk ret langt fremme, sagde Stig Fleischer.

Anklagemyndigheden forventer, at der kan rejses tiltale i sagen om de 37 millioner kroner i løbet af et par måneder.