Station 2

Sven-Erik ringede pludselig til sin ekskone: Han var bange, og dagen efter blev han dræbt

Station 2 afslører afgørende nyt i uopklaret drabssag, hvor dansk pensionist blev brutalt myrdet i sit private ferieparadis. ADVARSEL: VOLDSOMME FOTOS

Det gik hurtigt op for politifolkene, at de stod med en sag, der i brutalitet overgik det meste, de tidligere havde set.

Alligevel kunne de ikke lade være med at bemærke, hvor urørt resten af det lille filippinske feriehus fremstod i forhold til det skrækkelige syn i sofaen, hvor de fandt den 65-årige danske pensionist Sven-Erik Hansen.

Den spinkle mand sad livløs med bare fødder plantet på flisegulvet, da efterforskerne kom ind i det lille rækkehus, nummer 88 i blok 63 i storbyen Angeles' jævne Bacolor-bydel.

Sven-Eriks overkrop og hoved hvilede på en pude, der var rød af blod fra de 35 knivstik.

Langt de fleste af stikkene sad i hovedet, halsen og nakken. Men snitsårene på armene og hænderne fortalte historien om de sidste desperate sekunder af Sven-Erik Hansens liv.

Politiet undersøger gerningsstedet i Sven-Erik Hansens hus.
Gerningsvåbnet smidt i køkkenvask
Køkkenkniven fotograferet af politiet.

Våbnet – en 30 centimeter lang køkkenkniv med brunt skæfte – fandt politifolkene hurtigt i køkkenvasken mellem beskidte glas og tallerkener, men gerningsmanden leder de stadig efter fire år senere.

Ingen har været anholdt. Ingen har officielt været mistænkt.

Opkaldet kom tidligt om morgenen

Jeg bør måske lige introducere mig selv. Mit navn er Kristian Bech. Jeg er vært på kriminalmagasinet 'Station 2'. Dette er historien om en drabssag, der har fyldt næsten alt i mit hoved siden oktober 2016. Den har ført mig rundt i Danmark og bragt mig om på den anden side af Jorden.

Se hele historien på TV 2 og PLAY

OBS: Læs ikke videre, hvis du ikke vil vide, hvordan sagen ender.

Få hele historien i Station 2, torsdag den 23. marts kl. 20.50 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 PLAY.

Det har været et frustrerende halvt års tid med både nedture og gennembrud, som er mundet ud i en 'Station 2'-udsendelse, vi sender første gang torsdag den 23. marts kl. 20.50. Men før vi går rigtigt i gang, skal du først høre, hvordan det hele begyndte for mig, da jeg sidste efterår modtog en mail.

- Hej. Det drejer sig om min far, der på brutal vis blev dræbt i sit ferieparadis, begynder mailen.

- Det er nu fire år siden, han blev slået ihjel, og jeg tænker på det hver dag. Der er ikke fundet skyldige. Kunne I måske lave en udsendelse, så min søster og jeg kunne få RO i sjælen?

Mailen er underskrevet af Carsten Lykke Hansen fra Jægerspris.

Carsten Lykke Hansen

Han viser sig at være en høj, sorthåret mand midt i fyrrende, der giver et fast håndtryk, da han tager imod mig i et sommerhus i Nordsjælland.

Carsten Lykke Hansen husker tydeligt, da hans mobiltelefon ringede ved 7-8-tiden en sommermorgen i 2012. Udenrigsministeriets Borgerservice var i den anden ende af linjen. De advarede om, at de havde dårligt nyt.

Det var ikke for penge

- Din far er blevet slået ihjel i Filippinerne, lød beskeden i telefonen.

Der gik ikke lang tid, før Carstens søster, Samia Lindschov Kjeldgaard, også fik nyheden. Hun gik ”fuldstændig i sort”. 

- Jeg kunne ikke græde. Jeg kunne ikke noget som helst. Jeg sad bare og kiggede og var helt slukket oven i hovedet, husker hun.

Samia var så påvirket af faderens død, at hun måtte sygemelde sig fra arbejde, og der gik mange måneder, før det gik rigtigt op for hende, hvad der egentlig var sket.

Sven Erik Hansens datter, Samia Lindschov Kjeldgaard

Her mere end fire år efter drabet er det stadig et mysterium for de to søskende, hvad der skete med deres far.

- At man bliver slået ihjel så brutalt, som min far gjorde, der kan jeg godt blive hidsig. Jeg kan jo forestille mig, det har været et helvede for ham - en kamp, siger Carsten Lykke Hansen, der ikke er i tvivl om, at det har handlet om jalousi. Ellers havde det ikke været så brutalt med 35 knivstik.

- Men altså, hvorfor? Min far var så god over for alle mennesker. Hvorfor skulle det ske?

Det spørgsmål stiller jeg også mig selv, mens jeg lytter til Carsten og Samia fortælle. Begge er tydeligvis stadig mærkede af det uopklarede drab. Carsten bliver flere gange så berørt, at vi er nødt til at holde pause.

Hvorfor skulle Sven-Erik Hansen dø på så brutal vis? Hvem var ude efter ham?

Sven-Erik var ikke, som fædrene var flest

- Han var en rigtig god far, siger Samia Lindschov Kjeldgaard.

Sven-Erik var ikke som de andre fædre og nærmest forud for sin tid.

- Han var en lige så stor del af mit liv, som min mor var, ved skiftninger og ved mad, forklarer Samia, mens hun viser mig et billede af sig selv som spæd i armene på sin far, der holder en sutteflaske.

Sven-Erik med datteren Samia i armene

Sven-Erik boede en stor del af sit liv på Fejø, en lille ø nord for Lolland. Han havde en ladcykel, og når de skulle ud og handle, var Samias plads oppe foran.

- Jeg kan huske den dér følelse, hvor jeg sad og holdt fast i gelænderet og følte mig som en lille prinsesse, der blev cyklet rundt på øen.

Sven-Erik arbejdede både som Falck-redder, taxachauffør og klejnsmed og kunne ifølge Carsten bygge næsten alt med sine hænder. Sven-Erik arbejdede i flere år i svogeren Leif Ølands ventilationsfirma.

- Han var altid god til at hjælpe mig, også når det var påkrævet uden for arbejdstid, hvor andre bare gik hjem, der var han altid frisk til at hjælpe mig, fortæller Leif Øland.

Men Sven-Erik havde også en anden side. En mørk side.

- Han blev pludselig rastløs

Hvor Sven-Erik var, var der næsten også altid alkohol, og han kunne godt drikke to flasker vin om dagen.

- Han var ustabil på den måde, at hvis han fandt noget, der var sjovere, hvis han havde fundet en dame, så risikerede han ikke at komme ud af sengen dagen efter og møde på arbejde, men altså, jeg kunne smaddergodt lide ham, siger Leif Øland.

Men spørgsmålet er, hvordan en mand, alle tilsyneladende kunne lide, røg ud i så store problemer, at det endte med at få ham myrdet?

Det tager jeg til Maribo for at høre mere om fra en kvinde, der holdt af Sven-Erik, men som også lærte hans mørke side at kende.

Sven-Erik Hansen med ekskonen Anette Allin

Anette Allin er en af de personer, der kender mest til Sven-Eriks liv i årene op til drabet. De to blev nemlig gift i 2005. Hun bor i et rødt rækkehus, og vi sætter os ved stuebordet.

- Det er skrækkeligt, at man kan mishandle et andet menneske på den måde. Hvad er det for mennesker, der kan finde på sådan noget? spørger Anette stille, mens hun stirrer tomt ud i luften.

Hun fortæller, at parret i løbet af 00'erne flere gange tog på ferie i Filippinerne i byen Angeles, 80 kilometer nord for hovedstaden Manila. I 2009 købte de et lille rækkehus i udkanten af byen som en slags feriebolig.

kort filippinerne
Sven-Erik og Anettes hus i Filippinerne

Ifølge filippinsk lov kunne de som udlændinge ikke selv købe huset, men Sven-Erik havde fået en ven, chaufføren Jesse Toribio, og han blev brugt som mellemmand til at købe ejendommen og stå på de officielle papirer. Aftalen var, at Sven-Erik hver måned overførte et fast beløb til Jesses konto, som den filippinske ven så sendte videre til boligselskabet som afbetaling på ejendommen.

Sven-Erik betalte også flere gange for, at Jesse og hans kone kunne komme med rundt på ferie i Filippinerne, men jeg kan høre på Anettes tonefald, at det irriterede hende, at pengene begyndte at sidde løst.

