Krimi

Natlige bilbrande fortsætter i København

Denne gang er det gået ud over en varebil på Amager og otte biler i Albertslund.

Se flere billeder og video hos Local Eyes

Der har natten til søndag igen været flere bilbrande i det storkøbenhavnske område, oplyser politiet.

Klokken 4.20 fik Københavns Vestegns Politi en melding om, at mindst fem biler var i brand i Nøglens Kvarter i Albertslund.

I Albertslund var der tale om otte biler, oplyser politiet til TV 2.

Der skulle ikke være risiko for, brandene spreder sig til flere biler.

Stået på i flere uger

Også på Amager var der en enkelt brand i et køretøj natten til søndag.

Den fik politiet i København en melding om først på natten, efter at vidner på Lygtemagerstien havde set en person i nærheden af den antændte varebil, som der var tale om.

Rækken af bilbrande i København og omegn har nu stået på i flere uger. Politiet hører gerne fra vidner, der eventuelt har set noget mistænkeligt i området inden brandene.

Se flere billeder og video hos Local Eyes

Bilerne i Albertslund efter branden søndag morgen.
De udbrændte biler efter branden søndag.
Nattens bilbrand i Albertslund.