- Sagen har potentialet til at blive den største skandale i nyere tid

Torsdag starter afhøringerne i Tibet-kommissionen - hvem besluttede hvad, da politiet greb ind mod demonstranter under kinesiske statsbesøg?

Det er fredag den 15. juni 2012. Klokken er ved at være tyve minutter over to. Solen står højt på himlen. Thomas Goetz er på vej ind i Kongens Have ved Rosenborg Slot i København. Med sig har han det tibetanske flag på en to meter lang stang.

Thomas Goetz vil som Tibet-aktivist vise flaget og dermed demonstrere sin foragt for den kinesiske præsident, der om få minutter besøger Rosenborg Slot sammen med Dronning Margrethe. For Goetz symboliserer flaget frihed og selvstændighed for et tibetansk folk, der i årtier efter hans opfattelse har lidt under det, han ser som en kinesisk besættelse af den ellers så fredelige bjergstat.

Sagen har potentialet til at blive den største skandale i nyere tid

Pernille Skipper, Enhedslisten

Men Thomas Goetz ved ikke, at han allerede er spottet af politiet. Deres egen radiokommunikation fortæller historien fra en politimand til en anden.

- KSN, øh, Kongens Have ... Umiddelbart, øh, øh, ved Rosenborg, på Kongens Have-siden, der står der en, øh, person i rød trøje med et flag, der godt kunne minde om noget fri Tibet. (utydeligt) ... jeg er på vej derover selv. Har du nogen inde i Kongens Have, der kan kigge på det?

Det havde politiet. Få minutter efter kræver tre betjente, at Thomas Goetz sænker sit flag, så det bliver usynligt for den kinesiske præsident og hans følge. Ikke nok med det. Betjentene bliver og bevogter ham på stedet en time, indtil præsidenten forlader Rosenborg.

Thomas Goetz opfatter politiets fremfærd som brandulovlig. Både tilbageholdelsen og det med flaget. Et brud på grundlovssikrede rettigheder.

- Det er vigtigt at bruge sin ytringsfrihed og vise sin mening. Hvis den ret bliver forbudt eller bøjet, så risikerer vi, at man kun kan fortælle det, der passer regeringen eller dens venner, siger Thomas Goetz i dag.

Samme historie

Andre steder i København har det været samme historie. Både før og efter episoden med Thomas Goetz. Aktivister bliver frataget flag på Langelinje, ved Amalienborg, foran Christiansborg. Og på Højbro Plads bliver et par hundrede demonstranter skjult bag politibusser.

- De forhindrede os i at vise vores utilfredshed med Kinas politik i Tibet, hvor vi ville vise det tibetanske flag frem flere steder i byen. Og ved at gøre vores demonstrationer usynlige, forklarer Anders Højmark Andersen, der som formand for Støttekomiteen til Tibet var med til at arrangere protesterne.

For Thomas Goetz og fem andre aktivister er det for meget. De går rettens vej for at få dømt politiet for ulovligheder. Det bliver startskuddet til det, vi nu kalder Tibet-sagen.

Der står der en, øh, person i rød trøje med et flag, der godt kunne minde om noget fri Tibet. (utydeligt) ... jeg er på vej derover selv. Har du nogen inde i Kongens Have, der kan kigge på det?

Politiets radio-kommunikation

I retten bedyrer ledende politifolk, at der ikke er nogen generel ordre til betjentene om at gribe ind over for flag og demonstranter. Samme sang bliver sunget over for Folketinget, hvor især Pernille Skipper, Enhedslisten og Søren Espersen, Dansk Folkeparti forfølger sagen med adskillige samråd og byger af spørgsmål til en række ministre.

Falsk melodi

Men melodien er falsk. I retten og over for Folketinget afviser politiet at afspille og udskrive den interne radiokommunikation. Det er for omfattende. Ved en anden lejlighed ser man sig ikke i stand til at åbne en fil med fotos. Det klarer man dog i Justitsministeriet på få minutter. En embedsmand i ministeriet bliver bedt om at indstille sin ”private efterforskning”. Massevis af eksempler, der nærer mistanken om, at noget ikke må komme frem.

