Dommerformand: Terrorsigtede behandles som alle andre

Det er Den Danske Dommerforenings indtryk, at politi og anklagemyndighed behandler terrorsager så hurtigt som muligt.

Desuden bliver terrorsigtede behandlet ligesom alle andre i retten. Det vil sige, at der skal være en begrundet mistanke mod den sigtede, for at personen kan blive varetægtsfængslet.

Sådan lyder det fra Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg, lørdag, hvor to forsvarsadvokater protesterer mod for lange varetægtsfængslinger i terrorsager.

Forsvarsadvokaten Michael Juul Eriksen repræsenterer en 25-årig mand, som sad fængslet i 13 måneder i den såkaldte Kundby-sag om terrorplaner mod to skoler.

Niels Christian Strauss repræsenterer en 19-årig mand, som blev løsladt efter at have siddet fængslet i 11 måneder i sagen om angrebet på Krudttønden i 2015.

Hver fjerde uge skulle en dommer tage stilling til, om der stadigvæk var grundlag for at holde den sigtede bag lås og slå.

- Det er nøjagtigt de samme undersøgelser og overvejelser, der gør sig gældende i sådan en sag som i alle andre sager, siger Mikael Sjöberg.

- Politi og anklagemyndighed har ikke nemmere ved at få folk fængslet, fordi de er sigtet for terror, lyder det.

Han understreger, at en terrorsigtelse er meget alvorlig, og derfor er det naturligt, at det tager lang tid for politiet at efterforske sådan en sag.

Hvis en person skal sidde fængslet i mere end 12 måneder, skal der være tale om en meget alvorlig forbrydelse og helt særlige omstændigheder.

- Mine kolleger har fundet, at betingelserne for fortsat fængsling er til stede. Derfor vil jeg sige, at det er længe at sidde fængslet, men ikke for længe, siger Mikael Sjöberg.

De to forsvarsadvokater mener, at sagerne ville kunne fremskyndes, ved at Rigsadvokaten tidligere går ind i sagerne for at vurdere, om der skal rejses tiltale.

Det spørgsmål vil Dommerforeningens formand ikke gå ind i.