Se og Hør-sagen

Anklagemyndighed vil have højere straffe i Se og Hør-sagen

 Anklagemyndigheden kontraanker tys-tys-kilden og en journalists straffe i Se og Hør-sagen til skærpelse i landsretten, oplyser anklagemyndigheden.

Anklagemyndigheden kontraanker dommene over to af de dømte i sagen om Se og Hørs tys-tys-kilde

Tys-tys-kilden har selv anket sin straf til landsretten. Nu vælger anklagemyndigheden at kontraanke.

Tys-tys-kilden selv oplyste allerede på dagen for dommen, at han ville anke afgørelsen. Han blev idømt en straf på et år og seks måneders fængsel. 

Anklagemyndigheden kontraanker desuden dommen over en af de journalister, der blev dømt.

Kasper Kopping har meddelt, at han ikke anker. Den anden dømte journalist, Ken B. Rasmussen, har ikke offentliggjort sin beslutning.

TV 2 erfarer, at det dermed er hans dom, der kontraankes. Anklagemyndigheden kræver skærpede straffe til de to dømte i landsretten.

Der faldt dom i sagen den 24. november. Her fik blandt andet tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup en dom på et år og tre måneders fængsel, hvoraf de de tre måneder skal afsones med det samme.

I alt er fem af de seks tiltalte idømt fængselsstraffe, mens en blev frifundet.

Foto: