Den dag morfar tog geværet med i retten – resultatet blev ikke som han havde håbet

Stadig flere sager om forældremyndighed går helt i hårdknude. Dette er historien om en af dem, der er endt værst.

En hemmelig diktafon optager i brystlommen på hans ternede skjorte. I lædertasken ved hans fødder ligger en oversavet jagtriffel med hans jakke hen over. Den er afsikret, har én patron i kammeret og tre i magasinet.

67-årige Jørgen Saugsted er på overfladen rolig, men bag det bedstefaderlige fuldskæg ulmer han. Han sidder ved mødebordet i Københavns byrets fogedret med en fuldmagt fra sin datter Linda. Hun slås med sin ekskæreste om forældremyndigheden over deres treårige søn, Jørgens barnebarn og øjesten.

Ekskæresten sidder skråt overfor Jørgen Saugsted med sin advokat, Anders Lindholt. Den dommerfuldmægtige ved siden af Jørgen. De er få meter fra hinanden i det lille retslokale.

Foran sig på bordet har han alle sagsakterne. Han har fulgt med i samværssagen som bisidder for sin datter i mere end et år og kan den ud og ind. De er i fogedretten, fordi hun igen har nægtet at udlevere sønnen til faren de dage, hvor han har krav på samvær.

Tonen er hård og uforsonlig, men Jørgen Saugsted har ifølge ham selv endnu ikke besluttet, om han skal bruge den skarpladte kaliber 243 Tikka-riffel, da han rækker den dommerfuldmægtige til venstre for sig nogle papirer fra mappen på bordet.

SĂĄdan har vi skrevet artiklen

Alle faktuelle oplysninger om, hvad der sker i fogedretten pĂĄ den 16. september 2014 har vi fra den efterfølgende straffesag.

Hvad der sker uden for retslokalet umiddelbart efter episoden bygger på optagelserne fra Jørgen Saugsteds diktafon.

TV 2 Dokumentar har haft indsigt i den pĂĄgældende samværssag og interviewet retspræsident Søren Axelsen, formanden for danske familieadvokater samt retspsykiater Mette Brandt-Christensen.

Det er primært interviews med Jørgen Saugsted og hans familie, der ligger til grund for beskrivelserne af hans oplevelse op til og efter episoden.

Har advokaten også fået en kopi af papirerne?, spørger den dommerfuldmægtige.

Nej, svarer Jørgen Saugsted og forklarer, at ekssvigersønnens advokat sidste gang havde frabedt sig papirer fra Linda Saugsted. Han karikerer advokatens udtale med lys stemme, og bliver hurtigt irettesat af den dommerfuldmægtige.

Det er hans retslokale, understreger den dommerfuldmægtige skarpt.

Han truer med at smide Jørgen Saugsted ud, hvis ikke han opfører sig ordentligt.

Det får Jørgen Saugsted til at rejse sig op for så at bøje sig ned. Allerede da han rækker ned i tasken efter den oversavede riffel ved han, at der ikke længere er nogen vej tilbage.

Han løfter den op i brysthøjde og sigter på sin tidligere svigersøn, der også har rejst sig op.

Det begynder med et skænderi om en ferie

Se dokumentaren pĂĄ TV 2

Få hele historien i dokumentaren "Da Jørgen tog sagen i egen hånd," der sendes første gang på TV 2 torsdag den 17. november kl. 20.

Den kan allerede nu ses pĂĄ TV 2 PLAY.

For at forstå, hvorfor en 67-årig morfar kan ende med en oversavet jagtriffel i byretten, er vi nødt til at spole tiden et år og to måneder tilbage.

Det er her den samværssag, der er den direkte årsag til konfrontationen i retten, begynder.

Jørgen Saugsted blev af sin familie beskrevet som indbegrebet af en hyggelig morfar. Så hvad får ham til at gøre, som han gør?
Jørgen Saugsted blev af sin familie beskrevet som indbegrebet af en hyggelig morfar. Så hvad får ham til at gøre, som han gør? Foto: Privatfoto
Jørgen Saugsteds kone, Hanne, og datter Linda.
Jørgen Saugsteds kone, Hanne, og datter Linda. Foto: TV 2

Det ligner ellers umiddelbart en ganske almindelig samværssag. Jørgen Saugsteds datter, Linda Saugsted, går fra sin kæreste i foråret 2013, da deres fælles søn er to år gammel.

Til at begynde med går det ifølge Linda Saugsted ok. De kan på det tidspunkt stadig tale sammen, men uenighed om en ferie starter konflikten. Sagen ender i Statsforvaltningen, der er den myndighed, der blandt andet beslutter, hvordan samværet med barnet skal fordeles mellem mor og far.

Ingen kommentarer

TV 2 Dokumentar har kontaktet Linda Saugsteds ekskæreste for at høre hans udlægning af sagen, men han har ikke ønsket at udtale sig.

Heller ikke hans nuværende advokat har ønsket at stille op til interview.

Tårnby Kommune har heller ikke ønsket af udtale sig.

Dette er derfor primært familien Saugsteds udlægning af sagen.

Her får de en afgørelse om fast samvær. Faren får seks timer hver anden lørdag og så hver torsdag eftermiddag til klokken 17.30. Aftalen gælder de næste fem måneder.

Men pludselig vil sønnen ifølge Linda ikke af sted, når han skal over til sin far. Han græder og er meget ked af det. Også når han kommer tilbage. Det påvirker hele familien.

- Selvfølgelig bliver børn i alle aldre påvirket af, at deres forældre går fra hinanden. Men der er flere aspekter i det her, der taler for, at der altså er et eller andet, der ikke er, som det skal være, siger Linda Saugsted, der derfor trodser myndighederne og beholder sin søn hjemme. En beslutning Lindas mor og far er enige i.

Hverken Linda Saugsteds ekskæreste eller hans nuværende advokat har ønsket at udtale sig til denne artikel.

Fra sagsakterne ved vi kun, at de er uenige i Lindas beslutning.

Konflikten vokser

Lindas ekskæreste hyrer advokat Anders Lindholt, der har mange års erfaring i samværssager. Han får samværssagen i fogedretten. Det er Statsforvaltningen, der afgør, hvor mange dage barnet skal være hos hver af sine forældre, men det er fogedretten, der træder til, hvis de ikke overholder aftalen.

Det er med andre ord her sagerne ender, når al dialog er gået i stå. Det er her, der bliver sat hårdt mod hårdt. Det er nemlig den myndighed, der kan tvinge forældre til at udlevere deres børn til samvær.

Siden den nye forældreansvarslov trådte i kraft i 2007 er antallet af sager, der er endt i fogedretten steget med omkring 50 procent.

Et kompliceret system

En samværssag, der er gået i hårdknude vil typisk involvere følgende myndigheder:

  • Statsforvaltning
  • Byret
  • Fogedret
  • Kommune
  • Landsret
  • Ankestyrelse

Typisk vil sagen starte i statsforvaltningen som et spørgsmål om bopæl. Den bevæger sig op gennem systemet af civilret, landsret og ankestyrelse. Imens kan fogedret og kommune komme ind over ad flere omgange, inden det er besluttet, hvor barnet skal bo. Fogedretten for at udlevere barnet til samvær, kommunen for at være OBS på barnets trivsel.

Først derefter kan systemet tage sig af samværet, og sende sagen igennem samme omgang igen.

Men fogedretten er kun ét stop på ruten mellem adskillige myndigheder, der ikke altid taler sammen eller deler oplysninger. Det får sager som den om Jørgen Saugsteds barnebarn til at trække ud, mens forældrene bliver mere og mere desperate.

I denne sag er det ikke kun forældrene, der bliver desperate. Det gør Jørgen Saugsted også. Han har et nært forhold til sin datters søn. De er sammen hver uge.