Den 2. oktober 2015, altså mere end tre år efter præsidentbesøget, eksploderer sagen. På et pressemøde offentliggør justitsminister Søren Pind en såkaldt operationsbefaling fra Københavns Politi. Den er dukket op under den forholdsvis nytiltrådte politidirektør Thorkild Fogde. Det fremgår klart, at aktivister og kritikere har ret. Instruksen til politiet i marken er, at demonstranter ikke må ses fra den kinesiske kortege.

I første omgang går Den Uafhængige Politiklagemyndighed ind i sagen for at undersøge politiet. Den del kulminerer mandag den 31. oktober i år. To ledende politifolk bliver sigtet for at have løjet i retten. En alvorlig sigtelse, der kan give ubetinget fængsel.

Hver en sten

Samtidig nedsætter justitsministeren en undersøgelseskommission. Den skal vende hver en sten i sagen og især svare på spørgsmålet om andre end politiet var ansvarlige for de ulovlige grundlovsbrud og de falske forklaringer til Folketinget.

Tibet-kommissionen

Tibet-kommissionen består af tre medlemmer. Formanden er landsdommer Tuk Bagger og de øvrige medlemmer er advokat Ole Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen.

Udspørger er advokat Jakob Lund Poulsen.

Foreløbig vil kommissionen forhøre 58 centralt placerede personer i sagen – både fra politiet, embedsmænd og regeringen.

Seks tidligere ministre skal udspørges: Villy Søvndal, Holger K. Nielsen og Martin Lidegaard alle forhenværende udenrigsministre samt Morten Bødskov, Karen Hækkerup og Mette Frederiksen, der var justitsministre i perioden.

Der var oprindeligt afsat 18 forhørsdage.

Pernille Skipper er ikke i tvivl om den sag, hun har forfulgt siden sommeren 2012. Hun er sikker på, ansvaret går højere op.

- Det kan ikke passe, at det er politiet selv, der har fundet på det her. Om det så er Udenrigsministeriet, Justitsministeriet eller hvor højt op i systemet, det går, det ved vi ikke endnu. Men sagen har potentialet til at blive den største skandale i nyere tid, mener Pernille Skipper.

Fra torsdag 3. november ruller afhøringerne i Tibet-kommissionen på Fremtidsvej i Gladsaxe. Over tre måneder skal kommissionen afhøre 58 centralt placerede personer. Mange af dem har bisidder med i form af en advokat, der skal hjælpe med juridisk rådgivning. I dansk ret er det nemlig slået fast, at man ikke behøver svare på ting, der kan belaste en selv. Men i øvrigt har de afhørte ikke pligt til at svare og ikke engang at svare rigtigt.

Men spørgsmålene er mange. Vi ved, at den kinesiske regering lagde massivt pres på Danmark inden besøget. Præsidenten måtte ikke tabe ansigt. Hvis kineserne blev fornærmede, kunne det koste handelsaftaler, eksportkroner og dermed danske arbejdspladser. Kineserne understregede, at der havde været ”uheldige episoder” i andre lande.

Ledende embedsmænd i udenrigsministeriet, justitsministeriet, politiet og PET holdt møder om sagen. Ja, selv Kongehuset var inde over besøget. Det stod hurtigt klart, at der ikke var en udtalt fare for den kinesiske præsidents sikkerhed. Det var ikke et argument mod demonstranterne. Men hvor langt gik embedsmændene i kravene til politiet? Har Pernille Skipper ret i, at ordren til at suspendere aktivisternes demokratiske rettigheder kom oven fra? Går det helt op til de ansvarlige ministre? Hvis ja venter tjenestemandssager og rigsretssager i kølvandet på Tibet-kommissionens forhør og konklusioner. Så bliver det ikke en kun en sag for politiet. Men en mega skandale af historisk omfang.

De forhindrede os i at vise vores utilfredshed med Kinas politik i Tibet

Anders Højmark Andersen, Støttekomiteen til Tibet

Foreløbig har embedsmændene ikke udtalt sig. De henviser til kommissionen, hvor vi må vente på deres forklaringer. Den ansvarlige justitsminister under præsidentbesøget Morten Bødskov har bedyret, at han ikke vidste noget. Samme svar er kommet fra Villy Søvndal, der var udenrigsminister dengang.