Sven-Erik og Anette på ferie med Jesse Toribio og hans kone.

- Han blev pludselig rastløs og skulle hjælpe en hel masse, som ikke havde til dagen og vejen, og var lidt for gavmild.

Hvordan var han gavmild dernede?

- Ja, han lånte dem penge.

Førte han sig frem?

- Ja, de troede jo, han havde masser af penge, men det havde han jo ikke. Og når vi var ude for at handle, og Jesse var med, så kom der også altid lidt ekstra med i indkøbsvognen.

Anette har endnu en oplysning, der kan være af interesse for sagen, men her falder ordene langsomt, og sætningerne er korte.

- Jeg fik mistanke om, at han var mig utro derude.

Utroskab og et pludseligt opkald

Jeg spørger Anette Allin, hvad der fik hende til at mistænke Sven-Erik for utroskab.

- Fordi han var væk en aften og bagefter så siger, at han havde fået et gok i nødden af en, og så siger jeg, "Lad være med de røverhistorier, for det passer jo ikke".

Sven-Erik gik til bekendelse. Han havde mødt 25-årige Rose Ann Centeno på en bar. Om de to havde set hinanden gennem længere tid, ved Anette ikke, men da hun og Sven-Erik kort efter fløj hjem til Danmark, ville hun skilles.

I maj 2012 fløj han igen til Filippinerne på et turisvisum for at være sammen med Rose Ann.

Rose Ann Centeno, Sven-Eriks kæreste i Filippinerne

Men noget gik galt på Sven-Eriks sidste tur til Filippinerne. Kort før han blev fundet dræbt, ringede han hjem til ekskonen Anette og bad hende om 5.000 kroner til at få ændret sin flybillet. Han ville hjem med det samme.

- Jeg tror, han følte sig utryg dernede, forklarer Anette Allin.

Hvad var han bange for?

- Han ringede bare op og sagde, "Forresten Anette, der er noget, du skal vide…", så det lød rimelig vigtigt.

Men nåede I at snakke om det?

- Nej. Forbindelsen røg, og jeg kunne ikke få fat i ham igen.

Dagen efter blev Sven-Erik fundet dræbt.

Foto fra Facebook er bedste spor

Carsten Lykke Hansen fortæller mig, at han efter drabet forsøgte at kontakte flere af Sven-Eriks filippinske venner. Nogen måtte vide noget, men der kom ingen svar tilbage.

- Hvad med Jesse, min fars bedste ven i Filippinerne? De kaldte hinanden brødre. Hvordan kan han bare fra den ene dag til den anden lægge låg på, og så hører jeg aldrig fra ham igen?

Sven-Erik med sin bedste ven i Filippinerne, Jesse Toribio

Der er nu så mange ubesvarede spørgsmål i sagen, at jeg beslutter mig for at rejse til Filippinerne og finde de folk, der måske kan bringe mig tættere på sandheden om drabet på Sven-Erik. Hvad ved Jesse om drabet? Kan jeg finde kæresten Rose Ann, og ved hun noget?

Jeg lander i Filippinernes hovedstad Manila en lørdag i januar og kører straks nordpå til byen Angeles. Der bor 400.000 mennesker i byen, der er mest kendt for sit bar- og natteliv. Det var her i byen, at Sven-Erik boede, og jeg begynder med at køre ud til hans gamle bydel for at finde hans hus.

Området hedder Xevera og fremstår meget nedslidt. Mange af husene er tomme og virker efterladte. Beplantninger får lov at vokse op ad husmure, smadrede ruder bliver ikke erstattet med nye, og flere døre er sømmet til med planker.

Der er hunde overalt i området, de står i metalbure foran de enkelte huse og producerer en konstant larm af gøen, der gør det svært at føre en samtale med de folk, jeg møder i området.

Ingen i Sven-Eriks gamle nabolag ved noget om sagen, da jeg spørger flere af beboerne

Jeg finder hurtigt Sven-Eriks gamle hus og ser, at der i asfalten foran boligen står "Hansen". Det er formentlig Sven-Erik selv, der har skrevet det, mens betonen endnu var våd. Jeg prøver at finde naboer, der husker noget om sagen, men ingen, jeg møder, har boet her i mere end to år og ved derfor intet om drabet.