Et system af myndigheder, der ikke taler sammen, er netop den oplevelse, Linda og hendes far får, da sagen først kører.

Fogedretten kan idømme ”erstatningssamvær”, hvis den ene forælder – som Linda Saugsted – ikke overholder aftalerne og holder barnet hjemme.

Linda Saugsted med sin søn.
Linda Saugsted med sin søn. Foto: Privatfoto

Advokatformand: Systemet er uigennemskueligt for de fleste

Systemet kan i sig selv være frustrerende at havne i, hvis man spørger Anne Broksø, der er formand for Danske Familieadvokater.

- Det er uigennemskueligt for de fleste borgere. Og så kan det være rigtig svært at forstå, at man ikke kan få klaret konflikten et sted, siger Anne Broksø.

- Det er problematisk, at det er sĂĄ mange steder, fordi vi nogle gange har informationer, der gĂĄr tabt.

Nogle gange vil den ene myndighed ligge inde med vigtige oplysninger, der aldrig nĂĄr frem til den anden myndighed.

- Det er et problem, at de ikke ved, hvad hinanden gør, siger Anne Broksø.

I værste fald kan det ende med dagbøder, fængsel eller at fogeden og politiet kommer for med tvang at hente barnet og aflevere det til den anden forælder.

Jørgen Saugsted kan se, hvordan kampen tærer pĂĄ hans datter, nĂĄr han som bisidder tager med hende til alle møderne. Det bliver værre og værre, jo længere tid der gĂĄr. Han kan ikke lade være med at involverer sig i sin datters sag.

Han vil ofre alt for hende.

Selvstændig med eget værksted

Jørgen Saugsted har ifølge familien været vant til at klare tingene selv. Siden 1976 har han haft selvstændig virksomhed som finmekaniker. Som Jørgens kone, Hanne, fortæller, kunne han reparere alt.

Jørgen Saugsted arbejder med maskiner til daglig.
Jørgen Saugsted arbejder med maskiner til daglig. Foto: Privatfoto
Han og barnebarnets forhold er tæt. De bruger meget tid sammen.
Han og barnebarnets forhold er tæt. De bruger meget tid sammen. Foto: Privatfoto

Barnebarnet er tit med på værkstedet og ude ved maskinerne, som Jørgen Saugsted lærer ham, hvad hedder. Allerede som toårig kan han skrue en møtrik på en bolt uden problemer.

Mens Jørgen Saugsted kører eget firma, opstiller han visse regler for sig selv. Alle fakturakopier skal være skrevet og klar hver aften, inden han går i seng.

Han fortsatte altid, til han var færdig. For man kunne aldrig vide, om en kunde ringede med et akut problem næste morgen, som han så skulle ud til med det samme, så der ikke var tid til at ordne fakturaerne.

Og ifølge familien er punktlighed, arbejdsomhed og orden på sagerne vigtigt for den selvstændige morfar, der aldrig har skyldt det offentlige en krone i de 67 år, han har haft eget firma. Alt er blevet betalt til tiden.

Ud over tre fartbøder har Jørgen Saugsted aldrig været i konflikt med loven.

Han har altid været egenrådig i sit firma og selv taget beslutningerne. Den slags har han ikke drøftet med nogen på forhånd.

Det gør han heller ikke den skæbnesvangre dag i fogedretten.

Chok og afmagt

Sagen kommer første gang i fogedretten, da Linda Saugsted i knap to måneder har trodset Statsforvaltningen og nægtet at lade ekskæresten se deres søn. Ifølge familien for at beskytte barnet, der ikke ønsker at komme afsted.

Retspsykiater: Det ender ofte galt fordi skilsmisse-forældre får "tunnelsyn"

- Nogen forældre bliver ramt af sĂĄ stor vrede og skuffelse eller følelse af svigt, at de ikke kan se den anden forælder som en, barnet har brug for, siger Mette Brandt-Christensen, overlæge i retspsykiatri.

