Danske mænd køber sexmisbrug af børn for 170 kr: 'Jeg håber, jeg kan stoppe'
Pædofile ser med via nettet, når børn ned til to år bliver voldtaget og udnyttet. Station 2 finder nogle af de danske mænd, der også køber overgreb.
Hun ligger afklædt på den nøgne og skjoldede madras. Luften i værelset er tung og varmen føles lammende. Hendes ryg klæber til madrassen, og små svedperler viser sig på næsen. Hun kigger tomt op i loftet.
Otte mænd har netop forladt værelset. Hun har lyst til at lukke øjnene, men har lært sig at holde blikket rettet mod loftet. De billeder, der dukker op, når hun lukker øjnene, er værre.
Pigen er 14 år og bor i et lille hus i Filippinerne. I det lille værelse uden vinduer er der lige akkurat plads til en madras og et bord. På bordet står en stor, gammeldags computerskærm ovenpå selve computeren. På toppen af skærmen er der installeret et webkamera. Kameralinsen er altid rettet mod madrassen, hvor hun ligger.
Blev dirigeret via webkamera
De otte mænd voldtog hende på skift.
Imens sad en mand på den anden side af Jorden foran sin egen computer og fulgte via internettet direkte med i overgrebene med computerskærmens glas som eneste barriere. Han dirigerede med sit tastatur, at pigen skiftevis skulle voldtages og tvinges til at give mændene oralsex.
Den 14-årige pige har aldrig rejst uden for Filippinernes – alligevel er hun blevet seksuelt misbrugt af mænd fra hele verden.
Hun er ligesom flere tusinder af andre børn i Filippinerne offer for en ny type af seksuelt misbrug, hvor mænd fra hele verden betaler for at se brutale seksuelle krænkelser af børn fra fattige lande.
Det hele sker ved hjælp af internettet og streames live via for eksempel helt almindelige gratistjenester som Skype eller Facetime.
Af hensyn til pigens sikkerhed kalder vi hende "Jenny". Jenny ved det ikke på det her tidspunkt, men hun kommer til at lede os direkte til en af sine danske ”kunder”, en af de mænd hun bliver tvunget til at kalde ”Daddy”.
Han skal vise sig at være en almindelig, dansk pensionist med en sort hemmelighed.
- Jeg har det ikke godt, for det er åbenbart et problem for mig, siger han, da Station 2 konfronterer ham.
Men han er ikke den eneste danske kunde.
En af de ”mest afskyelige” former for kriminalitet
For Station 2 begynder efterforskningen i de mange fjernstyrede og dybt organiserede børnevoldtægter med, at der tikker en mail ind på redaktionen.
Mailen kommer fra en mand, der længe har arbejdet under dæknavnet ”Peter Bridge”. Han har brugt flere år på at undersøge og komme ind i det kriminelle miljø i Filippinerne, der sætter børnene til salg foran webkameraerne.
I mailen giver han os adgang til en række filer med det tekstmateriale, han har indsamlet.
- Det er en guldgrube af informationer, skriver ”Peter Bridge,” som vi kommer til at møde igen.
Filerne indeholder flere hundrede e-mailadresser og chatsamtaler, hvor pædofile både bestiller og instruerer voldtægter, og Station 2 begynder at undersøge materialet.
Her er nogle af samtalerne. Vi skal på forhånd advare om, at indholdet af samtalerne er meget vulgært og stødende, men det dokumenterer råheden af disse forbrydelser.
En udenlandsk mand skriver, at han godt kunne tænke sig at dyrke sex med den 13-årige pige, men ikke vil se hende på webkamera. Der foretrækker han yngre piger. Jo yngre, jo bedre, skriver han og noterer, at han er ligeglad med, om det sker under tvang.
Overgreb er eksploderet
Både danske og udenlandske myndigheder advarer om, at antallet af livestreaming-overgreb på børn er eksploderet.
- For mig er det en af de mest afskyelige kriminalitetsformer, der findes, siger Flemming Kjærside, der er politikommissær hos Rigspolitiets Center for Cyberkriminalitet, NC3.
- Der sidder nogle mennesker i Danmark, som seksuelt misbruger børn og udnytter fattige.
I denne chat får den udenlandske mand direkte at vide, at pengene skal bruges til mad:
Prisen er til forhandling, men normalt koster et ”show”, hvor et barn bliver misbrugt, omkring 170 danske kroner. Det viser den gennemgang, som Station 2 har foretaget. Dansk politi bekræfter prisen.