I stedet retter jeg mit fokus mod Rose Ann, Sven-Eriks kæreste, men jeg har ikke mange oplysninger at gå efter og slet ingen adresse. Det eneste spor er et billede fra hendes Facebook-profil, hvor det ser ud til, at hun sidder på et frugtmarked, men billedet er fem år gammelt, så jeg ved ikke, om det overhovedet er et spor, jeg kan bruge.

Rose Ann Centeno, Sven-Eriks kæreste i Filippinerne

Alligevel kører jeg ud til byens største frugtmarked, hvor jeg sammen med en tolk vil prøve at finde hende, men det er på størrelse med fire fodboldbaner og fuld af smalle gange mellem de utallige boder.

Jeg tænker flere gange, at det vil kræve ekstremt held, hvis det skal lykkes at finde hende her. Overalt hvor jeg kommer frem, rammes jeg af en lugt af rå fisk og kylling, og små floder af kødsaft fra dyrene løber langs de mange boder. Men vi spørger os frem, og til sidst peger et par kvinder os i retning af afdelingen, hvor man sælger bananer. Her stiger min puls, for jeg kan se, at flere af skiltene minder om dem, jeg har på billedet fra Facebook.

Heldet er med mig, for 10 meter længere fremme kan jeg se en kvinde sidde på hug foran en stand med jordnødder. Hun ligner Rose Ann på en prik, og jeg præsenter mig som Kristian fra dansk tv.

Sad derhjemme og græd i en måned

Er du Rose Ann?

- Ehh, ja, svarer kvinden ved boden. Hun sidder bag faddet med jordnødder.

Kristian Bech møder Rose Ann Centeno på et frugtmarked i byen Angeles

Hun er i løse shorts, gul t-shirt og har briller med grønt stel.

Du behøver ikke være nervøs. Jeg er ved at lave et program om Sven-Erik. Husker du ham?

Rose Ann nikker, og vi går ind i et lokale for at tale sammen i fred. Støjen fra råbende sælgere omkring os er massiv, og vi kan næsten ikke høre hinanden. I baglokalet, der ligner et lager, fortæller hun mig mellem hylder med bunker af grønne grøntsager, at hun og Sven-Erik var forelskede i hinanden og skulle giftes. Han lærte hende dansk, fordi han gerne ville have hende med tilbage til Danmark.

- Jeg sagde til ham, at jeg gerne ville arbejde der, men det ville han ikke have, han skulle nok sørge for mig, siger hun.

Rose Ann fortæller, at sidst, hun så Sven-Erik i live, var om morgenen den 25. juni 2012, hvor han kørte hende hjem til hendes forældre. I det næste døgns tid så hun ham ikke, men prøvede flere gange forgæves at ringe til ham.

- Jeg prøvede at ringe om eftermiddagen, om aftenen og sent ud på aftenen, men jeg kunne ikke få kontakt til ham.

Dagen efter kørte hun tilbage til Sven-Eriks hus for at se til ham og medbragte en spand kyllingevinger til hans frokost.

Det var hende, der fandt ham dræbt i den blodige sofa.

- Jeg var bange og i en tilstand af chok i en hel måned. Jeg kunne ikke arbejde og sad bare derhjemme og græd.

Her fire år efter drabet ved hun stadig ikke, hvorfor hendes kæreste skulle dø.

- Sven-Erik var en rar person, han havde ingen fjender. Men jeg ved, at der på næsten samme tid var et indbrud i et andet hus tæt på, og måske var det derfor, at Sven-Erik blev udsat for røveri, siger hun.

Rose Ann kan ikke give mig flere oplysninger, og jeg forlader hende og markedet uden at være kommet tættere på, hvad der skete med Sven-Erik. Men der er stadig en person i Angeles, der måske kan hjælpe mig.

Sven-Eriks filippinske ”bror” er bange for morderen

Jesse Toribio var Sven-Eriks bedste ven i Filippinerne, og jeg har en adresse på ham.

Lyden fra fjernsynet strømmer ud gennem de åbne vinduer i hans lille hus. Hans kone og børn er der også. Den ene af pigerne er Sven-Erik gudfar til. De inviterer mig inden for.