Derfor bliver børn nogle gange meget kede af at besøge far eller mor uden konkret grund.

- Forældre kan bekrige hinanden indbyrdes, og den dynamik kan barnet mærke. Så det kan ligeså godt være at barnet reagerer på, at mor er ked af det, når det kommer hjem fra far. Evnen til at se sig selv udefra og især reflektere over, hvad der er barnets tarv, går tabt, når forældrene slås rigtig meget.

Hun og familien ser frem til at kunne forklare fogedretten, hvorfor drengen ikke har set sin far.

Men rettens opgave er at følge og udføre Statsforvaltningens afgørelse. Og den dommerfuldmægtige i fogedretten dømmer derfor, at Lindas ekskæreste skal have erstatning i form af nye dage med samvær.

Afgørelsen kommer som et chok for Jørgen Saugsted. Følelsen af afmagt skyller gennem ham. Han føler slet ikke, at familien er blevet hørt. Både han og hans datter er dybt rystede.

Linda Saugsted forsøger at få Statsforvaltningen til at ændre samværsaftalen. Men der kommer til at gå mange måneder før myndigheden kan tage sagen op. Det viser sagens akter. Og mens de venter på en ny afgørelse gælder den gamle – en aftale som familien altså er dybt uenige i og nægter at rette sig efter.

Derfor ender de i fogedretten igen og igen, fordi Linda ikke vil udlevere sønnen til samvær.

Linda Saugsted.
Linda Saugsted. Foto: TV 2
Københavns byrets fogedret.
Københavns byrets fogedret. Foto: TV 2

Ifølge Statsforvaltningen tager den gennemsnitlige samværssag ni uger at færdigbehandle. Men det kan tage markant længere tid, når sagerne går i hårdknude som i familien Saugsteds tilfælde.

- Når man har højkonfliktsager, så er tid i sig selv en faktor. For mig at se er tid konfliktoptrappende. Jo længere tid der går i en konflikt, jo mere går den typisk i hårdknude, siger Anne Broksø, der er formand de Danske Familieadvokater.

Fire gange på fire måneder sidder Jørgen Saugsted som bisidder ved siden af sin datter i fogedretten. Som bisidder har han ikke ret til at tale i retten, og det bliver han mindet om flere gange, når han alligevel ikke kan holde sig tilbage.

For hvert møde bliver han mere og mere bekymret for, at fogeden skal komme og hente hans barnebarn, hvis ikke Linda giver sig og selv udleverer drengen.

- Det mĂĄ ikke ske, siger han til sig selv.

- Det mĂĄ aldrig, aldrig ske!

Linda Saugsteds far gjorde det utænkelige, da en samværssag gik i hårdknude.

Sover ikke i sin seng i et helt ĂĄr

Jørgen Saugsted og hans kone Hanne spiser en sen frokost på gården i Haslev, da der tikker en sms ind.

Den er fra Linda. Hun er blevet indkaldt til endnu et møde i fogedretten. Mødet skal foregå dagen efter, hvor hun fortæller, hun har en tid hos en akupunktør samme tid som mødet i retten.

Jørgen Saugsted svarer uden tøven, at han kan tage mødet i retten i stedet for hende. Han har været med til alle møderne og kan argumenterne fra A til Å.

På det tidspunkt har sagen kørt i et år og to måneder. Linda er nedkørt både fysisk og psykisk af de mange møder, så hun siger ja tak til sin fars tilbud.

- Nu kan jeg komme til at sige noget. Nu sidder jeg der med papirerne. Nu kommer min formulering af det, tænker Jørgen Saugsted.

Nu mĂĄ det slutte.

Men efter at have lagt røret på begynder tankerne alligevel at rumle i hans hoved.