I Danmark sidder tre mænd varetægtsfængslet, men indtil videre er kun én dansker dømt for at bestille seksuelle overgreb mod børn i Filippinerne via webkamera – en far til to fra Sæby.
Han sidder i dag fængslet med en dom på 3,5 år for medvirken til voldtægt. Hans ofre var mellem seks og 12 år gamle. Dommen har dog ikke afskrækket de udenlandske købere.
Her er en af dem på udkig efter shows med incest:
Det er langt sværere for politiet at efterforske den her type sager end ”almindelig" børneporno.
For mens billeder og videoer med børneporno normalt bliver downloadet på kundens computer, så er der her tale om live-optagelser, som ikke nødvendigvis bliver gemt, når computeren bliver slukket.
På sin vis minder det om en telefonsamtale, der ikke bliver optaget.
- Livestreaming forsvinder op i cyberspace, og der skal vi være dygtige til at bevise, at det har fundet sted, siger Flemming Kjærside.
For at kunne fængsle kunderne er politiet nødt til at finde beviser andre steder. Det kan for eksempel være chatsamtalerne, hvor mændene skriver, hvad der skal ske med børnene, mens de ser på.
Det er sådan nogle chatsamtaler, som ”Peter Bridge” har sendt til Station 2. Og der skal vise sig at være flere danske mænd i materialet.
På sporet af de danske gerningsmænd
Station 2 gennemgår omhyggeligt de flere hundrede chatsamtaler og e-mailadresser for at se, om vi kan finde frem til danskere på kundelisten.
De fleste af kunderne gemmer sig bag klart falske navne og anonyme mailadresser, men da vi graver os igennem de mere end hundrede chats, opdager vi, at nogle af mailadresserne skiller sig ud. De ender på ”.dk”.
De leder os videre til tre forskellige danske mænd.
Når vi søger på mailadresserne i Facebook, dukker der en profil med billede op på hver af dem. Det samme sker der på Skype. Derudover har én af dem skrevet sit navn i en chat.
Den første af de tre – vi kan kalde ham ”Larsen” – vil ikke nøjes med overgreb på én pige:
Han bestiller en 17-årig dreng til at have sex med to søstre på 15 og 16 år. Den anden danske mand – ham kan vi kalde ”Jensen” – har smag for de endnu yngre.
Han efterspørger altså seksuelle overgreb på børn helt ned til 10 år, men den tredje – som vi kalder “Hansen” – går længere ned.
“Hansen” får den niårige pige til at vise ham sine bryster på webcam, men bestiller i stedet et ”show” med to piger på 13 og 15 år, da han ikke synes, at den niåriges bryster er store nok.
Selvom vi har chatsamtalerne, kan det stadig være svært at bevise, at overgrebene reelt har fundet sted. Optagelserne er ikke nødvendigvis blevet gemt noget sted.
Derfor tager vi til Filippinerne for at finde børnene foran webkameraerne og bekræfte identiteterne af de tre danske mænd.
De er nemlig ikke så anonyme, som de selv går og tror.
Rejsen til Filippinerne
Det første, der møder os i et af hovedstaden Manilas fattigste slumområder, er en rotte på størrelse med en kat.
Den krydser den mudrede sti mellem små huse, hvor kloakken er åben og luften er tæt af mados fra åben ild. De mindste børn render rundt i den trykkende varme i snavsede t-shirts eller slet intet tøj.
Men selv den fattigste slum har en skov af ustabile internetantenner på toppen af de billigt byggede huse med bliktage. Facaderne i bylivet er plastret til med internetreklamer: ”Free Surf”, ”NON-STOP SURF” og ”Streaming & Downloading.”
Næsten en fjerdedel af befolkningen i Filippinerne lever under fattigdomsgrænsen, og netop koblingen mellem ekstrem fattigdom, eksplosionen i internetteknologi og den stigende, udenlandske efterspørgsel på sex med små børn har gjort voldtægt på bestilling til en regulær industri i landet.
Ifølge organisationen Terre Des Hommes er omkring 10.000 filippinske børn havnet i den industri.
Ifølge FN og det amerikanske forbundspoliti, FBI, er der konstant omkring 750.000 pædofile, der er på internettet – og via internetantennerne på bliktagene har de direkte adgang til fattige og desperate familier i Filippinerne.