Jesse Toribio byder inden for.
Jesse Toribio og hans kone Carlotta

Da jeg kommer ind i køkkenet, kan jeg se, at de er i gang med at bage småkager i en lille bordovn, de har fået af Sven-Erik. Jesse fortæller, at han kører rundt til restauranter i området for at forsøge at afsætte småkagerne og tjene penge.

- Sven-Erik var min gode ven. Faktisk kaldte vi ikke hinanden for venner, men for brødre. Han var som en ældre bror. Vi elskede ham alle sammen højt, siger Jesse, der stadig arbejder som chauffør og kører rundt i en stor grøn Toyota Hiace.

Jesse fortæller, at Sven-Erik inviterede hele familien med på ferieture i Filippinerne og altid var klar til at hjælpe. Jesse får tårer i øjnene, mens vi taler om hans danske ven.

- Vi prøvede at komme over drabet og lægge det bag os, men nu er det som om, det hele vender tilbage. Det gør meget ondt at tale om, fortæller Jesse.

Jeg spørger ind til huskøbet, og Jesse forklarer, at Sven-Erik ganske rigtigt købte huset med Jesse som mellemmand, men det blev ikke købt kontant. Sven-Erik overførte hver måned et fast beløb til Jesses bankkonto, som blev brugt til løbende at betale huset ud.

- Da Sven-Erik så blev dræbt, kunne jeg jo ikke længere betale afdragene, og jeg blev nødt til at overdrage huset til boligselskabet. Jeg fortalte dem, at jeg ikke havde penge, og huset røg på tvangsauktion, og i dag ved jeg ikke, hvem der bor der, siger Jesse, der hverken tjente eller mistede penge på ordningen.

Jesse Toribio var Sven-Eriks bedste ven i Filippinerne.

Jesses øjne er stadig røde, og følelserne bliver ved med at presse sig på i hans ansigt. Han vil gerne tale om de gode tider, men helst ikke om mordet. Han er bange for, at hvem end, der gjorde det, også vil komme efter ham.

Han siger dog en ting, der er interessant.

Retfærdighed for Sven

- Da Sven-Erik var blevet skilt i Danmark og kom alene tilbage til Filippinerne, røg han i dårligt selskab, siger Jesse Toribio.

- Før i tiden ringede han altid til mig, når han var landet, så vi kunne lave noget sammen, men nu hørte jeg slet ikke fra ham. Han blev bare ude i huset og havde fået sig nogle nye venner. Nogle forkerte venner, der var dårlige for ham. De venner fortjente han ikke, for han var en god mand.

Var det, fordi de udnyttede ham, troede, at han havde en masse penge?

- Ja, måske udnyttede de ham, svarer Jesse.

Jesse kendte ikke meget til de nye venner, men han advarede Sven-Erik om den nye kæreste, Rose Ann.

- Jeg mødte kun hende kvinden en enkelt gang, og jeg sagde til ham, hun er ikke god for dig.

Jesse mener altså, at Rose Ann var en del af det dårlige selskab, en, der ikke ville Sven-Erik noget godt.

Jesses oplysninger beviser intet, men stiller Rose Ann i et noget andet lys.

Inden jeg forlader Jesses hjem, vil han lige sige en sidste ting, der senere samme dag skal vise sig at blive mere aktuelt end nogensinde:

- Jeg ønsker retfærdighed for Sven.

Politirapport udpeger hovedmistænkt

Sidst på dagen mødes jeg med min filippinske tolk. Hun har været på politistationen, og det er lykkedes hende at få udleveret et særdeles interessant dokument; hele politirapporten, der blev udarbejdet i 2012 under efterforskningen af drabet på Sven-Erik Hansen, og her sker der pludselig noget i min søgen efter svar.

I rapporten står der nemlig, at Rose Ann Centeno var politiets hovedmistænkte.

Politiet fattede mistanke til hende, fordi noget i hendes forklaring tilsyneladende ikke hang sammen.

Politiet har afspærret Sven-Eriks hus og undersøger gerningsstedet
drabet filippinerne

Netop som Rose Ann forklarede mig på markedet, fortalte hun også politiet, at hun sagde farvel til Sven-Erik om morgenen den 25. juni 2012 og ikke så ham før næste dag, hvor hun tog ud til hans hus og fandt ham dræbt i sofaen.