Jørgen, Hanne og Linda Saugsted i et lykkeligere øjeblik.
Jørgen, Hanne og Linda Saugsted i et lykkeligere øjeblik. Foto: Privatfoto

Han tænker, at de nok ikke får medhold i fogedretten. At fogeden nok vil komme og hente hans barnebarn, og i Jørgen Saugsteds øjne tvinge ham til samvær. Det er de samme tanker, der har gjort, at han i et år stort set ikke har sovet i sin egen seng.

Hver gang han forsøger, ligger han og drejer frem og tilbage, mens tankerne kører, indtil hans hoved til sidst er ved at eksplodere.

Når det sker, står han op, går nedenunder og sætter sig i stuen foran fjernsynet. Indimellem falder han hen og sover lidt. Men han vågner altid igen med følelsen af, at han stort set ikke har sovet.

Og så kører tankerne videre.

- Det her må slutte. Nu kan vi ikke mere. Vi kan simpelthen ikke mere. Nu er vi kørt ned, tænker han.

Jørgen Saugsted tager på det tidspunkt 20 piller om dagen mod migræne.
Jørgen Saugsted tager på det tidspunkt 20 piller om dagen mod migræne. Foto: Privatfoto

Natten før mødet i fogedretten sover Jørgen Saugsted heller ikke.

Men denne nat sidder han ikke i stuen – han går ud i værkstedet.

Seks patroner i alt

Mens hans kone, Hanne, ligger og sover i den seng, Jørgen Saugsted ikke længere sover i, er han ude i sit værksted.

Han låser våbenskabet op. Nøglen lægger han oven på skabet. Han vil aldrig få lagt den på plads igen.

Ud fra skabet tager han sin jagtriffel, som han begynder at save kolben og løbet af, for at den kan være i hans lædertaske.

Hvad han tænker på, kan han ikke huske.

Ved femtiden om morgenen sætter han tasken med våbnet i bilen bag førersædet. Der sidder en patron i riflen og tre i magasinet. I sin skjortelomme har han yderligere to patroner.

Det er forkert. Det ved han, men han føler at han er helt derude, hvor alt kan være ligegyldigt. Det bliver bare ved og ved.

Han går tilbage i huset og venter på, at han skal tage den knap en time lange tur i bil fra deres hjem i Haslev på Sydsjælland til fogedretten i København.

Han har nok spist noget imens, men kan ikke huske det.

Hanne vågner om morgenen. For hende er det en helt almindelig morgen, hvor de begge gør som de plejer. Det eneste hun husker, der stikker lidt ud, er, at bilturen til København er mere tavs end normalt.

De kysser farvel, da hun i København sætter sin mand af. Hun ser ham gå mod fogedretten med tasken i hånden, mens hun selv skal ud til Linda for at passe barnebarnet, mens Linda er til sin behandling.

Jørgen Saugsted går ind ad døren til fogedretten. Ingen sikkerhedsforanstaltninger er på det tidspunkt sat op. Og ingen er klar over, hvad han bærer i sin taske.

Københavns Byrets fogedret.
Københavns Byrets fogedret. Foto: TV 2

Han ser frem til at fremlægge sagen, som familien ser den. Han har været med flere gange som bisidder, hvor han ikke har måttet sige noget. Kun Linda måtte tale.

Ifølge ham selv har han på det her tidspunkt endnu ikke besluttet sig endeligt for, om han vil bruge taskens tunge indhold. Han vil vente og se, om der i hans øjne er håb i sagen, når han får lov til at tale på familiens vegne.

Han tænder sin diktafon, sætter sig og venter på at blive kaldt ind.

- Hvis det gĂĄr galt, sĂĄ gĂĄr det galt pĂĄ den her mĂĄde

Mødet begynder til tiden. Jørgen Saugsted, den dommerfuldmægtige, Lindas ekskæreste og hans advokat, Anders Lindholt, sætter sig om bordet.

