Krimi

Syrienkrigere er oftest storbydanskere med kriminel fortid

Danske Victor Kristensen kort før et selvmordsangreb mod irakisk militær nord for Bagdad i Irak 26. november 2013. Foto: Privatfoto / TV 2

Politiken og DR har kortlagt 77 minoritetsdanskere, der har deltaget i borgerkrigen i Nordirak og Syrien.

Debatten om radikalisering af unge kædes ofte sammen med debatten om strømmen af flygtninge.

Men ser man på de etniske minoritetsdanskere, som er rejst til borgerkrigen i Syrien og Nordirak, er de i langt overvejende grad født og opvokset her i landet.

De er altså hverken indvandret eller flygtet til Danmark, skriver Politiken.

Har kortlagt syrienkrigere

Avisen har lavet en kortlægning af de danske syrienkrigere i samarbejde med DR. Her har de to medier identificeret 77 personer.

Kortlægningen viser, at det oftest er unge mænd, som er bosat i og omkring København og Aarhus, der drager i krig. Kun otte af de 77 er ikke fra København eller Aarhus.

Mange af de unge har desuden en fortid i det kriminelle miljø.

Flest under 30 år

62 af de 77 identificerede syrienkrigere er mænd, og størstedelen er under 30 år.

Når man kigger på etnicitet, topper personer med kurdisk baggrund. 14 personer ud af de 77 har kurdisk baggrund.

Upræcis inddeling

Kender af kurdiske forhold Hetav Rojan advarer dog om, at selve præmissen for at kategorisere kurdiske syrienkrigere under én samlet betegnelse kan være upræcis og i værste fald vildledende.

- Vi skal huske på, at kurderne ikke er noget kollektivt handlende meningsfællesskab. Som etnisk gruppe er kurdere i praksis adskilt både politisk, religiøst og kulturelt, siger han til Politiken.

Mange konvertitter

Et næsten lige så stort antal syrienkrigere er etnisk danske konvertitter. 11 ud af de 77 er etniske danskere, og det er dermed den næststørste etniske gruppe.

Blandt danske syrienkrigere har mange begyndt eller gennemført en videregående uddannelse. For eksempel er der folk iblandt, som har læst til ingeniør eller maskinmester.

Flere har desuden været aktive i demokratiske foreninger som fodboldklubber eller sågar politiske ungdomspartier.

Ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) er der i alt mindst 135 personer, der som fremmedkrigere udgør en trussel mod Danmark.