Men fem vidner forklarede uafhængigt af hinanden, at de både om eftermiddagen, aftenen og ved midnat så Rose Ann sammen med Sven-Erik. Det er altså den samme dag, hvor Rose Ann hævder hun var hjemme og ikke hos Sven-Erik.

- Hun talte i telefon med nogen. Og hun grinede. Da hun så, at jeg nærmede mig, begyndte hun at skrige højt igen.

Anonymt vidne

Sagen spidser endnu mere til, fordi et vidne har forklaret politiet, at hun ved midnatstid ser Rose Ann og Sven-Erik i et kæmpe skænderi på gaden foran hans hus. Det slutter med, at Rose Ann råber, ”I will come back and kill you!” – Jeg kommer tilbage og slår dig ihjel!

Rose Ann har altså angiveligt truet Sven-Erik på livet, og dagen efter er han død, dræbt på brutal vis med 35 knivstik i hovedet og halsen.

Politiet talte også med et vidne, der så Rose Ann opføre sig mistænkeligt. Hendes adresse står i politirapporten, så vi kan finde hende og lave en aftale om at mødes.

Hun har flere interessante ting at fortælle, da jeg møder hende ved Sven-Eriks hus, som hun bor tæt på.

Øjenvidnet undrer sig over mystisk telefonsamtale

Det kvindelige vidne ønsker ikke sit navn eller ansigt med i denne historie. Efter hun havde talt med politiet i 2012, kastede nogen sten mod hendes hus flere nætter i træk.

Hun fortæller, at hun dengang hørte et kvindeskrig fra Sven-Eriks hus om formiddagen den 26. juni, den dag, hvor Sven-Erik blev fundet dræbt.

Da hun nærmede sig, så hun Rose Ann stå ved Sven-Eriks lig, men nu skreg hun ikke længere.

- Hun talte i telefon med nogen. Og hun grinede, siger vidnet.

- Da hun så, at jeg nærmede mig, begyndte hun at skrige højt igen.

Og da politiet dukkede op og begyndte at undersøge huset, undrede vidnet sig over, at Rose Ann midt i sorgen og chokket over at have fundet sin kæreste dræbt, havde tid til at bekymre sig over, hvor hendes spand med kylling var blevet af.

Spørgsmålet er nu, hvorfor sagen aldrig kom videre, når politiet havde så mange vidner, der kastede en mistanke mod Rose Ann?

Politiet turde ikke at anholde Rose Anne

Pampanga Politistation er en lille etplansbygning i blå farver. Da jeg stiger ud af taxaen, modtages jeg af politichefen, og han byder mig indenfor på stationen. Fra hans kontor er der direkte udsigt ind til en fængselscelle, og der er stillet fire plasticstole frem ved hans skrivebord, så vi kan gennemgå sagen.

To andre betjente ankommer. De var direkte involveret i efterforskningen og er klar til at svare på spørgsmål. En af dem, Rodel Torres, afhørte Rose Ann på gerningsstedet.

- Hun virkede rolig, og i første omgang fattede vi ikke mistanke til hende, men på grund af de informationer vi fik fra vidnerne, kom vi til den konklusion, at hun var vores hovedmistænkte.

Et af vidnerne fortalte jer endda om et skænderi, hvor Rose Ann truer Sven-Erik på livet.

- Ja, de havde et skænderi, det er rigtigt.

Jeg har hørt, at Sven-Erik kom til Filippinerne for at gifte sig med Rose Ann, men at han kom på andre tanker og pludselig ville hjem til Danmark?

- Ja, måske havde de en uoverensstemmelse omkring det, fordi ifølge Rose Ann havde Sven-Erik lovet hende, at hun skulle med til Danmark, forklarer betjenten og skynder sig at tilføje, at dette udelukkende er politiets egen teori, en, de ikke har kunnet bevise, og at Rose Ann aldrig blev sigtet i sagen og derfor skal anses for uskyldig.

Faktisk blev Rose Ann kun afhørt den ene gang ude på gerningsstedet og blev aldrig efterfølgende taget ind på stationen og konfronteret med de mange vidneudsagn. Det turde betjentene ikke, da de var bange for at miste deres job eller komme i fængsel.