Den dommerfuldmægtige undrer sig over, hvor barnets mor, Linda, er henne. Jørgen Saugsted viser ham den fuldmagt, han har fået med af sin datter. Men den vil den dommerfuldmægtige ikke acceptere. Han vil udskyde mødet til næste uge, så Linda kan møde personligt op.

Jørgen Saugsted protesterer og siger, at de har ret til at sende en anden, hvis vedkommende er inde i sagen.

I de følgende minutter diskuterer Jørgen Saugsted med den dommerfuldmægtige og sin tidligere svigersøns advokat. Under diskussionen karikerer Jørgen Saugsted advokat Anders Lindholts stemme.

Han bliver straks iretttesat af den dommerfuldmægtige, der understreger, at det er hans retslokale.

Hvis Jørgen Saugsted ikke kan opføre sig ordentligt, så ryger han ud.

Den dommerfuldmægtige medgiver, at Jørgen Saugsted har ret i, at familien kan sende en anden end moren til retsmødet, men han holder alligevel fast i sin beslutning og udskyder mødet til næste uge.

Jeg håber virkelig, at befolkningen får øjnene op for, at der er noget galt i systemet.

Jørgen Saugsted

I de næste 16 sekunder efter beslutningen er truffet, er der stille på diktafonens optagelse. Der kan kun høres en svag puslen af papirer.

Det er i dette øjeblik, at Jørgen Saugsted mister alt håb om, at sagen kan løses. I hans øjne er sagen nu kørt helt af sporet. Han vil kunne blive ved og ved og ved med at kræve sin ret uden nogensinde at få den, tænker han.

Jørgen Saugsted ser sin datter og barnebarn for sig, mens systemet langsomt slider dem i stykker i et årelangt juridisk slagsmål. Han kan ikke længere se nogen udsigt til, at det vil slutte lykkeligt for dem. Eller for ham.

Allerede i det øjeblik, han rækker ned efter geværet, ved han, at det er slut for ham. Han ved, at han ikke vil kunne leve mere efter det, han skal til at gøre.

- Hvis det går galt, så går det galt på den her måde, tænker han og trækker riflen.

Brevet i tasken

Retsmødet varer fire minutter og 54 sekunder, og der bliver aldrig truffet en afgørelse. Ud over den oversavede riffel har Jørgen Saugsted også et brev med i tasken.

Brevet slutter med ordene: ”Jeg håber, mine nærmeste vil tilgive, jeg forlader dem på denne måde.”

Hans plan er – ifølge ham selv – at befri sin datter og sit barnebarn fra ekssvigersønnen og fra myndighederne. Og derefter tage sit eget liv.

Jørgen Saugsted rejser sig og går hen for enden af mødebordet. Han holder riflen i brysthøjde og sigter mod sit barnebarns far, der også er kommet på benene.

Hey! Det er politiet! STOP! STOP!

Politibetjent

Knaldet fra det første skud afbryder stilheden på båndoptagelsen. Kort efter falder det andet skud. Begge mod den tidligere svigersøn, der falder om. Han bløder kraftigt.

De næste to skud rammer advokaten. Det ene rammer ham i hjertet og dræber ham på stedet.

Jørgen Saugsted tager en patron mere op af brystlommen. Den her er til ham selv, men i samme øjeblik springer den hårdt sårede svigersøn op.

Det overrasker Jørgen Saugsted. Han troede, at han var død, men følger efter ham ud mod skranken i receptionen, hvor den stærkt blødende ekssvigersøn gemmer sig bag en dør.

Jørgen Saugsted tager sigte og affyrer de to sidste skud mod svigersønnen, inden han går tilbage efter sin taske. Mappen med sagsakterne lader han ligge.

Jørgen Saugsted drejer til højre og går i raskt tempo ned ad Hestemøllestræde.

- Hold kæft. Jeg skulle have taget flere patroner med, siger han højt for sig selv og drejer til højre ad Farvergade og går i retning af Københavns Rådhus. Politisirener runger mellem hovedstadens gamle bygninger.