De udenlandske mænd betaler typisk omkring 170 kroner for at se overgreb og krænkelser af børn via live-streaming. Det beløb kan i Filippinerne brødføde en familie i flere dage.
Forældrene misbruger deres egne børn
I flere tilfælde er det forældrene selv, der misbruger deres egne børn foran webkameraet for at tjene penge.
Det fortæller Cecilia Oebanda, der er leder af organisationen Visayan Forum. De hjælper børn, der har været ofre for menneskehandel eller seksuelt misbrugt via nettet.
Organisationen har et safehouse oppe i bakkerne, væk fra storbyen Manilas kvælende hede, hvor der i dag bor 49 børn. Omkring halvdelen af børnene har været misbrugt seksuelt foran et webkamera.
- Jeg har piger her, som har været tvunget til at drikke urin foran en computer. Vi har piger her, der har været tvunget til at gøre noget med en hund. Vi har piger, der blevet voldtaget foran computeren, og vi piger her, der har været tvunget til at have sex med flere personer - mænd og kvinder, siger Cecilia Oebanda.
Den mindste af de misbrugte børn er kun to år. Nogle af dem blev reddet ved en risikabel operation, som ”Peter Bridge” stod bag.
Det fortæller han, da vi møder ham i Filippinerne.
Undercover som pædofil
”Peter Bridges” rigtige navn er Peter Dupont. Han er freelancejournalist fra Belgien og har siden 2013 skrevet om de livestreamede overgreb på børn i Filippinerne. Men for at komme tæt på bagmændene, gik han undercover og gav sig selv navnet ”Peter Bridge”.
Hans efterforskning førte ham til et af de slumhuse, der ligger i byen Iligan City i det sydlige Filippinerne. I huset blev børn voldtaget og udnyttet seksuelt i døgndrift, mens udenlandske kunder fulgte med på webkamera.
I november 2015 bestilte ”Peter Bridge” et show med alle børnene i huset.
Han kunne på sin Skype-forbindelse se, hvordan børnene et efter et blev samlet på en madras foran et rødt og hvidt gardin. De blev vist frem og drejet rundt. Men Peter Bridge var stadig ikke tilfreds. Han ville have flere børn.
Bagmændene vidste ikke, at Peter Bridge ikke var den eneste, der så med. Han sad nemlig på en politistation i Manila, hvor blandt andre den kvindelige betjent, kaptajn Tamayo også så det samme videosignal på sin bærbare computer. Mens børnene blev samlet, ringede hun en dommer op for at få en ransagningskendelse.
Samtidig kørte to hold betjente i smug i stilling på hver deres siden side af huset nogle gader væk.
Kaptajn Tamayo fulgte videosignalet på skærmen med hænderne for munden. Det var hende, der skulle beslutte, hvornår de skulle rykke ind. Jo flere børn, deres falske pædofile kunne få samlet foran kameraet, jo flere børn kunne de få ud af huset. Men de kunne heller ikke trække den for længe. Bagmændene måtte ikke blive mistænksomme.
Da det 11. barn blev sat på madrassen, ville myndighederne ikke vente længere. Kaptajn Tamayo gav sine to hold ordre til at rykke ind.
Få øjeblikke senere var alt kaos på livestreamen. Pludselig var huset fyldt med mennesker.
Bevæbnede betjente i poloshirts havde mast sig ind i huset med hævede pistoler. Børnene græd og kaldte på deres mødre, mens politifolkene bevægede sig rundt i huset med computere i alle værelser. Uden for havde flere betjente i mørke uniformer, hjelme og automatvåben slået ring om bygningen.
Politiet anholdt fem voksne. Tre mænd og to kvinder. De er i dag varetægtsfængslet for onlinemenneskehandel med børn, børnepornografi og seksuel udnyttelse af mindreårige.
11 piger i alderen seks til 17 år sad klar til at blive misbrugt foran kameraet. I stedet blev de reddet ved aktionen og overdraget til de sociale myndigheder.
Men flere piger blev misbrugt i huset. En af dem var Jenny. Hun gav senere Peter Dupont den lange liste med oplysningerne om de udenlandske kunder.
Listen som Peter Dupont giver videre til Station 2. Listen med de danske navne, som Peter Dupont også har givet til dansk politis nordiske forbindelsesofficer i Bangkok i Thailand. Det bekræfter politiet over for Station 2.
