To betjente skudt på Christiania i nat: Sådan skete det
Politiet var onsdag aften ved at anholde en 25-årig mand på Christiania, da han pludselig affyrede skud.
Onsdag aften blev to betjente og en civil person skudt på Christiania. Den ene betjent blev skudt i hovedet, og er i kritisk tilstand, mens den anden betjent og den civile person, der begge blev skudt i benet, er i bedring.
En rutinemæssig politiforretning
Skyderiet fandt sted i forbindelse med en politiindsats mod hashhandlen på Christiania.
- Det var i og for sig en rutinemæssig politiforretning, da vi jo jævnligt udfører aktioner på Pusherstreet mod den organiserede hashhandel. I det her tilfælde er der så en af de kriminelle, som reagerer på en stærkt voldelig og atypisk måde. Det får altså de her meget tragiske konsekvenser, siger politidirektør Thorkild Fogde.
Ifølge politiet var målet for gårsdagens aktion at konfiskere dagens indtjening fra hashboden.
- Vi vidste, hvilken retning man ville gå, og vi holdt dem under observation over nogle gange, og valgte så i aftes, da situationen var rolig at slå til, siger politiinspektør Jørgen Skov på et pressemøde på Politigården.
Vristede sig fri og skød
De civile betjente fik øje på gerningsmanden, en 25-årig mand, der i forvejen er godt kendt af politiet, hvor man havde forventet at se ham, og forsøgte at pågribe ham.
- Men det lykkedes gerningsmanden at vriste sig fri, og trække en pistol og skyder to betjente og en civil, siger Jørgen Skov.
Det lykkedes gerningsmanden at slippe fri og slippe væk på cykel, og politiet har brugt natten på at opspore den 25-årige mand, som var under mistanke for at have affyret skuddene.
Forsøgte at flygte under anholdelse
Efterforskning og et tip fra en borger om, at den mistænkte opholdt sig i en lejlighed i Kastrup, kunne politiet anholde den 25-årige mand klokken 06.45 i morges af politiets aktionsstyrke.
Under anholdelsen forsøger den 25-årige mand at stikke af fra politiet.
- Han løber ind i en af vores aktionsstyrkefolk under flugten, og det kommer til skudveksling, siger
Hans tilstand er kritisk, har myndighederne oplyst. Sagen er nu sendt videre til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, som det rutinemæssigt sker, når en borger er kommet alvorligt til skade på grund af politiets handlinger.
Politiet har natten igennem ransaget otte steder, og anholdt yderligere to personer, hvoraf den ene er løsladt, og den anden er anholdt i forbindelse med anden kriminalitet.