Han når lige ud på den brede Vester Voldgade, der løber langs rådhuset, da en betjent råber ham an med løftet tjenestepistol.

square to 16x9

På knæ midt på vejen

- Hey! Det er politiet! STOP! STOP! rĂĄber den mandlige betjent.
- Rolig, rolig, svarer Jørgen Saugsted, der får besked på at sætte tasken fra sig.

Det gør han roligt og samarbejdsvilligt. Han sætter sig ned på knæ.

Tasken og riflen.
Tasken og riflen. Foto: Elisabeth Bedsted / TV 2
- Hvad har du i posen? spørger betjenten. Hans stemme er hurtigt nede i normalt stemmeleje.
- Der har jeg et gevær, som jeg har skåret af, fordi jeg har skudt med det.

- Okay. Det skal du ikke gĂĄ rundt med herinde i byen, vel?

- Nej, nej, men nu har jeg ogsĂĄ sat det.

- Godt, det er fint. Du har sgu startet os temmelig godt her. Ved du hvad, det skal vi lige have styr pĂĄ. Hvad hedder du?

- Jeg hedder Jørgen Saugsted, og du skal ikke være bange, jeg gør ingenting.

- Jeg er fuldstændig rolig nu.

- Det er sådan en sag om mit barnebarn, der er kørt af sporet.

Sirenerne tager til, mens Jørgen Saugsted og betjenten taler sammen

- Det gevær, du har dernede, er det ladt?

- Nej, det er det ikke. For jeg har ikke flere patroner. SĂĄ havde jeg skudt mig selv.

- NĂĄ.

- Sådan er det. Det var det, jeg havde besluttet. Ja, den sidste patron skulle bruges til mig. Men desværre så fik jeg ikke nok med. Jeg skulle have taget nogle flere.
- Er du okay?

- Ja. Ja. Ja. Jamen altsĂĄ...

- Omstændighederne hvis vi ser bort fra...

- Ved du hvad, jeg har, kan man sige, ladet op til det her, fra jeg skar min riffel over i går. Fordi det her ... der er ingen, der kan mere. Vi er kørt ned i et hul alle sammen. På grund af det der. Og han bliver ved. Jeg har skudt ham og advokaten så, vi kan ikke mere. Det er en lille dreng på tre år, som han siger, han skal bare slæbes med, han har ikke noget at skulle have sagt. Drengen han er ... det er jo ikke en måde at behandle børn på. Og hende dommerfuldmægtig hun sagde ja. Sådan er det bare.
Politiet rykker talstærkt ud til skyderiet.
Politiet rykker talstærkt ud til skyderiet. Foto: Simon Skipper / Scanpix Denmark

Alt gik galt

Advokat Anders Lindholt døde på stedet og efterlod sig kone og tre børn i alderen 15 til 23 år. Den tidligere svigersøn overlevede drabsforsøget, men kun fordi han fik hurtig lægehjælp.

Sagen ender på ingen måde, som Jørgen Saugsted har forestillet sig.

Jørgen Saugsted bliver i Højesteret idømt livstid og sendt i Herstedvester Fængsel, hvor han stadig sidder. Han er blevet mentalundersøgt og ikke erklæret sindssyg. Heller ikke i gerningsøjeblikket.

Mentalerklæringen noterer dog, at hans personlighed er "introvert med visse tvangsmæssige og narcissistiske træk." Jørgen Saugsted har "behov for orden og struktur og er let krænkbar," men opfylder altså ikke kravene for en decideret personlighedsforstyrrelse.

Jørgen Saugsted fotograferet på vej til Højesteret.
Jørgen Saugsted fotograferet på vej til Højesteret. Foto: TV 2

Derfor optræder Jørgen Saugsted ikke på tv

TV 2 Dokumentar har ikke haft mulighed for at interviewe Jørgen Saugsted på kamera. Kriminalforsorgen – Herstedvester fængsel har afvist dette, da det kan krænke retsfølelsen, mens han stadig afsoner.