Jenny vil stoppe overgrebene. Og hun vil gerne mødes med Station 2.
Måske kan hun genkende de danske mænd.
Pigen der blev misbrugt af danske mænd
Vi møder Jenny i lobbyen til et lokalt hotel i byen og går sammen med hendes mor og søster op på et værelse.
Hun ønsker at være anonym i frygt for de filippinske bagmænd. Hun er i dag 16 år gammel, men blev misbrugt i huset fra hun var 13 til 15 år. Hun fremstår spinkel, og hun er iført en lille kjole og ballerinasko.
- Til at starte med var jeg bange. Jeg skammede mig, siger hun, mens hænderne søger efter et roligt sted.
De skifter mellem at dreje og justerer på remmen til det lidt for store hvide plastikur, hun har om håndleddet. Hun slipper uret og knuger i stedet for den ene hånd om den modsatte arm.
- Jeg fik stoffer, så jeg ikke skammede mig mere, når jeg var foran kameraet.
De voksne gav hende methamfetamin, crystal meth, der i Filippinerne bliver kaldt shabu. Med stofferne i blodet føltes alting godt og rigtigt, fortæller hun.
Hun er vokset op lidt uden for Illigan City, og hun er en af de ældste i en søskendeflok på ni. Hun fortæller, at hendes forældre ikke kunne forsørge familien. De havde ikke råd til ris. Hun blev tvunget til at droppe ud af skolen som 13-årig og finde et job. Det var storesøsterens kæreste, der tilbød hende et job foran webkameraet.
- Jeg var bange … Selvfølgelig var jeg bange … Men jeg havde virkelig brug for de penge … Så jeg kunne ikke gøre andet end at sige ja.
Hun taler i korte sætninger. Og øjnene virker tomme og slukkede.
Jobbet bestod i at være nøgen foran kameraet og have samleje med forskellige voksne. Nogle dage op til ti gange. De mindste børn løb og legede uden for huset og blev kaldt ind, når der var en kunde, der ville have en i deres alder.
Hun bliver ikke længere solgt til sex foran webcams, men chatter stadig med udenlandske mænd for at skaffe penge. Nu gør hun det bare for sig selv på netcaféer.
Vi fortæller hende, at vi leder efter de mænd, der misbruger filippinske børn via deres computere. Vi spørger, om hun vil hjælpe med at identificere dem, vi har under mistanke.
Vi ønsker ikke at gøre dig bange eller ked af det. Du kan godt sige nej.
- Det er okay. Jeg vil gerne hjælpe, siger hun.
Hendes hånd slipper grebet om armen. Hun tager vores iPhone, hvor der er billeder af de tre mænd og skærmbilleder af deres e-mailadresser.
Hun ryster kort på hovedet, og hendes finger swiper videre til det næste billede. Hun swiper igen, men stopper ved e-mailadressen på den anden mand, ”Jensen”. Hun fortæller, at han aldrig viste sit ansigt til kameraet, men at hun kan genkende og huske hans e-mailadresse.
Den tredje og sidste dansker, ”Hansen”, er hun ikke i tvivl om.
- Ja, ja. Han betalte via Cebuana (en betalingstjeneste, red.) og købte altid shows med to piger.
Hun fortæller i detaljer, hvad han bestilte og hvilken betalingsservice han brugte til at betale for at se to mindreårige piger udføre seksuelle handlinger på hinanden. Begge informationer passer med chatsamtalerne, vi har adgang til.
Der er kun én måde, hun kan vide det på. Vi er sikre på, at vi har fat i den rigtige danske gerningsmand.
Konfrontationerne
Når man scroller ned over billederne og opdateringerne på de tre danske mænds Facebook-profiler, ser det ud som om, de har familie og børn. Vi vil forelægge dem de alvorlige anklager og høre deres forklaring, men vi vil nødigt involvere deres familie eller pårørende.
Vi beslutter derfor, at det er bedst at ringe dem op og foreslå et personligt møde.
”Larsen” kan vi ikke få fat i, men ”Jensen” lykkes det at komme igennem til på telefon.
Jeg er kommet i besiddelse af materiale, der viser, du blandet andet har efterspurgt sexshows med piger helt ned til 10 til 15 år.
- Det aner jeg ikke noget om, svarer Jensen.
Du har også sendt din mailadresse, hvorved vi har fundet frem til din Facebook-side – så det er jo altså dig det handler om.
