Krimi

Magasin i København evakueret efter trussel

Storcentret Magasin på Kongens Nytorv i København er søndag eftermiddag blevet evakueret.

I København blev Magasin evakueret, og metroen standsede ikke på Kongens Nytorv, mens politiet søndag eftermiddag undersøgte et mistænkeligt forhold i stormagasinet.

Det siger vagtchef Michael Andersen til TV 2.

- Vi har et mistænkeligt forhold, som vi er ved at undersøge, forklarede han.

Ekstra Bladets reporter på stedet erfarede, at det drejede sig om en bombetrussel.

Bombehunde gennemsøgte Magasin

Med bombehunde blev stormagasinet derfor snuset efter i alle krogene.

Men kort før klokken 14.30 stod det klart for politiet, at det var tommer trusler.

- Vi fandt intet ud over det sædvanlige, siger Michael Andersen til TV 2.

Derfor er Magasin atter åbent for søndagens shoppere, og metroen kører igen.