Voldtægter af mand og kvinde i Odense giver forvaring
Østre Landsret stadfæster byretsdom i sag mod 27-årig mand. Han havde anket den oprindelige dom.
En 27-årig mand er torsdag blevet idømt forvaring af Østre Landsret for at have voldtaget en mand og en kvinde tilbage i februar og marts sidste år.
Det oplyser anklager Christina Bork Hansen fra Statsadvokaten i Viborg. Landsretten har dermed stadfæstet byrettens dom.
Ofrene var en ekskæreste og en 23-årig mand, som var logerende hos en mand, som den dømte havde havde et kortvarende seksuelt forhold til.
Retten frygter flere voldtægter
En dom til forvaring forudsætter, at retten finder det nødvendigt med en tidsubestemt foranstaltning frem for straf for at forhindre den dømte i at begå ny farlig kriminalitet.
Manden er også tidligere dømt for mishandling af en mand i 2013, der foregik på Seden Strand på Fyn.
Han stod sammen med tre andre mænd bag en ydmygende mishandling af en mand, hvor de skar en del af mandens øre af og skar og stak ham flere steder på hans krop.
Her blev den 27-årige idømt tre års fængsel.