- Jeg har snakket med nogle fra Filippinerne, ja. Det har jeg.
Er det nogen, du har snakket med om det her emne?
- Hm… Vi har da højest sandsynligt været inde over sex – jeg kunne da ikke forestille mig andet.
Du spørger, om du kan få forskellige ydelser – det er meget sådan specifikt det her – der er noget med analsex og så videre, og så spørger du altså efter piger, der er helt ned til 10 år gamle.
- Det må jeg nok indrømme, det har ikke lige min store interesse at have nogen i den alder.
Men det er det det her materiale viser.
- Ja ja, det påstår du jo, og så er det jo nok godt nok. Altså jeg kender ikke noget til det, det må jeg indrømme, siger Jensen, der ikke kan stille op til tv-interview, da han ”ikke opholder sig i Danmark i øjeblikket”.
Han erkender altså at have været i kontakt med filippinske piger, og at det har handlet om sex. Men han afviser, at have efterspurgt piger på helt ned til 10 år. Og fordi der her tale om live-optagelser som ikke nødvendigvis bliver gemt på computeren, er det svært at bevise, at overgrebene har fundet sted og, at det rent faktisk er mindreårige, han har været i kontakt med.
Den tredje og sidste mand vi kontakter, ”Hansen”, vil til gengæld godt mødes med Station 2. Det er ham som Jenny fra Filippinerne har genkendt.
Pensionisten
Da vi ankommer til det aftalte mødested, er ”Hansen” endnu ikke ankommet. Vi ringer og fortæller, at vi har parkeret, hvor vi har aftalt at mødes. Da han kommer gående og ser, vi har kamera med, vifter han det væk med det samme. Først da han er blevet forsikret om, at han vil blive anonymiseret i programmet, går han med hen til vores bil.
Vi viser ham udskrifterne af chatsamtalerne, hvor han blandet andet bestiller to piger på 13 og 15 år til at udføre seksuelle handlinger.
Kan du genkende det her?
- Ja, ja, ja, svarer Hansen.
Så hvorfor bestiller du sådan noget fra så unge piger?
- Jamen... Det kan jeg ikke svare på. Ikke andet end at en psykolog ville sige, at det er en sygdom.
En sygdom?
- Jeg ved ikke. Jeg kan ikke svare på det.
Jamen, det er jo dig, der bestiller det?
- Jamen, jeg er en gammel mand, og jeg er interesseret i, ja, hvad kan man sige? Sex.
Han fortæller, at han ikke er interesseret i at se helt små børn. I chatsamtalerne fremgår det, at han også har bedt en pige på ni år vise sig nøgen til webkameraet. Han er selv pensioneret.
- Det er ikke noget, jeg er interesseret i. Sex med en pige på ni år, nej. Jeg har ikke betalt for nogen piger på den alder. Det har jeg ikke.
Men du vil gerne lige se en nøgen? Du vil gerne se hende for at vurdere hende?
- Nej, nej, nej.
Altså, det er jo det, der står her.
- Okay.
Der står, du vil gerne se hende nøgen, og da du konstaterer, at hun ikke har bryster, så siger du nej tak.
- Jeg kan ikke svare. Om jeg har et problem, det ved jeg ikke.
Han står og stirrer tomt ud i luften, som om virkeligheden for første gang rammer ham. Han fortæller, at han har et problem, og at han ikke før har tænkt over konsekvenserne for børnene, og at han ikke vil bestille ”shows” igen.
Vi siger farvel ved bilen.
Så håber jeg, du stopper med det der.
- Ja. Det håber jeg også, svarer han.
Ødelagt fremtid
I Filippinerne sidder 16-årige Jenny, der genkendte ”Hansen” på billedet. Hun drømmer om at komme til at gå i skole igen og måske en dag blive skolelærer. Men hun føler, at hendes liv er ødelagt.
Hun lever stadig af at skrive med udenlandske mænd på internettet, hvor hun tigger om penge og nogle gange lader sig overtale til at sende nøgenbilleder af sig selv.
- Jeg føler ikke, jeg har en fremtid længere. Jeg føler mig ubrugelig. Jeg håber ikke, at mine børn bliver ligesom som mig, siger den filippinske pige.
Se hele historien på TV 2 torsdag den 2. februar kl. 20.50, hvor Station 2 afdækker, hvordan danske mænd bestiller seksuelle overgreb på filippinske børn.