Måske er det holdt skjult for ham. Det er vanskeligt at tro, at han – Villy Søvndal – der få år før som formand for SF havde inviteret den tibetanske eksilregering i London til sit landsmøde, ville give politiet grønt lys til at suspendere ytrings- og forsamlingsfrihed.

Endda trækker sagen tråde til Statsministeriet, der blev holdt orienteret om møderne både blandt embedsmænd og med kineserne. Men daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt vidste formentlig ingenting. Hun er ikke engang på kommissionens liste over dem, der skal afhøres.

Oprejsning

Det sker der med kommissionens konklusioner

Tibet-kommissionen er ikke en domstol, men skal undersøge sagen. Når kommissionen har lagt sine konklusioner frem, er det derefter op til myndighederne om der skal føres tjenestemandssager for at drage nogen til ansvar. Når det gælder ministre, er Folketinget anklagemyndighed, hvis det ender i en rigsretssag.

Af tidligere kommissioner kan nævnes Skattesagskommissionen om mulig magtfordrejning under daværende statsminister Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnocks skattesag eller statsborgerskabssagen, hvor integrationsministeriet blev undersøgt for ulovlig forsinkelse af statsborgerskab.

Thomas Goetz har dog allerede fået sin oprejsning. Østre Landsret gav ham medhold i, at politiet ulovligt havde holdt ham tilbage. Som den eneste. De fem andre aktivister vandt ikke deres sag. Retten undersøgte nemlig ikke om ytrings- og demonstrationsfrihed var overtrådt med fratagelse af flag og skjulte demonstranter. Aktivisterne kunne nemlig kun få økonomisk retshjælp til spørgsmålene om frihedsberøvelse. Og de havde ikke råd til selv at betale for at få retten til at behandle andre overgreb.

Men nu overtager de danske demokratiske institutioner altså alligevel sagen. Her mere end fire år efter. Så får vi svaret. Om grundlovssikrede demokratiske rettigheder vejer tungere end hensynet til kolde kinesiske kontanter. Og hvis ja, hvem der så satte Grundloven ud af kraft.

Tibet-sagen
2012
15. juni
Kinesisk statsbesøg
Den kinesiske præsident Hu Jintao besøger København. Demonstranter skærmes af og tibetanske flag tages fra aktivister, så de ikke kan ses fra kortegen, da præsidenten kører gennem byen. Trods grundlovens bestemmelser om ytringsfrihed og demonstrationsret.
August 2012 – juli 2013
Justitsministre afviser
Flere justitsministre efter hinanden videregiver svar fra Københavns Politi til Folketinget. De afviser, at der var givet ordre til, at demonstranter ikke måtte være synlige.
2014
8. februar
Ledende politifolk afviser
Tibet-aktivist Thomas Goetz foran Københavns Byret. Bax Lindhardt / Scanpix Denmark
Københavns Byret afslutter sag anlagt af seks demonstranter mod politiet for ulovlig frihedsberøvelse. Ledende politifolk gentager, at der ikke var givet ordre om at holde demonstranter usynlige.
2015
29. april
Landsretten vil se kommunikation
Østre Landsret tvinger politiet til at fremlægge radiokommunikation.
22. september
Landsret: Én tilbageholdelse var ulovlig
Østre Landsret afgør ankesagen. Kun en af de seks demonstranter får medhold om ulovlig frihedsberøvelse. Retten tager ikke stilling til beslaglæggelse af flag med videre.
28. september
Operationsbefaling vil fjerne demonstranter
Københavns politidirektør Thorkild Foged finder operationsbefaling. Det fremgår, at demonstranter ikke må ses fra kortegen.
2. oktober
Kommission dannes
Justitsminister Søren Pind nedsætter Tibet-kommissionen. Den skal ikke kun undersøge politiets rolle, men også om andre – regering og embedsmænd – har et ansvar i sagen.
2016
31. oktober
Sigtelser
To ledende politifolk sigtes for at have løjet i retten.
3. november
Tibet-kommision begynder
58 skal afhøres over tre måneder. Politifolk, embedsmænd og seks tidligere ministre.