Vejdirektoratet er lige nu i gang med at teste fire forskellige metoder, der skal forhindre spøgelsesbilister på de danske motorveje.
Det skal du gøre, hvis du møder en spøgelsesbilist
Hvad skal du gøre
Hold til højre. Spøgelsesbilisten tror typisk, at vedkommende befinder sig på en tosporet landevej og vil i de fleste tilfælde holde til højre i hans retning - altså køre i overhalingsbanen
Undgå at overhale og sæt farten ned - men tilpas hastigheden, så andre bilister ikke begynder at overhale dig
Forsøg aldrig at stille dit køretøj i overhalingsbanen for at stoppe en spøgelsesbilist
Hvis det er muligt, så kør fra på et sideanlæg eller en frakørsel og afvent melding i radioen
Hvis du møder en spøgelsesbilist, skal du straks melde det til politiet på 112
Kilde: Vejdirektoratet
Hver uge er der i gennemsnit to til tre spøgelsesbilister på de danske motorveje. Sidste år var der i alt 144 registrerede spøgelsesbilister, hvilket er en stigning fra året før på 40 procent. Når der er ulykker med spøgelsesbilister, så er de ofte meget alvorlige. Sidste år var der tre bilulykker, hvor alle tre var dødsulykker, der resulterede i fem dræbte og to tilskadekomne.
De fire værn
Vejdirektoratet startede for ni år siden en række forsøg, der skal forhindre, at bilister ender som spøgelsesbilister. Forsøgene er stadig i gang med at blive testet, men senere i år vil Vejdirektoratet komme med en evalueringsrapport, der vil beskrive, hvilke forsøg der er mest effektive. Det er dermed et af disse tiltag, der kan ende med at blive valgt og installeret på afkørslerne rundt omkring i landet.
Vi har på Station 2 set på de fire forsøg et for et.
De fire forsøg
3D-afmærkning
På 14 ramper i Sydjylland og på Fyn er der installeret en 3D-afmærkning i vejbanen. Det er en tekst på kørebanen, hvor der står 'Stop' og en afmærkning, der kun kan ses af de bilister, der kører den forkerte vej ned ad frakørslen. På fire af ramperne er der opsat videokameraer til evaluering af afmærkningen, så Vejdirektoratet kan holde øje med, hvordan bilisterne reagerer på afmærkningen.
Løbelys i kørebanen
På syv tilkørselsramper er der lagt et såkaldt løbelys i kørebanen. Når en potentiel spøgelsesbilist kommer kørende i den forkerte retning, begynder det at lyse rødt og 'blinke tilbage' op ad rampen. De røde lamper tænder på en sådan måde, at det røde lys løber op mod trafikanten, der kører i den forkerte retning.
Det er den dyreste af de fire installationer. Et enkelt anlæg koster 300.000 kr. På seks af ramperne er der også sat kameraer op, som kan dokumentere hændelserne. Videoovervågningen har vist, at 29 spøgelsesbilister indtil videre er blevet stoppet.
Spøgelsesblink
I forbindelse med de opsatte røde og hvide skilte, der viser indkørsel forbudt, på frakørselsramperne er der på i alt 14 ramper opsat lys. Lysene blinker rødt, hvis der registreres en trafikant, der kører den forkerte vej på rampen og ned mod motorvejen.
Den østrigske hånd
På få udvalgte steder har Vejdirektoratet sat et skilt op kaldet den Østrigske hånd. Skiltet er opfundet i Østrig - deraf navnet. Det er et skilt, der tydeligt signalerer, at man er på afveje, hvis man kører mod kørselsretningen ned ad en rampe. Skiltet viser en stor sort hånd på en gul baggrund suppleret med teksten STOP.
Hvordan bliver man spøgelsesbilist?
Det skal du gøre, hvis du møder en spøgelsesbilist
Hvad skal du gøre
Hold til højre. Spøgelsesbilisten tror typisk, at vedkommende befinder sig på en tosporet landevej og vil i de fleste tilfælde holde til højre i hans retning - altså køre i overhalingsbanen
Undgå at overhale og sæt farten ned - men tilpas hastigheden, så andre bilister ikke begynder at overhale dig
Forsøg aldrig at stille dit køretøj i overhalingsbanen for at stoppe en spøgelsesbilist
Hvis det er muligt, så kør fra på et sideanlæg eller en frakørsel og afvent melding i radioen
Hvis du møder en spøgelsesbilist, skal du straks melde det til politiet på 112
Kilde: Vejdirektoratet
Der kan være flere grunde til, at trafikanter ender som spøgelsesbilister. Omkring en tredjedel kommer til at køre ned ad den forkerte rampe ved en motorvejsfrakørsel. En tredjedel vender pludselig rundt på motorvejen, men den sidste tredjedel kan ikke forklare, hvordan de er blevet spøgelsesbilister.
På grafen her kan man se, hvor mange spøgelsesbilister, der har været siden år 2000.
Mange kører i påvirket tilstand
Langt de fleste spøgelsesbilister er mænd i alt 75 procent. Dog er der flere kvindelige spøgelsesbilister i alderen fra 45 år og op efter. Der er forholdsvis få spøgelsesbilister blandt de 18-24 årige. Knap 60 procent af spøgelsesbilisterne er på en eller anden måde påvirket af deres tilstand. De fleste af dem er påvirket af alkohol, men andre er også påvirket af sygdom, demens, narko eller medicin. Samtidig er over 40 procent ikke påvirket overhovedet.
Station 2 har set nærmere på fænomenet spøgelsesbilister. Se programmet torsdag aften klokken 21.00 eller på TV 2 Play.