Ung mand stukket ned i Aarhus: Flere personer flygtet fra stedet
Flere personer er flygtet fra stedet, hvor en ung mand onsdag aften blev stukket ned.
En ung mand er blevet stukket ned på Ryhavevej i det vestlige Aarhus og kørt med ambulance til sygehuset.
Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.
Mandens tilstand er ukendt.
Fire personer flygtet
Politiet modtog anmeldelsen om overfaldet 19.30 og efterlyser nu vidner, der kan lede dem på sporet af fire personer - hvoraf to er set løbe fra gerningsstedet.
I en pressemeddelelse har Østjyllands Politi offentliggjort signalement på to af de fire.
En person er af anden etnisk herkomst, 175 til 189 cm høj, omkring 18-19 år og iført en hætte og sort jakke af mærket Peak Performance. En anden person mellem 155 og 170 cm høj og også af anden etnisk herkomst.
Vidner, som har informationer om overfaldet eller har befundet sig i nærheden af gerningsstedet bede kontakte politiet på telefon 114.