Ifølge filippinsk lov kan en person lægge sag an mod politiet for svie og smerte, hvis det ender med, at sagen falder, og den mistænkte går fri, og politifolkene mente ikke, at de i den konkrete sag havde gode nok beviser til at gå i retten.

- Vi manglede også øjenvidner, der direkte pegede på Rose Ann som gerningsmanden. Nogen, der havde set drabet blive begået eller havde konkret viden om, at hun var den skyldige, supplerer en anden betjent, Fernando Flores.

Politiet havde store forhåbninger til, at den blodige kniv i håndvasken kunne kaste fingeraftryk af sig, men heller ikke her var der hjælp at hente.

- Kniven havde ligget i vand i flere timer, og det lykkedes desværre ikke vores teknikere at få brugbare spor fra den, siger Rodel Torres.

Gerningsvåbnet som Sven-Erik blev dræbt med

Politiet forsøgte også at finde en mand på en rød motorcykel, der blev set sammen med Rose Ann under hendes skænderi med Sven-Erik. Ham lykkedes det aldrig at finde eller få identificeret.

- Kan man sige, at Rose Ann og manden på den røde motorcykel har noget med sagen at gøre?

- Det er en mulighed, at de to har noget med sagen at gøre, men vi ved det ikke, forklarer Fernando Flores.

Jeg spørger så til de ting, der blev stjålet, en computer og en telefon, kunne politiet ikke spore disse ting, hvis nu gerningsmanden efterfølgende gik online eller brugte mobilen? De må da kunne spore masteoplysninger eller IP-adresser, som vi kan i Danmark?

- Jeg er ked af det, men vi har ikke samme efterforskningsmuligheder, som I har i Danmark, forklarer Rodel Torres og siger, at de til sidst helt måtte lukke sagen. Det var ikke muligt for politiet at komme videre og finde nye spor.

Jeg beslutter mig for at konfrontere Rose Ann Centeno med de oplysninger, hun aldrig er blevet forelagt af politiet.

Konfrontationen på markedet

Dagen efter mit besøg på politistationen tager jeg ud til frugtmarkedet igen. Jeg bliver nødt til at konfrontere Rose Ann med vidnernes forklaring. Hun skal have mulighed for at forsvare sig og komme med sin version af sagen.

Jeg ser straks, at hun sidder samme sted, hvor jeg sidst fandt hende og spørger, om hun har et øjeblik til nogle flere spørgsmål.

Fem vidner har set dig sammen med Sven-Erik den 25. juni, den dag, hvor du fortalte mig, at I slet ikke var sammen?

- Vi plejede at være sammen hver dag, men den dag kørte han mig hjem om morgenen, og jeg kom ikke tilbage før dagen efter.

Så vidnerne tager fejl?

- De må have en anden dag i tankerne. 

Der var et vidne, som forklarede politiet, at du havde truet Sven-Erik med ordene "I will come back and kill you".

Rose Ann kigger ned og svarer ikke.

Vidnet har hørt dig sige...

- Vent lidt, jeg ønsker ikke at blive interviewet, mens jeg sidder her.

Skal vi gå ind ved siden af?

- Der er ikke nogen, der kan se efter mine varer, siger Rose, men rejser sig op og forsvinder pludselig ind i markedet. Kort efter kommer hun tilbage, og jeg spørger endnu engang.

Kristian Bech vender tilbage til frugtmarkedet for at høre Rose Ann Centenos forklaring

Et vidne hørte dig true Sven-Erik, ”I will come back and kill you”.

- Nej, det har jeg ikke sagt, hvorfor skulle jeg sige det ? Han ville give mig en god fremtid, og han ville også give mig mulighed for at arbejde i Danmark. Og så vil jeg slå ham ihjel?

Men jeg forstår bare ikke, at fem vidner har set dig med Sven, hvor du siger, du ikke var sammen med ham?

- Lige et øjeblik, jeg bliver...

Rose Ann forsvinder igen ind i menneskemængden. Et par minutter senere kommer hun tilbage.

Ved du noget om, hvem der gjorde det mod Sven-Erik?

- Nej, jeg ved ikke noget.

Havde han nogen fjender?

- Nej, fordi Sven var meget venlig.

Rose Ann har altså aldrig været sigtet i sagen, og hun siger, hun ikke har noget med drabet at gøre og fastholder, at hun ikke var hos Sven-Erik den dag, drabet blev begået. Meget tyder altså på, at sagen ender her.

Som et sidste forsøg laver jeg en aftale med den offentlige anklager i byen. Om ikke andet så for at være helt sikker på, at der ikke er mere, jeg kan gøre.

Det besøg skal vise sig at blive lidt af et gennembrud i sagen.

Der er mere at komme efter

Den offentlige anklager i byen er en meget smilende mand. Iført gul uniformspolo-trøje tager han imod mig på sit kontor, hvor sagsmapper hober sig op langs væggene. På et stort træskilt forrest på skrivebordet står der Caliope de Guzman.

Han er stor af fan af kriminalprogrammer på tv og siger, han synes, det er meget spændende at kunne bidrage til et dansk tv-program.

Jeg spørger ham, om drabssagen på Sven-Erik Hansen er endegyldigt lukket. Er alle muligheder for nye spor udtømte?

- Nej, sagen kan sagtens genåbnes, lyder det overraskende svar fra den anden side af skrivebordet. For ifølge filippinsk lov er forældelsesfristen i drabssager 20 år, fortæller han.

Sven-Eriks familie kan bede om at få sagen genoptaget. Det vil også have den effekt, at mistænkte ikke længere kan sagsøge politiet, for nu handler betjentene efter ønske fra de efterladte. Og de Guzman mener faktisk, at der er mere at komme efter.

- Hvis jeg må foreslå noget, skal efterforskningen fortsætte. Den skal ikke stoppe her, siger han.

Så du tror, der er mere at komme efter?

- Ja, det tror jeg. Der må kunne findes flere personer med viden om drabet.

Nu har jeg noget konkret at fortælle Sven-Eriks familie hjemme i Danmark, og sammen med alt det andet, jeg har fundet ud af, flyver jeg nu hjem for at mødes med dem.

Familiens reaktion

Jeg besøger først Samia i Aarhus og viser hende optagelserne fra Filippinerne.

- Jamen, så sig dog noget, kommer det prompte fra Samia, da hun ser, hvordan Rose Ann undviger og forlader interviewet.

- Jeg synes ikke, hun tager det seriøst. For ellers havde man - tænker jeg - være interesseret i at snakke med jer og fortælle det, man ved.

Du ville gerne have haft, at hun havde hjulpet noget mere?

- Ja, og være interesseret, det irriterer mig lidt at se på, at hun virker lidt ligeglad.

Kristian Bech viser optagelserne fra Filippinerne til Samia Lindschov Kjeldgaard

Da jeg viser Carsten optagelserne med Jesse Toribio, Sven-Eriks bedste ven, bliver hans øjne røde, og stemmen knækker over. 

- Jeg er ikke i tvivl om, at han snakker sandt. Og jeg kan se i hans øjne, at han havde et savn. Jeg helt sikker på, at de har haft et rigtig godt forhold til hinanden. Men jeg har gået lidt med en uvished. Kunne han have fundet på at gøre min far noget ondt, når min far har været så sød mod dem? Men det kan jeg fornemme, det har han ikke, siger Carsten.

Men tilbage står altså, at der stadig mangler en gerningsmand til drabet på Sven-Erik Hansen. Jeg spørger Carsten, hvordan han ville have det, hvis sagen ender med aldrig at blive opklaret.

- Det vil jo være pisseirriterende, siger han.

Derfor bryder Carsten også ud i et smil, da jeg fortæller ham, at den offentlige anklager i Filippinerne opfordrer Sven-Eriks familie til at få genåbnet sagen. Noget, Carsten nu har tænkt sig at gøre.

Han sætter en filippinsk advokat på sagen, der skal forsøge at få den genåbnet.

- Det skal opklares, men om det bliver om et år eller to eller fem, det ved jeg ikke, men det bliver opklaret, føler jeg.

Hvis det lykkes familien at få genoptaget sagen, kan en efterforskning føre til, at politiet finder gerningsmanden, der slog Sven-Erik ihjel. Men efterforskningen kan også ende med at rense Rose Ann for den mistanke, der har hængt over hende i fire år.

Under hele efterforskningen har Rose Ann været politiets eneste mistænkte.

Få hele historien i 'Station 2', der sendes første gang på TV 2 torsdag den 23. marts klokken 20.50, eller på TV 2 PLAY.