Derfor må han heller ikke udtale sig om ”de nærmere omstændigheder eller detaljer” om sin sin forbrydelse. Alle oplysningerne i artiklen om drabet og drabsforsøget stammer derfor fra retssagen mod Jørgen Saugsted.

Herstedvester Fængsel har læst og godkendt denne artikel før udgivelse.

Da TV 2 Dokumentar møder ham i fængslet, har han hældt kogende vand i et par kopper. På bordet ligger to små rør med pulverkaffe og en plastikpose med pulvermælk. Hvad der ikke bliver drukket under interviewet skal smides ud. Han må ikke få det med tilbage i sin celle. Fængslets regler.

Han sidder i en skovmandsskjorte og en blå termovest i det lille besøgsrum, som er spartansk indrettet. I bageste hjørne ligger flere legesager som et bevis på, at børn jævnligt besøger familiemedlemmer.

Men Jørgen Saugsted har ikke set sit barnebarn i snart et år nu.

Tårnby Kommune har tvangsanbragt barnet, fordi kommunen er alvorligt bekymret for hans trivsel og psykologiske udvikling, hvis han bliver hos sin mor. Kommunen har besluttet, at hun i et år ikke må vide, hvor sønnen bor.

Det begrunder kommunen blandt andet med, at Linda og hendes familie er ”kendt for ikke altid at handle rationelt”.

Derfor fortæller vi historien

Vi sætter med udgangspunkt i denne meget voldsomme og helt igennem ulykkelige sag fokus på, hvordan forældre og bedsteforældre oplever det system, de bliver involveret i, når de er vidner til meget konfliktfyldte skilsmisser.

Vores opgave er at skildre, hvad der foregår ude i virkeligheden. Hvis vi som samfund bedre skal kunne forstå, hvorfor sådan en dybt tragisk og ulykkelig sag som denne overhovedet sker, så hjælper det ikke at fortie og fortrænge, hvad der er sket. Tværtimod gavner det at få det frem i lyset.

- Jeg håber virkelig, at befolkningen får øjnene op for, at der er noget galt i systemet, siger Jørgen Saugsted.

- Jeg forstår godt de mennesker, som ikke har haft noget med systemet at gøre og ikke har nogen problemer, at de siger, ’jamen det er jo helt vanvittigt’, og det er det jo også. Det er jo vanvittigt at slå et andet menneske ihjel, det er det da. Det er da klart. Men mit håb var, at i det værste scenarie, så skyder jeg de to, og så skyder jeg mig selv, og så må befolkningen da for helvede få øjnene op for, at der er et eller andet galt.

- Hvad betyder retfærdighed for dig?

- Det betyder alt, svarer Jørgen Saugsted.

- Synes du så, det er retfærdigt at tage deres liv?

- I situationen kunne jeg ikke se, at jeg havde andre muligheder. Det er jo altid sådan, at når noget er sket, så hedder det jo altid i bagklogskabens soleklare lys, så kan jeg sagtens se, jamen det skulle jeg aldrig have gjort. Men i det øjeblik man er påvirket af det, så sker der sådan nogle ting. 

Linda og Hanne besøger stadig Jørgen Saugsted i fængslet. De støtter ikke hans beslutning, men forstår godt, hvorfor han – en 67-årige morfar – tog sin riffel med i retten.

- Jeg forstår godt folks reaktion, og at de tænker: "Sådan en gammel mand, hvad pokker laver han? Han skyder en advokat, der er på arbejde og hans skyder inde i en retssal", siger Linda Saugsted og tilføjer:

- Altså det hele var bare fuldstændig vanvittigt.

Siden 2002 har mindst syv konflikter om samvær kostet menneskeliv i Danmark.

Få hele historien i dokumentaren "Da morfar blev drabsmand", der sendes første gang på TV 2 torsdag den 17. november klokken 20, men allerede nu kan ses på TV 2 PLAY.